Det er sket før, og det sker igen. Egyptens og på mange måder Europas kulturarv udsættes for plyndringer og ødelæggelser, hver gang en præsident bliver væltet, og der efterfølgende opstår kaos og vold.
Det skete, efter at mangeårige præsident Hosni Mubarak måtte gå af i 2011, og nu igen, efter at den næste præsident, Mohammed Mursi, blev fjernet ved et militærkup i starten af juli. Og de seneste uger har der atter været problemer med sikkerheden mange steder i landet og omkring store dele af landets kulturarv.
I sidste uge blev Mallawi-museet i byen Mina plyndret for over 1000 genstande, hvoraf mange er mange tusinder af år gamle et af de mest alvorlige angreb på et museum i landet i nyere tid. Det skriver det London-baserede kulturmagasin The Art Newspaper.
I 2011 brød ukendte gerningsmænd ind på det store egyptiske museum i Kairo og stjal og smadrede gamle genstande, herunder en statue af farao Akhenaton med et offerbord. Desuden var der meldinger om plyndringer af blandt andet gravkamre og lagerbygninger uden for Kairo, i Luxor og Alexandria. Museer verden over tilbød fortvivlede deres hjælp, og FNs kulturorganisation, Unesco, appellerede til, at egypterne beskyttede landets kulturarv.
Under plyndringen i fredags blev flere museumsvagter skudt og dræbt, og kun under fem procent af samlingen med oldtidsfund overlevede angrebet. Blandt de stjålne genstande er en 3500 år gammel statue af en datter af farao Akhenaton samt værdifulde oldtidsmønter.
Dette har gjort uigenkaldelig skade på historien og det egyptiske folk, siger Irina Bokova, generalsekretær i Unesco, til The Art Newspaper.
Lederen af egyptens museumsorganisation, Ahmen Sharaf, siger ifølge magasinet til lokale medier, at han mistænker medlemmer af Det Muslimske Broderskab for at stå bag plyndringen under deres ugelange protester imod kuppet mod den tidligere præsident Mursi.
Plyndringerne og skaderne rammer ikke kun egypterne, men også Europas kulturhistorie, påpeger cand.theol. og forhenværende lektor på Carsten Niebuhr-Instituttet Svend Søndergaard, der har beskæftiget sig indgående med den arabiske kulturarv.
Han fortæller, at Egypten allerede i oldtiden var et forbillede for europæisk handel og kultur og forgangsland inden for videnskab og bygningskunst.
Det har også spillet en stor rolle, at kristendommen hurtigt fik fodfæste dernede, og den koptiske kirke blev en kulturfaktor i århundrederne, inden islam satte sit præg på landet. For eksempel opstod munkevæsnet i Egypten, et par hundrede år før det nåede til Europa. Så landet har forbindelse til hele den kristne verden, sagde Svend Søndergaard til Kristeligt Dagblad efter plyndringerne i 2011.