Det handler om traditioner

Søren Østerlund Møller har i december skiftet studenterlivet ud med fuldtidsjob i Den Gamle By i Aarhus

Normalt er 23-årige Søren Østerlund Møller begravet i studier af engelsk og dramaturgi, men i december kigger han op fra bøgerne og lader, som om at han er tilbage i 1800-tallet som lirekassemand. –
Normalt er 23-årige Søren Østerlund Møller begravet i studier af engelsk og dramaturgi, men i december kigger han op fra bøgerne og lader, som om at han er tilbage i 1800-tallet som lirekassemand. –. Foto: Lars Aarø/Fokus.

Glade jul, dejlige jul ... Lirekassens sprøde, staccato-agtige toner lyder ud over torvet og får en flok skolebørn til at stimle sammen og en dreng til undrende at spørge, hvad det dog er for et instrument.

Kan han da ikke se, at det er en lirekasse? Har han da aldrig set sådan en før?, spørger manden, der svinger håndtaget og dermed får den lakerede trækasse til at give lyd fra sig.

Kort efter letter han på sin kasket og udbryder: Tak til den unge frøken, da en lille pige smider en mønt i en metaldåse, han har stillet foran lirekassen sammen med et skilt med ordene såret i krigen for fædrelandet.

Vi er i Den Gamle By i Aarhus.

Manden bag lirekassen er 23-årige Søren Østerlund Møller, der til daglig læser engelsk og dramaturgi på Aarhus Universitet, men som fra midt i november og året ud har fuldtidsjob på museet, der hvert år på denne tid levendegør en gammeldags jul for de mange besøgende.

Denne arbejdsdag er Søren Østerlund Møllers alias lirekassemanden Sophus Clausen, der blev såret på Sankel Mark under 1864-krigen og derfor halter slemt på sit venstre ben.

Borgmesteren i byen har skænket ham en lirekasse, så han derigennem kan tjene til livets ophold og samtidig underholde byens borgere. Tiden er altså sidste halvdel af 1800-tallet, og Sophus Clausens måde at tale på er derfor anderledes end nutidens sprog. Med sine brune, groftvævede benklæder og tilhørende trøje skiller han sig også ud fra nutidsmenneskene, der denne let frostkolde formiddag først og fremmest er skoleklasser og børn fra aarhusianske institutioner i farvestrålende flyverdragter og vinterjakker.

Julen i Den Gamle By strækker sig fra den 16. november til den 5. januar 2014. I hverdagene er det mest skolebørn, der myldrer rundt i gaderne, og i weekenderne dukker familierne, typisk i flere generationer, op for at opleve de gammeldags juletraditioner. Sidste år besøgte 130.000 mennesker Den Gamle By op til jul, og for mange aarhusianere er det utænkeligt at fejre jul uden først at have aflagt et besøg i det store frilandsmuseum.

Det er herligt at være med til at formidle julens historie, siger Søren Østerlund Møller, der især gerne vil lægge vægt på at fortælle børnene, at julen ikke kun handler om gaver, men i høj grad også om en lang række overleverede traditioner, der går langt tilbage.

Jeg kan godt lide at formidle historie, og i juletiden er folk ekstra lydhøre, siger han.

Søren Østerlund Møller har studiejob i Det Gamle By hele året, men december er blevet højsæson, og denne måned er studierne helt lagt på hylden til fordel for 40-50 ugentlige timer som gårdskarl, lirekassemand eller noget helt tredje i det levendegjorte museum.

Da han dennedag begyndte arbejdet og havde skiftet sit eget tøj ud med det brune uldsæt, var hans første opgave at fylde varer op hos købmanden og bageren. Der manglede blandt andet julespegepølser og brændevin, som den haltende lirekassemand måtte slæbe i en sæk på ryggen fra lageret hen til købmanden.

Bagefter var det hans opgave at hejse Dannebrog i Den Gamle Bys minitivoli med luftgynger og tombola, inden han kunne finde lirekassen frem og begynde dagens egentlige arbejde.

Sådan kan aktørerne i Den Gamle By have mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er, at så snart de er trukket i det gammeldags tøj, skal de agere, som var de i en anden tid.

Der er jul anno 1625, hvor det eneste nutidsgenkendelige er de levende lys, og der er jul anno 1848 med juletræ, der er pyntet ligesom hos Peter Faber, der for 160 år siden skrev Højt fra træets grønne top.

Og så er det købmandsgården, der er indrettet som i juleklassikeren Peters Jul en fortælling, der i en årrække nærmest fungerede som facitliste for, hvordan man holdt rigtig jul i Danmark. Og der er bageren, der sælger vaniljekranse, klejner og honninghjerter, og boghandleren, hvor der kan købes julegaver blandt andet i form af små tavler og blyanter.

Hvor kommer sådan nogle knægte så fra?. Sophus Clausen er igen kommet i snak med et par skoledrenge.

Vi kommer fra nutiden, fra 2013, svarer den ene kækt.

2013? Han må jo have drukket, for så kan han indbilde sig mange ting, replicerer lirekassemanden, der selv af og til tager sin lertøjsflaske frem for at tage sig en en slurk brændevin.

For Søren Østerlund Møller bliver det rigtigt jul, når han den 23, december tager et af de sidste aftentog hjem til Sønderjylland for at fejre højtiden med familien. Men allerede den 27. december er han tilbage i Den Gamle By som lirekassemand.