Det var ikke det, han sagde, det var måden ...

Det er altid godt at blive mindet om, hvor snævert form og indhold hænger sammen. Ændrer man måden, forandres meningen også

"Herhjemme minder min kone mig jævnlig om, at jeg med fordel kan gå mindre op i sproglig form end i sprogligt indhold. For det er jo trods alt indholdet, det kommer an på, ikke sandt?," skriver Niels Davidsen-Nielsen. -
"Herhjemme minder min kone mig jævnlig om, at jeg med fordel kan gå mindre op i sproglig form end i sprogligt indhold. For det er jo trods alt indholdet, det kommer an på, ikke sandt?," skriver Niels Davidsen-Nielsen. -.

eftertanken

Da jeg sidste år var til sprogkonference i Budapest, blev der fabrikeret et sæt T-shirts, som alle deltagerne skulle gruppefotograferes i. Teksten på brystet lød EFNIL European Federation of National Institutions for Language og var i europæisk ånd skrevet med blå bogstaver og et enkelt gyldent.

Mens jeg iførte mig T-shirten, stod der ved siden af mig en sjældent smuk yngre kvinde fra et af de repræsenterede sydøsteuropæiske lande Kroatien, Bulgarien, Slovenien eller Rumænien. Da hun havde fået den temmelig kedelige trøje over hovedet, vendte hun sig mod mig, trak skuldrene tilbage og sagde:

Does it detract from my beauty? (Trækker den noget fra min skønhed?).

LÆS OGSÅ:
Flugten fra Rivieraen

Denne repliks kombination af selvbevidsthed og sproglig elegance var så overraskende, at jeg blev momentant stum. Først efter et par tilløb fik jeg fremstammet: Øh your beauty cannot be eclipsed, madam (Deres skønhed kan ikke overskygges).

Herhjemme minder min kone mig jævnlig om, at jeg med fordel kan gå mindre op i sproglig form end i sprogligt indhold. For det er jo trods alt indholdet, det kommer an på, ikke sandt? Herpå svarer jeg regelmæssigt, at form og indhold ikke kan skilles ad. Hvis man ændrer formen, ændrer man indholdet, og vice versa. Den påstands rigtighed bliver derefter straks draget i tvivl, så måske skulle jeg antyde, hvad det er, jeg mener.

Ordet synonym er betegnelse for udtryk med samme eller praktisk taget samme betydning. Uden for fagsprog, hvor for eksempel ilt og oxygen betyder det samme, er fuldstændig synonymi yderst sjælden. Det er vel egentlig ikke svært at forstå, for hvorfor skulle sprogbrugeren belemres med to eller flere udtryk, hvis det ikke tjener noget indholdsmæssigt formål? Så altså: Selvom ord og sætninger kan ligge indholdsmæssigt tæt op ad hinanden, har de næsten aldrig samme betydning. Hest, ganger og krikke betyder ikke det samme, for mellem de tre ord for det velkendte dyr med hove og manke er der en tydelig stilistisk forskel. Og Brøndby slog FCK betyder heller ikke det samme som FCK blev slået af Brøndby, for de to sætninger adskiller sig fra hinanden ved, hvad der er udgangspunkt for tanken, og hvad der står i fokus.

Hvis den sydøsteuropæiske sprogforsker havde sagt for eksempel How do I look?, havde det også betydet noget andet end det, hun sagde. Og som svar havde jeg kunnet nøjes med at sige Fine.

Den stilistiske elegance i Does it detract from my beauty? minder mig om den, man finder i bøger af den engelske humorist P.G. Wodehouse. De unge personer, der optræder i dem, taler typisk en blanding af slang og formfuldendt engelsk. Ofte handler det om kejtede unge mænd med lommesmerter, der uden større held bejler til kønne, unge, rige piger, og som er usikre på, om deres sprog nu også slår til. En af de replikker, jeg husker, lyder sådan:

Womanly intuition will have told you that I love you with a fervour which with my poor vocabulary I cannot hope to express. (Kvindelig intuition vil have fortalt Dem, at jeg elsker Dem med en glød, som jeg med mit fattige ordforråd ikke nærer håb om at kunne udtrykke.).

Sproglig originalitet og gennemslagskraft er selvfølgelig ikke begrænset til overklassen. I musicalen My Fair Lady, såvel som i George Bernard Shaws skuespil Pygmalion, er det skraldemand Doolittle, der er den suverænt bedste retoriker.

Nogle af de replikker, jeg elsker, er så slående, at de er gået ind på min indre lystavle. Det gælder for eksempel følgende bemærkning om en schæferhund i en historie, som min tidligere automekaniker engang fortalte: Der stod King med tungen hængende ud ad halsen ligesom et rødt slips!. Winston Churchill var altid leveringsdygtig, således da han som svar på et spørgsmål fra et parlamentsmedlem, om det var nødvendigt, at premierministeren faldt i søvn under hans tale, svarede Nej, det er helt frivilligt. Dramatikeren og skuespilleren Noel Coward sagde engang til den amerikanske romanforfatter og dramatiker Edna Ferber: De ligner næsten en mand, hvorefter hun kom stærkt tilbage med replikken Det gør De også.

For mange år siden sang Clara Østø en revyvise med tekst af Arvid Müller og musik af Kai Gullmar. Den havde titlen Det er måden og blev meget populær. Et af versene handler om, hvad der kan ske, når pressen dementerer:

Det er ikke det, de dementer,/ det er måden, at de dementer på,/ det skrupforkerte, det stod på forsidn i går,/ det rigtige i dag står hvor,/ det er ikke det, at det står hvor,/ det er måden altså, det står hvor på,/ det står på bagsidn med småt og helt isolert,/ det lisom om, det er genert.

Også her er pointen, at det langtfra altid er det bogstavelige indhold af et udsagn, der er særlig vigtigt, men at det er måden, det bliver serveret på, vi især lægger mærke til.

I klummen Eftertanken skriver sprogprofessor Niels Davidsen-Nielsen hver anden fredag om kulturhistorie og værdidebat set gennem et aktuelt og personligt prisme.