27 graders varme og en populær musikfestival i København afholdt ikke danske tegneseriefans fra talstærkt at møde op på Copenhagen Comics i weekenden. Det er tre år siden, der sidst har været tegneseriefestival i Danmark, og også denne gang ligner det ifølge arrangørerne en succes.
Folk stod i kø for at få deres tegneserier signeret af en yndlingsforfatter eller -tegner, og paneldebatter med kendte danske og udenlandske serieskabere efterlod sjældent tomme stole.
Selvom der var børn til stede, var det langtfra den aldersgruppe, der dominerede. Tegneserien er blevet et nichemedie, mere respektabel, og der udgives i vid udstrækning nyskabende, spændende kunst. Mediet blev fejret både på festivalen og til uddelingen af tegneseriens gyldne laurbær, Ping-prisen, som foregik lørdag aften i forlængelse af festivalen. Det skete i Lille Vega i København med Anders Lund Madsen som konferencier og til dundrende elektronisk musik. Publikum bar jakkesæt og fine kjoler.
Det er ikke nyt, at tegneserien har flyttet sig fra børnelitteratur til finkulturens sfære. Det er sket gennem mere end 20 år, men for en høj pris, måske. Den bekymring mødte Kristeligt Dagblad hos arrangører, forlæggere, indbudte gæster og publikummer i weekenden: Hvor blev tegneserierne til børnene af?
Formanden for Dansk Tegneserieråd, Thomas Thorhauge, formulerer måske mest præcist, hvad flere på festivalen siger om tegneserien anno 2013:
Det bedste lige nu er diversiteten, siger han og peger på både udbuddet af genrer og nyskabende formeksperimenter, men også på talentmassen.
For eksempel er pigernes indtog opsigtsvækkende. Folk, der ikke er flasket op med tegneserier og har en høj bevidsthed om mediet, er begyndt at lave tegneseriekunst. Det er en afgørende vitaminindsprøjtning, som måtte komme; at folk udefra er ved at revitalisere tegneserien. Det ligner på mange måder det, der skete for dansk film i begyndelsen af 1990erne, og den tendens ser ud til at fortsætte, siger han.
Det værste ligger måske i forlængelse deraf. Tegneseriens dage som massemedie er talte, og jeg savner at se nye bud på klassiske genretegneserier i stil med Valhalla-serien. Jeg ser den gamle, falske dikotomi mellem kunst og underholdning vinde frem, og det er ærgerligt, hvis den nye tegneserie får lov at udtrykke sig på bekostning af den klassiske genretegneserie.
LÆS OGSÅ: Tegneserieevangelisten Thomas Thorhauge
Jakob Stegelmann, der i knap 25 år har omtalt tegneserier i DR-programmet Troldspejlet, deler bekymringen.
Vores kerneseer er den 10-årige dreng, men der udgives ikke mange tegneserier, som han gider at læse, siger han og fortsætter:
Selvom superhelte er mere populære end nogensinde i biografen, kan du ikke finde et Superman-blad eller en Asterix-tegneserie i boghandlen i dag. Der er kun Anders And tilbage. Der laves meget godt, for eksempel den franske Lou (som vandt Ping-prisen for bedste børnetegneserie, red.), men det meste når bare ikke ud til børnene. Det, jeg savner, er ikke kvalitet, men et lokomotiv, der kan trække mediet fremad, siger han, næsten råber han, da Kristeligt Dagblad møder ham foran en af højttalerne i Lille Vega kort før uddelingen af årets Ping-priser.
Om de nominerede for bedste udenlandske tegneserier, Asterios Polyp og Building Stories, siger han:
Det er fantastisk gode tegneserier, men det er også elitært. Det er for et publikum, der skal forstå koderne.
LÆS OGSÅ: Hvis James Joyce havde tegnet tegneserier
Vurder selv: Building Stories og Asterios Polyp vandt Ping-priser. Den ene kan læses i vilkårlig rækkefølge, og den anden er en formeksperimenterende parabel over James Joyces Ulysses og Homers Odysseen. Ingen af vinderne i de danske kategorier var på dansk: Debutantprisen gik til den ordløse Aske af Mikkel Ørsted Sauzet, som handler om et ulmende slaveoprør i Haiti i 1700-tallet og er tegnet fuldstændig i rød og sort kuglepen. Årets danske tegneserie, Stig & Martha af Mårdøn Smet, er ligeledes stum og eksperimenterende, mens årets danske net-tegneserie er skrevet på engelsk.
Det er da ironisk, bemærker Charlie Adlard, et af festivalens hovednavne.
Han tegner USAs ubetinget største tegneseriesucces lige nu, The Walking Dead, der for tre år siden blev til tv-serien af samme navn.
Det er en af de få populærkulturelle serier, der udgives i dansk oversættelse lige nu. Adlard beskriver serien som et karakterdrevet drama forklædt som gyserfortælling med zombier.
