Den lille mands kamp mod systemet i Amerika

”99 Homes” er en sober film om eksistentiel rådvildhed under finanskrisen

Michael Shannon i baggrunden er den onde ejendomsspekulant i Orlando, der fanger den gode tømrer Dennis, spillet af Andrew Garfield, i sit boligboblenet. Indtil godt og ondt bliver blandet så meget sammen, at vejen ender blindt på det amerikanske boligmarked, der er emnet i ”99 Homes”. -
Michael Shannon i baggrunden er den onde ejendomsspekulant i Orlando, der fanger den gode tømrer Dennis, spillet af Andrew Garfield, i sit boligboblenet. Indtil godt og ondt bliver blandet så meget sammen, at vejen ender blindt på det amerikanske boligmarked, der er emnet i ”99 Homes”. - . Foto: Scanpix.

For millioner af borgere i USA kommer opfyldelsen af den amerikanske drøm i form af et huskøb. Den private ejendomsret er ukrænkelig, og evnen til at forsørge sin familie og give den tag over hovedet er den ultimative manddomsprøve.

Fra forfatteren Richard Fords romaner om ejendomsmægleren Frank Bascombe ved vi, at køb og salg af fast ejendom kan have de største eksistentielle implikationer. Det samme viser det solide amerikanske drama ”99 Homes”.

Filmen foregår i Orlando i delstaten Florida, netop som boligboblen brister, og bagsiden af de afdragsfrie flekslån afsløres.

Michael Shannon (kendt som FBI-agent i tv-serien ”Boardwalk Empire”) spiller Richard Carver, en hård nyser af en ejendomsmægler, der på bankernes vegne sætter gældsplagede husejere på gaden.

En dag er turen kommet til tømreren Dennis (Andrew Garfield), som bor med sin søn og mor, stærkt spillet af Laura Dern, i sit barndomshjem. Han er bagud med afdragene og vises ingen nåde af systemet.

Det dramatiske skifte fra stolt husejer til hjemløs vækker fighterinstinktet i Dennis, men slører også hans moralske kompas. Han får job hos Carver og stiger i graderne som den skruppelløse boligspekulants højre hånd, og før Dennis har set sig om, er det ham, der sætter tidligere naboer på gaden.

Da hans mor i en central scene konfronterer ham med hykleriet, er det som at se Peters fornægtelse omsat fra Jerusalem til ”The Sunshine State” med et tvist. Om Dennis skifter kurs, inden hanen metaforisk galer en tredje gang, skal ikke afsløres, men ses på lærredet i den intense slutscene.

”99 Homes” er en vedkommende film om almindelige amerikaneres loyale arbejde for at overholde den amerikanske kontrakt om, at frugten af hårdt arbejde er muligheden for at eje sit eget hjem. Tragedien er så, at banker og politikere ikke overholdt deres del af kontrakten, så borgere som Dennis blev tvunget til at indgå en pagt med Djævelen.

Filmen mangler noget politisk kontekst og et større udblik for bedre at forstå, hvordan USA havnede i boligboblen. Men ”99 Homes” er en sober film, der uden melodrama skildrer den lille mands kamp mod systemet.