Eksemplarisk musikformidling med skuespiller som guide

Copenhagen Phil holdt torsdag jubilæumskoncert, hvor symfoniorkesteret kunne fejre 50 år som heltidsorkester. Det var en bragende succes, mener Kristeligt Dagblads anmelder

Samtidig havde man premiere på et nyt koncept med titlen Bag om musikken, hvor idéen er at lade en scenevant skuespiller guide publikum gennem et stort symfonisk værk. I torsdags var skuespilleren Jesper Christensen.
Samtidig havde man premiere på et nyt koncept med titlen Bag om musikken, hvor idéen er at lade en scenevant skuespiller guide publikum gennem et stort symfonisk værk. I torsdags var skuespilleren Jesper Christensen. . Foto: Søren Bidstrup.

Det var på flere måder en usædvanlig koncert, publikum i Konservatoriets Koncertsal kunne opleve torsdag aften. For det første var der tale om en jubilæumskoncert, hvor man markerede, at det fortræffelige Copenhagen Phil - tidligere hed det Sjællands Symfoniorkester, og om sommeren er det identisk med Tivolis Symfoniorkester - kunne fejre 50 år som heltidsorkester.

Og samtidig havde man premiere på et nyt koncept med titlen Bag om musikken, hvor idéen er at lade en scenevant skuespiller guide publikum gennem et stort symfonisk værk.

Premieren blev en bragende succes. Man havde valgt Dmitrij Sjostakovitjs 10. symfoni, der er et stykke dramatisk musikhistorie fra en af Sovjettidens mange grumme perioder. Jesper Christensen kom ind foran orkesteret for at give os baggrunden for den storladne symfoni, der spiller i næsten en hel time og er spækket med både historie, personlige og ikke mindst musikalske raffinementer.

Det stor hurtigt klart, at Jesper Christensen var et lykkeligt match til Sjostakovitj. Den eminente skuespiller mestrede - godt assisteret af Copenhagen Phil og den årvågne maestro Lan Shui - at give os et billede ikke blot af den 10. symfoni, men også af epoken og mennesket Sjostakovitj. Med velvalgte ord - og uden at blive hverken docerende eller poppet - skabte han en naturlig forbindelse mellem manden og musikken. Kort sagt blev vi klædt rigtigt godt på til at høre den timelange symfoni i sin helhed efter pausen.

Snarere beriget end belært lyttede vi skarpere end normalt til de fire vældige satser. Og lur mig, om ikke også orkestret spillede endnu skarpere end vanligt. Førstesatsens tre hovedtræk - tanke, sang og dans - blev præcist fremlagt og flettet ind i hinanden lige frem til piccolofløjternes afsluttende duet, understøttet af strygerkorpset og orkestrets fremragende paukist, Harry Teahan. Og den korte, men voldsomme andensats, det berømte portræt i toner af Stalin, bragede ud over den gamle sal, så man ligefrem rykkede sig i sædet af angst for den despotiske ”Lillefar”. Lan Shui gav sig (ved denne lejlighed) god tid, og bifaldet var såre velfortjent.

Bag om musikken-konceptet kan igen opleves ved en koncert til næste år. Den 15. april klokken 17 vil Karen-Lise Mynster føre publikum gennem Richard Strauss' tonedigt ”Also sprach Zarathustra”. Man gør klogt i at sikre sig billet i tide - i torsdags var salen stuvende fuld.

kultur@k.dk