Det begyndte med Kafka

Forfatter Svend Åge Madsens karriere begyndte, da han havde læst "Processen" af forfatteren Franz Kafka

Svend Åge Madsen.
Svend Åge Madsen. Foto: Arkivfoto.

Hvilke bøger har betydet mest for dig?

– Inden jeg begyndte at skrive bøger, læste jeg Franz Kafkas "Processen", og den startede mit forfatterskab. Kafka ramte de problemer, som jeg selv gik med ved at stille spørgsmål som: "Hvorfor er vi her?" og "Hvilke vilkår lever vi med?" Han turde leve i undren, og hans bog åbnede mine øjne for litteraturens verden.

Hvad læser du nu?

– Jeg er lige blevet færdig med Hanne Stragers bog "Som at tilstå et mord", der handler om Charles Darwin. Det er tit sådan, at når jeg ikke selv skriver, kan jeg godt læse en bog om dagen, men ellers læser jeg meget lidt og ofte noget, jeg ikke synes er godt, som for eksempel en krimi.

fogsgaard@kristeligt-dagblad.dk