Ekspertudvalg for kirkekunst: Kirkerne er blevet mere åbne

Maja Lisa Engelhardts vævede billedtæppe i i Roskilde

Valget af kunstnere til at udsmykke de danske sognekirker er i flere år blevet kritiseret for at være for snævert. Her er det Maja Lisa Engelhardts vævede billedtæppe i Roskilde Domkirke. Foto: Leif Tuxen / Scanpix Denmark

Jeg ser en positiv udvikling i, at menighedsrådene åbner op for kunst, der er mere abstrakt og sværere umiddelbart at få hold på.
Kjeld Vindum, arkitekt

Menighedsrådene har stadig deres faste favoritter, når der skal vælges ny kunst til kirkerne. Men de er blevet mere åbne over for nye kunstnere og alternative fortolkninger, og det finder Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst glædeligt

Valget af kunstnere til at udsmykke de danske sognekirker er i flere år blevet kritiseret for at være for snævert. En håndfuld kunstnere har stået for en meget stor del af opgaverne, og det mener Udvalget for Kirkekunst fra Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster er problematisk, da det er med til at cementere et bestemt syn på kunsten og kirkens fælles samhørighed.

Men en ny type kunstnere, blandt andet de unge vilde fra 1980’erne, har de senere år fundet vej til kirkerne. Det påskønner udvalget, fordi de mener, at der derved kan opstå en udvidet dialog og dermed et nyt blik på såvel kunsten som kirken.

”Det er en stor fordel, at de også er repræsenteret i kirkerummene. Nye kirkeudsmykninger bør altid være udtryk for et nutidigt syn på det, der foregår i kirken,” siger billedkunstner Mikael Thejll, der er formand for udvalget. Han understreger dog, at det altid skal foregå i en balanceret respekt for kirkernes historie.

”Jeg fornemmer, at kirkernes menighedsråd er blevet mere åbne over for nye udtryksformer. Når vi som rådgivningsinstitution først kommer i dialog med dem, er de som regel åbne for at tænke i nye baner,” siger han.

Arkitekt Kjeld Vindum, der er det længst siddende medlem af Udvalget for Kirkekunst, er enig. Han mener, at der stadig er et klart mønster i, hvilke kunstnere der er menighedsrådenes favoritter, men at der er grund til optimisme.

”Jeg ser en positiv udvikling i, at menighedsrådene åbner op for kunst, der er mere abstrakt og sværere umiddelbart at få hold på. Det kan eksempelvis være kunst, der motivisk ikke direkte forholder sig til evangeliet,” siger Kjeld Vindum.

Han kalder det helt nødvendigt, at nye kunstnere og kunstformer finder vej til kirken.

”Tidligere i historien var kirkekunsten præget af stor vitalitet og det var den, der var drivende for alt det nye i kunsten. På den baggrund er det positivt, at nye kunstnere går ind og udfordrer den konsensus, der har været i mange år,” mener han og kalder kirkebygningerne for et fantastisk og oplagt sted at arbejde med nutidig kunst.

Udvalget for Kirkekunst er et rådgivende organ for Kirkeministeriet, stiftsøvrighederne og andre kirkelige myndigheder, herunder menighedsrådene, i æstetiske spørgsmål. Udvalgets primære rådgivning består enten i , at stifterne sender et færdigudarbejdet udsmykningsforslag til høring.

Rådgivningen er her begrænset til en begrundet godkendelse eller begrundet afslag. Eller at et menighedsråd henvender sig med henblik på rådgivning i en fase, hvor de overvejer en ny udsmykning af deres kirke. Udvalget, der har eksisteret i mere end 100 år og består af arkitekterne og billedkunstnere, har ingen beslutningskompetence.

Mikael Thejll og resten af udvalget ser helst, at menighedsråd henvender sig med henblik på rådgivning, inden der er taget stilling til en kunstnerisk udsmykning af deres kirke.

”Vi vil gerne i dialog med menighedsrådene og tilbyder altid at komme på besøg i de pågældende kirker. Menighedsrådsmedlemmerne er generelt ikke fagfolk inden for det her felt. Det er væsentligt for os, at de bliver præsenteret for et bredt udvalg af kunstnere, for potentialet af professionelle kunstnere, der har mod på at forløse en kirkelig opgave, er stort. Det er vigtigt med mangfoldighed. Enhver udsmykning er unik, og mangfoldighed er altid at foretrække, frem for at kirkerne bliver udsmykket af en lille håndfuld kunstnere,” siger Mogens Thejll.

Når det gælder anskaffelse af løse kunstgenstande til kirker, er det menighedsrådene, der suverænt bestemmer. Ved ændring eller istandsættelse af inventar, der er mere end 100 år gammelt, skal det ske i henhold til et forslag fra Nationalmuseet og godkendes af stiftsøvrigheden.

Udgangspunktet er, at der påhviler kirkernes administratorer et æstetisk og kunstnerisk ansvar, idet de forvalter kulturarv, der rækker langt ud over det lokale og det, der er bundet af tid.