Død og alderdom er blevet en litterær succes

”Der er øjensynligt en interesse for bøger om de store eksistentielle spørgsmål, som normalt bliver behandlet i skønlitteraturen,” siger Jacob Søndergaard, der mener, at interessen for emnet hænger sammen med en mere udbredt besindelse på menneskets forgængelighed. Modelfoto. Iris

Forbrugsfesten er nu helt forbi og i nogen grad erstattet af en anden nøjsomhed og fokus på mere eksistentielle emner
Jacob Søndergaard

En bølge af fag- og skønlitterære bøger, der beskriver aldring og død fra en personlig vinkel, indtager bestsellerlisterne

Bestsellerlister og bogbutikker fyldes stadig oftere med bøger, der behandler det at blive gammel og dødeligt syg.

De er ofte skrevet af læger med faglige og personlige erfaringer og med et udpræget eksistentielt fokus på emner som livskvalitet i alderdommen, kunsten at leve og sundhedsvæsenets behandling af døende patienter.

Et af de seneste eksempler er bogen ”At være dødelig. Om livsforlængelse og livskvalitet” skrevet af den amerikanske kirurg Atul Gawande. Bogen er blevet en international bestseller og er netop udkommet på dansk.

”Den er en smuk blanding af lægevidenskab, personlige erfaringer, etiske overvejelser og cases”, skriver Kristeligt Dagblads anmelder om bogen i dagens avis.

En lignende bog fra januar er hjernekirurgen Paul Kalanithis ”When Breath Becomes Air” (Når åndedrag bliver til luft), der ligger nummer et på den amerikanske avis The New York Times' bestsellerliste over faglitteratur og handler om hans dødelige kræftsygdom.

Redaktionschef Jacob Søndergaard fra forlaget Rosinante har bemærket, at flere fagpersoner skriver frit og levende om sygdom og døden.

”Der er øjensynligt en interesse for bøger om de store eksistentielle spørgsmål, som normalt bliver behandlet i skønlitteraturen,” siger Jacob Søndergaard, der mener, at interessen for emnet hænger sammen med en mere udbredt besindelse på menneskets forgængelighed.

”Forbrugsfesten er nu helt forbi og i nogen grad erstattet af en anden nøjsomhed og fokus på mere eksistentielle emner,” siger han.

Atul Gawandes bog om dødelighed er vigtig, siger Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd:

”Den rammer et af de vigtigste etiske dilemmaer i dag, nemlig den udsigtsløse behandling af døende patienter. Vi gør i dag mere end nogensinde for at holde mennesker i live, men bør måske ikke altid gøre det. Det spørgsmål beskrives fortrinligt i bogen,” siger han.

Det personlige vidnesbyrd og de patientnære fortællinger i de nye bøger trækker ofte på skønlitterære greb, påpeger Peter Simonsen fra Syddansk Universitet, der har skrevet om alderdommen som et tema i skønlitteraturen, som ifølge forskeren bliver mere og mere virkelighedsnær. Et eksempel på det er romanen ”Jeg går i min fars støvler” af Julie Top-Nørgaard, der udkommer til marts og handler om en voksen datter til en syg far og om at miste ham.

”Folk vil gerne læse fiktion, der er relateret til virkeligheden og manges oplevelser med aldersbetingede sygdomme som demens. I dag er der større opmærksomhed på alderdommen og alt, hvad den medfører af godt og ondt,” siger Peter Simonsen, der er medforfatter til en ny bog, ”Syg litteratur”, der udkommer i denne måned med et bredt udvalg af danske skønlitterære tekster om sygdom, behandling, pleje, omsorg og rehabilitering.