Dan Ringgaard, lektor ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet, er kendt for sine glimrende akademiske arbejder om Sophus Claussen, Henrik Nordbrandt og lyrikkens rytme. Med sin nye bog udvider han sit emnefelt ganske betragteligt, og hvis man vil tale om en forvandling, så er det afgjort en vellykket forvandling. Bogen har titlen "Stedssans", stavet med to s'er for at skærpe læserens opmærksomhed på sprogets muligheder og stedets betydning.
Der skrives ikke bare om dansk, men også om verdenslitteratur, der skrives om andet end lyrik, sågar om krimi og science fiction, og endelig er den måde, Dan Ringgaard skriver på, frigjort fra de akademiske konventioner.
Til sin nye bog om stedet og dets evigt skiftende rolle i litteraturen har han valgt essayets friere form. Hvad Dan Ringgaard tager med sig fra sine tidligere arbejder, er dyder som begrebslig omhu, skarp iagttagelsesevne og et uafhængigt intellekt. Dermed bliver bogen en rasende interessant præsentation af en ny måde at læse og analysere litteratur på, hvor stedet som fysisk og mentalt fænomen er omdrejningspunktet.
Når man får bogen i hånden første gang og betragter dens omslag med motiv fra et eksotisk badested, ligner bogen en let lekture. Det er den imidlertid ikke. Dan Ringgaard skriver godt nok en letflydende prosa, men den er så fortættet af refleksion, at man må tage sig god tid og gå langsomt frem, hvis man vil have det hele med. Emnet er på den ene side simpelt, grænsende til det banale, og på den anden side så filosofisk kompliceret som "tiden" eller "væren".
I bogens indledning hedder det, at den er bygget op om en kritik af Martin Heideggers begreb om det gode sted. Problemet er, ifølge Ringgaard, at Heideggers gode sted er stationært, det er hjemstavnen, og så er det forstået uafhængigt af den sansende krop.
Med en anden filosof, Edward S. Casey, defineres stedet som noget, vi erfarer, når vi med kroppen bevæger os. Derfor er bogens analyser af steder i litteraturen også i høj grad analyser af, hvordan rejsende forfattere kommer til et nyt sted, hvordan stedet indtages og forlades igen, og hvilken rolle alt dette spiller for identitetsdannelsen.
For at åbne sig for det fremmede steds fascination har Dan Ringgaard selv foretaget en rejse til Brasilien, hvorfra flere af bogens essays er skrevet. Enkelte essays er ligefrem rene rejsebreve uden egentlige litterære analyser, og her har litteraten måske taget sig for store friheder. Det er nu engang i bogens litterære analyser, at de mest interessante iagttagelser gøres.
Skal jeg fremhæve nogle passager, som har åbnet mine øjne for stedets skiftende betydningskraft, må det blive analyserne af Graham Greenes romanbegyndelser, Dag Solstads Berlin-roman "16.07.41", Henrik Stangerups Brasilien-roman "Vejen til Lagoa Santa", Inger Christensens Rom-digt "Vandtrapper", Lone Hørslevs provinsroman "Naturlige fjender" samt Lars Frosts rejseroman "Ubevidst rødgang".
Dan Ringgaard demonstrerer gang på gang, at han både kan analysere helheden og detaljen, uanset om det gælder poesi eller prosa. Begreber fra internationale stedsteorier omtales og anvendes på fineste vis.
Endelig fortjener også sammenstillingen af Thomas Boberg og Carsten Jensens rejsebøger at blive fremhævet. Her tager Dan Ringgaard sig den velgørende frihed at vurdere bøgernes udsagn over for hinanden, hvad der falder ud til den mere illusionsløse og mindre patetiske Bobergs side. Ringgaards ideal som analytiker er den litteratur, som er i evig bevægelse, og hvor den skrivende bestandig er på vej til sig selv.
Selvom "Stedssans" kan være vanskelig at følge i alle enkeltheder, og man indimellem må tage sig i at have glemt, hvad "pladspolygami" eller "heterotopi" betyder, så er det en afvekslende, oplysende og fascinerende rejse gennem en varieret litteratur fra det 20. århundrede, man bydes på.
Undervejs bliver man mere opmærksom på, hvor forskelligt stedet kan opfattes og optages i sproget. Lysten til at læse mere og læse anderledes stimuleres i den grad, og hvad mere kan man forlange?
Som en ambitiøs forsker, der aldrig må stå på stedet, kan Dan Ringgaard næppe skrive en bog mere om dette emne, skønt der er nok af eksempler i litteraturen at tage af, ikke mindst hvis man går tilbage i tiden. Det forlyder imidlertid, at kollegaen Anne-Marie Mai snart udgiver en stort anlagt dansk litteraturhistorie, hvor netop stedet er omdrejningspunktet. Vil man følge med tiden, må man hellere begynde at læse om stedet.
Dan Ringgaard: Stedssans. 300 sider. 298 kroner. Aarhus Universitetsforlag.