Vi kender det alle, billedet af den nøgne, skrækslagne pige, der flygter fra napalmbomberne i Vietnam. Billedet er taget af Nick t i 1972, og han tog det med en Leica, det lille tyske kamera, som revolutionerede fotografiet, og som mere end noget andet har dokumenteret det 20. århundrede.
Che Guevara og James Dean blev fotograferet med en Leica. Da det sovjetiske flag blev hejst over Rigsdagsbygningen i Berlin i 1945, blev det fotograferet med en Leica, og da en amerikansk matros på VJ-dagen spontant kyssede en sygeplejerske på Times Square i New York, blev det fotograferet med en Leica. Utallige billeder er taget med det lille kamera, og mange af dem kan vi umiddelbart genkende, fordi de er blevet en del af vores kultur og historie. Leicaen var i et halvt århundrede pressefotografernes foretrukne værktøj og blev også brugt af mange fotokunstnere.
Det lille kamera fylder i år 100 år, og det fejres med en stor udstilling i Deichtorhalle i Hamborg. Den har titlen ”Augen auf! 100 Jahre Leica Fotografie” og viser 550 fotografier af 144 kunstnere. Blandt dem finder man også den københavnske fotokunstner Keld Helmer-Petersen, som døde i 2013. Udstillingen omfatter desuden et stort dokumentarisk materiale i form af tidsskifter, magasiner, bøger, brochurer, kameraprototyper og film, som viser småbilledfotografiet fra begyndelsen til i dag.
Da Leicaen så dagens lys, revolutionerede det fotografiet på en måde, der kan sammenlignes med den betydning, som det indbyggede kamera i vore dages smartphones har fået. Hidtil havde kameraer været store, tunge kasser med glasplader og stativ. Alle fotos havde været opstillede, men nu kunne man tage et kamera med i lommen og fotografere overalt og når som helst. Det gav en helt ny frihed og gjorde det muligt at tage spontane fotos, hvor det før havde været umuligt.
Det lille Leica-kamera blev opfundet af Oskar Barnack (1879 -1936), der var ansat som finmekaniker hos firmaet Leitz i Wetzlar. Firmaet havde specialiseret sig i fremstilling af laboratoriemikroskoper, men kastede sig med Barnack som udviklingschef også over fremstilling af kameraer.
Barnack var selv en begejstret naturfotograf, men han led af astma, og da den blev værre, kunne han ikke længere bære det tunge fotoudstyr ud i naturen. I 1914 opfandt han derfor et småbilledkamera, som i stedet for de hidtidige glasplader brugte 35 mm perforeret film, som ellers var beregnet til spillefilm. Kameraet vejede kun 400 gram, og filmstrimlerne kostede kun en brøkdel af prisen på de gamle glasplader.
Alligevel skulle der gå mere end 10 år, før kameraet kom på markedet. Første Verdenskrig kom i vejen, og den første Leica (= Leitz-Camera) blev ikke solgt før 1925, men så gik det til gengæld også stærkt. Med sine fremragende objektiver åbnede den lille Leica helt nye muligheder for kreative og krævende fotografer, og pressefotograferne tog omgående det nye kamera til sig. Inden længe bragte billedmagasiner som det amerikanske LIFE og det danske Billed-Bladet fotoreportager, som strakte sig over flere sider, og almindelige aviser fulgte snart efter. Leicaen gjorde pressebilledet til hverdag og en del af det journalistiske sprog.
Avantgardekunstnere som danskeren Keld Helmer-Petersen fik også øje på det lille kamera og begyndte at eksperimentere, og velbeslåede amatører fulgte snart efter. Leicaen kunne tages med overalt og blev taget med i krig, og i kraft af Leicaen blev Anden Verdenskrig dokumenteret på en helt anden måde end den første.
Udstillingen viser ikke kun det lille kameras historie, men også den betydning, det fik. Ifølge udstillingens kurator, Michael Koetzle, udløste Leicaen et paradigmeskift i fotografiet, en visuel revolution.
”Augen auf! 100 Jahre Leica Fotografie” vises i Hamborg til den 11. januar, hvorefter udstillingen fortsætter til Frankfurt, Berlin, Wien og München.
