Efter 40.000 bøger er Kennedy stadig en gåde

Bagsiden vil gerne have læsernes hjælpe finde frem til efterkommere til beboere, der levede deres sidste ...

Over hele verden markeres 50-året for mordet på Kennedy med nye bøger. Her er vi i Haag i Holland, hvor en boghandel udstiller nye bøger om John F. Kennedy og bøger med teorier om hans død. – Foto: Lex van LieshoutEPA. / Scanpix

Mordet på John F. Kennedy har altid fascineret forfattere og journalister. Men her 50 år efter hans død er der stadig ikke kommet et definitivt værk om den sagnomspundne amerikanske præsident

Få dage efter John F. Kennedys begravelse drog journalisten Theodore H. White fra ugemagasinet Life Magazine til Kennedy-familiens højborg i Hyannis Port i delstaten Massachusetts. Han var tilkaldt af præsidentens enkefrue, Jacqueline Kennedy, der allerede var i gang med at forme sin mands eftermæle, og hun havde en plan klar: White skulle skrive en artikel, som sammenlignede John F. Kennedy og hans regering med den legendariske kong Arthur og den sagnomspundne borg Camelot, der i middelalderens legender beskrives som et lysende fyrtårn af viden, kultur og dannelse i en ellers mørk tid.

En succesrig Broadway-musical havde i begyndelsen af 1960erne gjort myten om Camelot og ridderne af det runde bord til del af amerikansk populærkultur, og Jacqueline Kennedy foreslog, at White fokuserede på en særlig linje fra stykket: Dont let it be forgot, that once there was a spot, for one brief shining moment that was known as Camelot (Lad det ikke blive glemt, at der engang var et sted, der i et kort glansfuldt øjeblik var kendt som Camelot).

LÆS OGSÅ: Præsten, der stadig savner Kennedy

Da artiklen i Life Magazine udkom en måned efter præsidentens død, tog den romantiske myte omgående greb i amerikanerne. John F. Kennedys korte tid i Det Hvide Hus blev i den kollektive bevidsthed omdannet til et moderne Camelot, der repræsenterede et flygtigt, magisk øjeblik i amerikansk historie.

John F. Kennedys martyrium og ikonstatus giver næring til en mytologi, der er umulig at adskille fra de stadig tvetydige kendsgerninger om hans liv og død. I de fem årtier, der er gået siden hans død den 22. november 1963, er der udkommet godt 40.000 bøger samt talrige artikler, tv-serier, radioprogrammer og dokumentarfilm om den 35. præsident, og 50-året i denne måned for mordet i Dallas byder på endnu en flod af udgivelser.

Ikke desto mindre er John F. Kennedy stadig en gådefuld figur både litterært og kulturelt. I en nylig forsideartikel i New York Times Book Review begræder avisens chefredaktør, Jill Abramson, at der trods den kultagtige stemning, der omgiver Kennedy, findes så forbløffende få gode bøger om ham.

Det sande mysterium er, hvorfor 50 år efter hans død velskrivende forfattere stadig synes ude af stand til at indfange ham med pen og papir, skriver hun.

Vanskelighederne med at indfange John F. Kennedys sande væsen har flere årsager, siger eksperter. Den afdøde præsident var et diffust og usædvanligt reserveret menneske, påpeger den fremtrædende amerikanske politolog Larry J. Sabato, der er leder af Center for Politics ved University of Virginia og forfatter til det netop udkomne murstensværk The Kennedy Half Century om præsidentens liv og eftermæle.

To af Kennedys nærmeste rådgivere udgav i 1970erne en bog med titlen Johnny, We Hardly Knew Ya (Johnny, vi kendte dig knap), som siger meget om Kennedys personlighed. Han var altid venlig og charmerende over for dem, der kendte ham, men han lod aldrig nogen komme sig nær. Han var et meget privat menneske. Ikke desto mindre er offentlighedens interesse for Kennedy tilsyneladende umættelig. Amerikanerne vil stadig vide alt, hvad de kan, om hans liv, siger Larry J. Sabato.

Kennedy-besættelsen næres også af de ubesvarede spørgsmål omkring hans død. Den officielle rapport fra den såkaldte Warren-kommission, nedsat til at undersøge drabet på præsidenten, konkluderede, at den tidligere marinesoldat Lee Harvey Oswald, der blev skudt af natklubejeren Jack Ruby kort efter mordet, var alene om skudattentatet. Men både journalister og forskere har med udgangspunkt i analyser af blandt andet skudvinkler og kuglefragmenter betvivlet den påstand, og de mange løse ender giver næring til en strøm af alternative teorier om mordet.

Få mennesker ville i 1963 have troet, at vi 50 år senere stadig ville strides om de basale kendsgerninger om mordet. Det er ikke bare det, at folk ikke vil acceptere, at den mest magtfulde mand blev dræbt af en dybest set ligegyldig person. Det handler også om, at undersøgelsen af århundredets forbrydelse var så fejlbehæftet, at det er vanskeligt at acceptere den. Mange dele af puslespillet er uløste, og ingen kan stille med alle svarene, forklarer Larry J. Sabato.

Kennedy døde som 46-årig, og hans korte liv gør det i sagens natur vanskeligt at tegne et fuldendt billede af ham både som menneske og som præsident, påpeger også Bill Minutaglio, der er professor i journalistik ved University of Texas i Austin og forfatter til flere bøger om amerikanske præsidenter, heriblandt den nye bog Dallas 1963 om mordet på Kennedy.

