Næppe noget andet dansk middelalderkloster har givet anledning til så meget forskning og så mange bogudgivelser som Esrum Kloster, fastslår universitetslektor Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen i sin artikel i bogen ”Esrum Klosters storhed og fald”.
Og bogens to redaktører stiller da også straks det oplagte spørgsmål: Er der overhovedet mere at sige? Deres svar er et klart ja. Det fremgår lige så klart, at de har ret.
Flere nye emner tages op. Blandt andet efter inspiration fra rundvisere, der angiveligt indimellem har haft svært ved at tilfredsstille videbegæret hos klostrets besøgende. Dette er en bog for de særligt motiverede. Og dem lader der til at være mange af. Siden Esrum Kloster i 1997 genåbnede som historisk udflugtmål, har der været stærk interesse for udstillinger, arrangementer og foredragsrækker på stedet.
Ikke alene i kraft af nyt stof, men også ved sin karakter adskiller bogen sig ifølge redaktørerne fra de udgivelser, der allerede findes om klostret, der fra sin grundlæggelse i 1151 og indtil Reformationen var et af de vigtigste for Cistercienserordenen. De enkelte artikler fremtræder som ”forskningsbaserede specialundersøgelser”. Desuden skiller bogen sig ud derved, at det ikke er klostrets stiftelse og vækst, der er hovedsagen, men derimod slutfasen: det bratte fald efter den langvarige storhed.
Historien om klostrets nedlæggelse bliver i den nævnte artikel af Gøgsig Jakobsen for første gang gjort til genstand for en selvstændig undersøgelse.
Dermed slås et tema an, der til stadighed er nærværende som baggrund for læsningen: forgængelighed.
Engang var klostret et af de største i Norden. Og samtidig en af de mest solide og stabile institutioner i Danmark. Ingen forestillede sig vel, at dets eksistens kunne trues, men en dag var det meste af fortidens glans netop bare fortid. Den bygning, der står tilbage, indgik endda ikke i selve klostret, men var en tilbygning.
Det er tydelig tale: Alt skal blive til intet.
Bidragyderne går til værks med den grundighed og detaljerigdom, som man må forvente af et videnskabeligt funderet værk. Men svært at læse er det ikke. Og videbegæret får, hvad det med rimelighed kan tilkomme. Her er vist svar på flere spørgsmål, end selv den mest nysgerrige blandt gæsterne på stedet kan finde på at stille.
Et af beviserne på, at der fortsat er meget at tilføje om Esrum Kloster, leverer museumsleder Finn Kramer. Af hans ”helt nye og overraskende forskningsresultater”, beskrevet i en artikel om klostrets såkaldte grangier, ladegårde eller storbrug, fremgår det ”med stor tydelighed”, at klostret i langt højere grad end hidtil antaget har haft betydning for den nordsjællandske geografi. Nok har det været kendt, at klostret nedlagde landsbyer for at give plads til storbrug drevet af lægbrødre. Men det betegnes som ”en afgørende videnskabelig landvinding”, når det nu kan gøres gældende, at klostret senere i middelalderen også grundlagde landsbyer, der findes den dag i dag.
Ligeledes udfordrer arkæolog Kjartan Langsteds undersøgelser med georadar på grunden, hvor klostret lå, historikerne. Han kommer med nye teorier for udstrækningen af det samlede klosterkompleks, der traditionelt har været anset for et af Europas største. Langsteds undersøgelser tyder imidlertid på, at klostret har været af en gennemsnitlig europæisk standard - uden at dette dog anfægter klostrets ”position som cisterciensernes tidlige spydspids i Skandinavien”.
grymer@k.dk