Terje Nordberg er ikke en hr. hvem som helst inden for sportens verden. Ikke blot har han som ung vundet flere nordiske juniormesterskaber som sprinter og hækkeløber og løbet syv maraton, men han er også forfatter til en lang række bøger om sport, for eksempel Politikens motions (1987), Politikens fitness (2oo3) samt Politikens løbe (2002) og (2009). Og nu er Terje Nordberg så aktuel med en Livet i løb.
Det er på mange måder en meget interessant og temmelig usædvanlig . Det usædvanlige består deri, at den med fornøjelse og faktisk også med udbytte kan læses også af dem, der slet ikke selv dyrker motion, og som måske oven i købet synes, at motionsløbere er en smule latterlige.
LÆS OGSÅ: Tættere kommer man ikke på et drengesind
Terje Nordberg mestrer nemlig den kunst at skrive både med humor og selvironi. Det er ganske tydeligt, at denne nu 65-årige herre for mange år siden har (for)tabt sin sjæl til motionsløb. Og Terje Nordberg løber stadig, skønt det bliver stadig mere op ad bakke i alle ordets betydninger og trods skader og smerter. For Terje Nordberg hører til dem, der slet ikke kan leve uden at løbe.
Og han har da også alle de gode argumenter for at løbe og blive ved med at løbe parat. Der er næsten ikke den ting under solen, som motion især løb ikke er godt for, hvad enten det gælder hjertet, humøret, hukommelsen eller kredsløbet. Selv Søren Kierkegaard tages til vidne på motionsløbets uovertrufne helsebringende egenskaber, selvom det vistnok er vidnefast, at Kierkegaard aldrig foretog sig andet end at spadsere.
De mange løbeskader nævnes, men det er ikke Terje Nordbergs ærinde at fordybe sig i dem. Han gør dog opmærksom på, at i dag peger mange fagfolk på, at maraton ikke er særlig sundt, men at det tværtimod kan være nedbrydende.
Det er en troende, der aflægger sit vidnesbyrd. Men undervejs er en fuld af gode råd og nyttige oplysninger, som enhver kan have udbytte af at stifte bekendtskab med.
Terje Nordberg kan sit kram, og han ved, hvad han snakker om. Han skriver meget og forstandigt om kroppens funktioner og reaktioner og om at motionere med omtanke. Der er ikke mange aspekter af motionsløberens verden, der ikke berøres og kommenteres med forstandighed. Dertil kommer en omfattende gennemgang af alle en moderne løbers hjælpemidler, først og fremmest løbeskoene og tøjet, men der er forbløffende meget andet udstyr at forholde sig til.
Men Terje Nordberg skriver også om løbet som en oplevelse grænsende til det religiøse, om at få den tredje luft, hvor saligheden er nær, men hvor det dog i de fleste tilfælde er brusebadet efter en anstrengende tur, der er den største lyksalighed!
Du kan ikke løbe fra din alder, proklamerer Terje Nordberg.
Alligevel får man gennem de mange personlige anekdoter den fornemmelse, at det lige præcis er det, han selv forsøger at gøre. At holde sig ungdommelig og i form så man kan løbe med både børn og børnebørn, det er sagen. Der argumenteres overbevisende hele en igennem for motionens store betydning for helbredet livet igennem og ikke mindst i den sidste ende, og Terje Nordbergs entusiasme er smittende.
Alligevel står det efter endt læsning krystalklart for læseren, at det dybeste og egent-ligste incitament for forfatteren til at løbe nu som før, dag ud og dag ind, år efter år, i al slags vejr og på trods af alle indre som ydre forhindringer er konkurrenceelementet. Det drejer sig om at vinde over de andre, men først og fremmest over sig selv. Det drejer sig om at få ekstra bonus på selvtillidskontoen og blive hverdagshelt i sit eget liv.
Ikke desto mindre: Livet i løb er absolut læseværdig også for dem, der aldrig har ejet et par løbesko, og som heller ikke efter endt læsning lader sig friste til at anskaffe sig et par.