Efter katastrofen

Danske katolikker forklarer, hvorfor de er blevet i kirken på trods af skandalerne

Danske katolikker forklarer, hvorfor de blev i den katolske kirke trods skandalerne
Danske katolikker forklarer, hvorfor de blev i den katolske kirke trods skandalerne.

Der står en stiv kuling af skuffelse, sorg og smerte op fra siderne af Alligevel katolik, som bærer undertitlen Midt i skandalerne en debatbog.

Man kan ikke være moralist og løgnagtig på samme tid, og derfor er bogens bidragydere fyldt af lede over den falskhed, der synes at have været den mere eller mindre vedtagne undertone blandt alt for mange af kirkens prælater, efterhånden som de blev gjort bekendt med seksuelle overgreb i den katolske kirke.

Det var slemt nok, at overgrebene havde fundet sted, men det var næsten værre, at man forsøgte at feje dem ind under gulvtæppet i håbet om, at de færreste så ville bemærke dem. For det resulterede i, at hele den katolske kirke blev genstand for en kanonade af mistænkeliggørelse og svovlgult had.

LÆS OGSÅ:
Dansk klosterleder afsat af Vatikanet

Jo, svigtende dømmekraft er en alvorlig sag for enhver, og netop svigtende dømmekraft blandt kirkens folk kan give anledning til livslang skam, eller som kunsthistorikeren Hans Jørgen Frederiksen præcist skriver, så påtager man sig som præst et helt særligt ansvar for at være troværdig.

Her kunne Frederiksen have nævnt, at pave Benedikt i en af sine seneste udgivelser bemærker, at overgrebene netop tog fart omkring 1960erne, hvor kirketugt og pastoral disciplin i forvejen var svækket.

LÆS OGSÅ: Institutionernes moralske forfald

Frederiksen tilskynder da også til, at der bliver gjort op med slaphed og slendrian i den katolske kirke, for at troværdigheden kan blive genindsat.

Andre af bogens stemmer taler for, at kirken skal bevæge sig i en mere liberal retning. Således forhenværende rektor Walter Dalland, der kræver reform af kirken og til den ende såmænd fremdrager Martin Luther og de 95 teser, han slog op på kirkedøren i Wittenberg som et eksempel på en tiltrængt fornyelse, den katolske kirke forpassede!

De fleste af bidragyderne til Alligevel katolik påpeger, at det er uholdbart at tage alt pr. autoritet, og at princippet Roma locuta causa finita (Rom har talt sagen er afsluttet) betyder, at viljen til at give kritikkerne mulighed for at komme til orde forsvinder.

Man skal dog ikke overse, at mange religionskritikere fandt det opportunt at være forargede og slå på stortromme, da de hæslige pædofilisager fandt vej til offentligheden. Her negligerede man, at langt de fleste seksuelle overgreb ikke finder sted i kirken, men faktisk i familien uden at man af den grund tvangsopløser alle familier.

De 12 indlæg i Alligevel katolik er med til at give et mere nuanceret billede af den katolske kirke. Forgyldningen er måske nok slidt af, men skribenterne minder sig selv og hinanden om, hvad den katolske kirke trods alt har betydet for dem, og sender en tak til de præster og nonner, der forlenede deres liv med en dimension af ånd og gav deres tilværelse en rigdom, som de nødigt ville have været foruden.

Den gamle sætning om, at erfaringen er en kam, livet giver os, når vi har tabt håret, er ikke det eneste, der kan siges om erfaring. Selv skandaler kan man lære noget af.

Det er denne bog et godt bevis på.

kultur@k.dk4Gunnar Martin Nielsen (red.): Alligevel katolik. Midt i skandalerne en debatbog. 111 sider. 129 kroner. Hovedland.