”Don't follow leaders,” sang Bob Dylan i midten af 1960'erne. Citatet dukkede op i hovedet under læsningen af Rolf Dobellis bog ”Kunsten at tænke klart”.
For det lader på en måde til at være et af mange slet skjulte (lomme)filosofiske budskaber hos den schweiziske økonom, iværksætter og forfatter, at vi - og det vil sige alle os, der forsøger at orientere os i et liv og en verden, der bliver stadig større og mere kompleks - bruger alt for megen tid og hjerneaktivitet på at lade os forføre, forblænde, vildlede og forvirre ved at gøre som alle de andre eller ved ikke at indsamle tilstrækkelig viden og ved at være for ukritiske.
Vi spejler os i succes uden at indse, at den kun er for de få. Som Rolf Dobelli skriver i bogens første af 99 tre sider lange kapitler: ”Tabere skriver ingen bøger og holder ingen foredrag om deres fiaskoer”. Men det anfægter os ikke. Vi køber ufortrødent lottokuponer, selvom vi godt ved, at sandsynligheden for gevinst er mindre end minimal, ligesom vi ifølge Rolf Dobelli fortsætter vandringen gennem succes- og selvhjælpsbøger, selvom vi inderst inde godt ved, at sandsynligheden for, at det fører os nogen som helst steder hen, er så godt som ikke-eksisterende.
Dobellis bog er en optegnelse over ”tanketorsk, tankefejl, fejlslutninger og selvbedrag”, som han har kunnet iagttage hos sig selv og andre, og som forhindrer mennesker i at gøre det rigtige og rationelle. Med andre ord står irrationalitet, selvovervurdering af egen indsigt, overdreven tro på autoriteter, som når hære af eksperter, terapeuter, konsulenter og selvhjælpsguruer invaderer vores privat- og arbejdsliv, i vejen og forleder os til at tro, at vi tænker klart, selvom vi i virkeligheden gør det modsatte.
For hvordan kan det ske, at i en verden med flere end en million fagøkonomer er ingen i stand til at forudsige finanskrisen? Hvorfor bliver man ved med at gøre ting, som alle kan se ikke virker eller er meningsløse? Som når man fortsætter en krig med det argument, at den allerede har kostet mange soldaters liv, så derfor vil det være uansvarligt at standse den, selvom alle kan se, det er fatalt, eller når man fastholder en fejlslagen forretningsstrategi, fordi den har kostet formuer i konsulenthonorarer?
Ja, så skyldes det ifølge Rolf Dobelli intellektuel dovenskab og selvovervurdering. Vi lader os forføre og holdes fast i vanetækning, konsensus og spejling i andre, som sammen med uduelige medier, der konsekvent fokuserer på det forkerte og sensationelle, fører os væk fra den klare tanke.
I den forstand er Rolf Dobellis bog, der er oversat til 35 sprog og alene på tysk har solgt over en million eksemplarer, et opråb mod enhver følgagtighed og mod tidens tendens til at finde lette løsninger og finde svarene i selvhjælpsbølgen.
I en tid, hvor køen af rygklappere og klakører, der strør om sig med ”likes” her og der, og hvor spindoktorer, magthavere og dubiøse politikere bruger og misbruger statistikker forklædt som sandhed til at lede folk i deres retning, er det sådan set kærkomment med en opfordring til at vende skråen, slå den kritiske radar til og lave sit eget realitycheck baseret på sund fornuft for at undgå at gentage fejl, der kan stå i vejen for egen succes.
Dobellis bog kan læses som et indlæg i kritikken af den selvhjælpsbølge, som anført af terapeuter og konsulenter er skyllet ind over os de seneste årtier, og en advarsel mod falske profeter, som verden er fuld af. Og ikke mindst en advarsel mod os selv.
Den går op mod den bagklogskab, som får os alle til at tro, at vi ved meget mere, end vi rent faktisk gør. En kritik, som herhjemme senest har fået stemme af psykologen Svend Brinkmann, der i bogen ”Stå fast” tager et alvorligt livtag med selvhjælpsbølgen og i syv leveregler blandt andet anbefaler, at man i stedet holder op med at mærke efter i sig selv, læser en roman, tager nej-hatten på, dvæler ved fortiden og aldrig stoler på syvtrins-guides.
Men hvor Brinkmanns opgør indeholder både et opgør med tidens svøbe, udviklingstvang og omstillingsparathed og peger tilbage mod fællesskabsorienterede og forpligtende værdier, er den succesfulde schweizers livsfilosofi og opgør mellem rationel og irrationel adfærd ikke meget andet end opskriften på individuel succes. Som han skriver i efterordet, belønnes det i vore dages verden, ”når man kan tænke knivskarpt og handle selvstændigt. Det ved man, hvis man har oplevet et børsboom”.
I den forstand kan hans klarttænkende leveregler koges ned til: Tænk dig om og erhverv noget viden, før du handler. Som han skriver, er det især, når han skal træffe store og afgørende beslutninger, at han tilstræber at være så rationel som mulig, mens han ved mindre afgørende beslutninger, om de er af kommerciel eller privat karakter, tillader sig at lade intuitionen råde. Tilsvarende understreger han, at på områder, hvor han er virkelig kompetent, er han også tilbøjelig til at lade mavefornemmelsen få spillerum.
Ja så. Den lader vi stå et øjeblik, mens vi overvejer, om der er noget nyt i det, og vi med Svend Brinkmann in mente kan tænke over, hvilken roman der skal læses i stedet for Rolf Dobellis bog. For selvom tabere måske ikke udgiver bøger, så hænder det, man ser sludder forklædt som succes.