Men også vores serie er et nicheprodukt, siger han og får en af sine medgæster til overspillet at ryste på hovedet: Hvad snakker du om? Jeg ville slå ihjel for at sælge som Charlie Adlard, siger tegneserieforfatteren Brian Azzarello.
The Walking Dead sælger på engelsk i omegnen af 100.000 eksemplarer pr. månedlige nummer. Men set i det perspektiv, at markedet i dag er globalt, er det måske ikke så imponerende endda, mener bestsellertegneren og beskriver det amerikanske marked således: I USA tror folk, at tegneserier er for børn, og flertallet læser dem derfor ikke. Men det gør børnene heller ikke, for tegneserierne skrives bestemt ikke til børn længere. Derfor forbliver markedet meget lille og insulært.
Så i USA er tegneserien altså en niche-industri. Det er ikke dårligt, men vi har en begrænset fanskare med en forholdsvis høj gennemsnitsalder, siger Charlie Adlard.
LÆS OGSÅ: Tegneserien døde, men genopstår nu som kunst
Blandt de inviterede gæster til festivalen var også Jill Thompson, som for 20 år siden var med, da et af de to største amerikanske tegneserieforlag, DC Comics, for alvor begyndte at fokusere på et voksent publikum. Hun sagde i en af festivalens paneldebatter:
Vi arbejdede så hårdt på at overbevise folk om, at tegneserier ikke kun er for børn, at der pludselig ikke blev produceret noget til børn længere.
Et andet hovednavn på festivalen var japanske Jiro Taniguchi. Hans sort-hvide tegneserier (eller manga, som japanske tegneserier betegnes) dyrker i en minimalistisk stil langsomheden og eksistentiel filosoferen.
Japan er blandt tegneserieentusiaster misundt som landet, hvor alle i alle aldre læser tegneserier, og hvor alle genrer findes i manga-form. Den teori blev fremført af en publikummer til en af panel-diskussionerne, men Jiro Taniguchi fandt karakteristikken lidt for lyserød:
Kvaliteten spænder fra det dårlige til det rigtig gode. Men vi har også færre læsere, må Taniguchi skuffe.
I Danmark så det for nogle år siden ud, som om netop den japanske manga skulle få gjort computerspilsgenerationen til læseheste igen, påpeger Jiro Taniguchis danske oversætter, japanolog Mette Holm.
Mangaerne blev solgt i supermarkeder og kiosker, hvorfra den europæiske og amerikanske tegneserie i snart mange år har været forvist. Men:
Det viste sig at være en kortvarig bølge. Manga for børn døde hurtigt ud i Danmark, og nu er det voksen-mangaer, der udgives. I flotte, lækre udgaver, pointerer hun.
STORT TEMA: Tegneserier
Det er netop det, der præger udbuddet på tegneseriefestivalen: tegneserier som små stykker brugskunst. Charlie Adlard sammenligner tegneseriens kernepublikum med musikelskere, der stadig køber dyre LPer i stedet for at downloade musik fra computeren: De er entusiastiske og villige til at betale ekstra for det ekstraordinære produkt. Og dette kræsne publikum belønnes med flot udbud og en høj kvalitetsstandard.
For hver ny dansksproget børne- eller ungdomstegneserie, man finder på festivalen, er der mindst 10 tegneserieeksperimenter i hardcover-omslag, trykt på kvalitetspapir og gerne med silkebånd.
Bag på de nye tegneserier står intetsteds ordet tegneserie nævnt, men i stedet grafisk roman eller graphic novel. Som en nysgerrig kunde hos en af tegneserieforlagenes stande mumler til sin kæreste:
Man ser næsten for sig ham Magritte med piben skrive: Dette er ikke en tegneserie.
DE VANDT PING-PRISEN 2013
Bedste danske tegneserie: Stig & Martha af Mårdøn Smet. Den ordløse tegneserie er blot 40 sider lang og har løbende været udgivet i forskellige publikationer over 20 år, men blev samlet i denne udgivelse fra forlaget Aben Maler.
Bedste internationale tegneserie på dansk: Asterios Polyp af David Mazzucchelli. Det er en tegneserie, man vil holde andre forsøg op imod, måske også om 10 og 20 år, skrev Kristeligt Dagblad i anmeldelsen af denne udgivelse, der på markant vis gør brug af tegneseriemediets specifikke formmæssige kvaliteter og udvikler dets visuelle ordforråd. (Læs Kristeligt Dagblads anmeldelse her)
Bedste internationale tegneserie: Building Stories af Chris Ware.
Bedste danske debut: Aske af Mikkel Ørsted Sauzet.
Bedste børne-/ungdomstegneserie: Lou! 1-3 af Julien Neel.
Bedste danske webtegneserie: Anyone for Rhubarb? af Christian Henry.
Æresprisen: Jakob Stegelmann, Troldspejlet. For hans velovervejede, indlevende og øjenåbnende formidling af tegneserier gennem mere end et kvart århundrede, skrev juryen.
Ping-prisen uddeles en gang om året og er opkaldt efter Storm P.-figuren af samme navn. Læs mere om Ping-prisen her (eksternt link)
