De seneste måneder har knap så mange gæster været på besøg for at se solvognen på Nationalmuseet og C.W. Eckersbergs malerier på Statens Museum for Kunst.
Antallet af museumsgæster er faldet, efter at Statens Museum for Kunst 1. juni og Nationalmuseet 1. juli i år indførte entrébetaling.
Vicedirektør for forskning og formidling på Nationalmuseet, Camilla Mordhorst, forklarer, at de siden 1. juli har oplevet et fald i besøgende på 30 procent på de dele af museet, der før var gratis, men som nu tager entré.
”Det var, hvad vi forventede, da vi anmodede om at få lov at indføre entrébetalingen. Vi er dog påpasselige med at konkludere for meget, da det kun er fire måneder, tallene er baseret på,” siger hun og peger på, at man først til næste år vil kunne se præcist, hvilken effekt det får, at museet ikke længere har gratis adgang for alle.
Både Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst anmodede med udgangen af sidste år kulturministeren om lov til at indføre entrégebyret for at imødegå en årlig besparelse på to procent, som de blev pålagt på finanslovsbevillingen for 2016.
”Indtægterne fra entréen har sikret, at vi ikke har haft behov for at skære i vores grundaktiviteter,” siger Camilla Mordhorst.
Statens Museum for Kunst har også mærket et fald i antallet af gæster. Museet har fra juni, hvor entrébetalingen blev indført, til og med oktober i år haft samlet set 17.000 færre besøgende end gennemsnittet for samme periode de foregående fem år. I forhold til de samme måneder i 2015 er besøgstallet faldet med 19 procent.
Her hæfter vicedirektør, Anne Bak-Hansen, sig også ved den korte periode, der ligger til grund for tallene. Samtidig påpeger hun, at Statens Museum for Kunst generelt har svingende besøgstal fra år til år.
”Det er rigtigt, at vi ser et fald i forhold til samme periode sidste år, men ikke hvis vi sammenligner med tallene for 2013 og 2014. Vi følger naturligvis udviklingen tæt, men vi er forsigtige med at drage forhastede konklusioner,” siger hun.
Statens Museum for Kunst forkortede 1. marts åbningstiden med en time, så museet først åbner klokken 11 i stedet for klokken 10. Det har betydet, at der kommer færre skoleelever, hvilket også afspejles i de nye besøgstal, forklarer Anne Bak-Hansen.
Begge vicedirektører henviser til erfaringer fra Sverige, hvor 19 statslige museer i 2007 indførte entrébetaling. Det betød et dyk i antallet af besøgende på tyve procent efter det første år, men over de næste år vendte besøgstallet tilbage til samme niveau, som da det var gratis at komme ind.
Både Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst har et håb og en forventning om, at noget lignende vil ske i Danmark.
”Vi arbejder ihærdigt på, at det fald, vi ser i år, ikke er permanent. For det første er der en tilvænningsproces, hvor folk lige skal vænne sig til, at der bliver taget entré. For det andet sætter vi hele tiden aktiviteter i gang, så vi har nogle attraktive tilbud til de besøgende,” siger Anne Bak-Hansen fra Statens Museum for Kunst.
Nationalmuseet arbejder også løbende på aktiviteter, der skal tiltrække flere besøgende.
”Vi sørger hele tiden for at udbyde nye tilbud på vores museer. Eksempelvis arbejder vi på en vikingeudstilling, der har været stor efterspørgsel efter,” siger Nationalmuseets Camilla Mordhorst.
Kulturminister Bertel Haarder (V) håber også, at besøgstallet vil vende tilbage til samme niveau som inden, museerne indførte entrébetaling. Også han henviser til erfaringerne fra Sverige.
”Det var indlysende, at besøgstallet ville falde. Jeg ser det som en vigtig prioritet at styrke danskernes kulturelle viden og bevidsthed. Det er også det, der ligger til grund for regeringens kulturkanonprojekt. Men vi står i en skrap økonomisk prioritering, som altså også betyder nogle mindre besparelser på museerne. Vi kan ikke bare trylle flere penge frem,” skriver Bertel Haarder i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad.