Dommedag

FILM: Når en ekspedition må bore sig ind til planetens kerne i science fiction-filmen »The Core«, er det hjernelam underholdning af første klasse. Premiere i dag

»Vi behøver mere tid. Find Skæbnen. Brems den.« Helten er i vanskeligheder og har udsendt sit nødråb. Enhver film, der kan få den sætning og den scene til at give mening, kan ikke være helt dårlig, og som det nok fremgår, er vi med Jon Amiels »The Core« ude i det helt store format; dér, hvor jordens undergang kun kan afværges ved begivenheder, der er endnu mere fantastiske og spektakulære end det, der skaber eller udgør truslen.

»The Core« starter som al science fiction med et »hvad nu hvis«: Hvad vil der ske, hvis den flydende masse i jordens kerne holder op med at rotere? Det vil ødelægge det elektromagnetiske felt, som beskytter jordkloden mod stråling fra solen. På kort sigt er det rigtig dårligt nyt for mennesker med pacemakere. På længere sigt - lad mig sige det på den måde: Hvem har prøvet at riste kastanjer?

Den amerikanske forfatter Susan Sontag skrev midt i 1960'erne, at science fiction bygger på en fascination af ødelæggelse. Filmindustrien tog hende på ordet, og katastrofefilmen blev nogle år senere en af Hollywoods slagvarer. Som disse er »The Core« fremstillet og målrettet til den, der altid har drømt om at se Rom brænde eller Golden Gate-broen smelte sammen. »The Core« leverer varen, selv om det er svært at blive imponeret over computereffekterne, hvis man ikke i forvejen fra diverse computerspil er vænnet til dårlig opløsning og stivbenet animation.

Manden, der skal redde vores planet, er professor i geofysik Joshua Keyes. Den rolle måtte gerne blive det endelige gennembrud for Aaron Eckhart, der på det seneste har fået adskillige helteroller efter en årrække med fast arbejde som dumt svin i alle Neil Labutes film. Josh har opdaget forklaringen på en række sære afvigelser fra naturens gang.

Han har indset, at jorden vil gå under om tre måneder, og hvad er så bedre beskæftigelse end at drikke gravøl med vennen Serge. To CIA-mænd tropper op for at hente ham til Pentagon, og dem skal Josh ikke spøge med.

»Vi har ingen sans for humor«, siger de to mænd i sort, og tilføjer: »Vi bærer våben«. Således kommer Josh til at lede en ekspedition til jordens indre - »you know the drill«, som en amerikaner ville have sagt: En håndfuld videnskabsmænd og et par astronauter (deriblandt Hilary Swank) drager ind for at løse problemet, sådan lidt i stil med science fiction-klassikeren »Den fantastiske rejse«. Selv om Stanley Tucci får adskillige tåkrummende scener som akademisk primadonna, og selv om der ikke er den mindste afvigelse fra skabelonen, ja, selv om jeg (og hovedparten af mine kolleger) grinede højlydt på steder, hvor mændene bag filmen næppe havde tænkt det, skal ingen få mig til at sige, at »The Core« er en dårlig film. Et publikum, der har svært ved at slippe joystick og spillekonsol, vil uden tvivl sætte større pris på »The Core« end undertegnede.

Eller som min gamle chef nok ville mene: »The Core« er hjernelam underholdning af første klasse.

The Core. USA 2003. Instruktør: Jon Amiel. Premiere i dag i 38 bio-grafer.

kultur@kristeligt-dagblad.dk