En del af problemet med virkelig at beskrive John F. Kennedy er, at hans præsidentskab blev afbrudt, og hans politiske eftermæle dermed forblev ufuldbyrdet. Den arv, en præsident efterlader sig, er ofte frugten af langsigtet planlægning. Den komplette realisering af den drøm, som Kennedy forfulgte, var derfor endnu ikke fuldt undervejs, da han døde tre år inde i embedet. Vi ved ikke med sikkerhed, hvor han var på vej hen politisk, og han havde formentlig nogle ambitioner, som vi ikke kender til, siger Bill Minutaglio.

Det første årti efter mordet på John F. Kennedy var historieskrivningen om ham domineret af Camelot-skolen, der forgudede den afdøde præsident og afstivede myten om Kennedy som en moderne kong Arthur med the best and the brightest (de bedste og de kvikkeste) omkring sit runde bord.

LÆS OGSÅ: Obama låner historiske citater fra tidligere præsidenter

Heltemyten blev bakket op af Kennedy-familien, som med Jacqueline Kennedy i spidsen var berygtet for at værne om hemmeligheder og straffe forfattere, hvis værker den ikke brød sig om. Familien rekrutterede flere af Kennedys loyale rådgivere til at agere som historie-politi og intimidere kritiske stemmer.

Men i midten af 1970erne blev helgenbilledet draget i tvivl af kongreskomiteer og kritiske undersøgelser, og en bølge af sladdervorne bestseller-bøger begyndte at dukke op. I 1997 udkom den undersøgende journalist Seymour Hersh med den opsigtsvækkende bog The Dark Side of Camelot (Camelots mørke side), der beskriver Kennedys mange udenomsægteskabelige affærer, påståede mafiaforbindelser og forsøg på at snigmyrde Cubas leder, Fidel Castro.

En anden bog, The Kennedy Imprisonment af den prominente konservative forfatter Garry Wills, skildrer Kennedy som en hjerteløs, manipulerende narcissist, der løj over for både kvinderne i sit liv og det amerikanske folk.

Også John F. Kennedys politiske evner er genstand for vedvarende debat. Mens nogle historikere betragter ham som en stor præsident, der havde evnerne til grundlæggende at ændre det amerikanske samfund, så mener andre, at han var en charmerende letvægter med store personlige skavanker.

Trods de mange ridser i lakken står Kennedy-myten imidlertid stadig stærkt i USA, og meningsmålinger rangerer ham gang på gang som den mest beundrede amerikanske præsident i det seneste halve århundrede. Selv efter et halvt århundrede i graven er John F. Kennedy den mest moderne af alle vores præsidenter, og mordet på ham figurerer stærkt i den nationale psyke, siger Larry J. Sabato.

Han kunne spadsere ned ad gaden i dag og passe lige ind og alligevel skille sig ud på positive måder. Samtidig frarøvede mordet Kennedy hans mulighed for at efterlade et fuldt stempel. Han var den yngste præsident nogensinde til at dø i embedet, og derfor pirres og hjemsøges vi af hvad hvis-spørgsmål. Ville vores historie have været anderledes, og bedre, hvis han havde overlevet? Vietnamkrigen er blot det mest indlysende af eksemplerne, bemærker han.

Det håb om en bedre fremtid, som John F. Kennedy symboliserede, sikrer en vedvarende fascination af manden, siger også Bill Minutaglio.

Historien om Kennedy er som taget fra en roman. Det er en klassisk tragisk kærlighedshistorie om et lys, der blev slukket. Folk ser forspildt ungdom, idealisme og håb i historien om mordet på USAs første moderne præsident, og det nærer en vedvarende, bittersød sorg. Samtidig var han umiskendeligt glamourøs, og hans privatliv giver fortsat mange forfattere et levebrød, forklarer han.

LÆS OGSÅ: De sortes plads i Det Hvide Hus

John F. Kennedy er blandt de få præsidenter, der har haft vedvarende indflydelse på amerikansk politik efter deres død, understreger Larry J. Sabato.

Alle ni af Kennedys efterfølgere brugte hans ord og gerninger til at promovere deres egne dagsordener. Det er ingen overraskelse, at Lyndon B. Johnson, Bill Clinton og Barack Obama har gjort det. Men også Ronald Reagan brugte i stor udstrækning Kennedys retorik og handlinger til at fremhjælpe hans økonomiske og udenrigspolitiske politikker, siger han.

Dertil kommer, at Kennedy-familien fortsat påvirker amerikansk politik og kultur, påpeger han. I 2008 trådte den nu afdøde senator Edward Kennedy og John F. Kennedys datter, Caroline Kennedy Schlossberg, eksempelvis ind på scenen for at krone Barack Obama som Kennedys naturlige efterfølger, og det var et dramatisk vendepunkt i de demokratiske primærvalg.

I november sidste år blev Robert F. Kennedys barnebarn, Joseph Kennedy III, valgt til Repræsentanternes Hus, og mange politiske eksperter mener, at han er af den rette støbning til at videreføre Kennedy-navnet i Washington.

Og John F. Kennedys indflydelse vil leve videre også fremtiden, vurderer Larry J. Sabato.

Det amerikanske folks idealisering af Kennedy, deres benægtelse af hans umiskendelige fejl og mangler samt skiftende præsidenters brug af ham for egen vindings skyld genantænder hans indflydelse igen og igen. Kombinationen af inspirerende retorik og en karismatisk leder, hvis død måske frarøvede os en lysere fremtid, vil fyre op under nye generationer. Vores interview lige nu er et bevis på, at verdens interesse i alt, hvad der gælder Kennedy, knap er aftaget i det halve århundrede, der er gået siden hans død, konstaterer Larry J. Sabato.