En bogpris er en kærkommen kvittering

I går blev Blixenprisen for første gang uddelt til forfattere og bogfolk til landets første bogfest. En statuette er et vigtigt skulderklap, siger prisvinder

Litteraturforskeren Knud Wentzel modtager her Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat under Blixenprisen i Frimurerlogen på Blegdamsvej i København.
Litteraturforskeren Knud Wentzel modtager her Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat under Blixenprisen i Frimurerlogen på Blegdamsvej i København. Foto: Scanpix/Claus Bech.

Der blev takket, tudet og talt flot om hinanden til den første gallafest i bogens navn i Danmark, der blev afholdt i aftes. Over 400 fremmødte forfattere, redaktører, oversættere, anmeldere, boghandlere og bogtrykkere og andre aktører fra bogbranchen havde fundet festkjole og butterfly frem og gik op ad den røde løber ind til Den Danske Frimurerordens smukke lokaler på Østerbro, København. Her hyldede de hinanden, litteraturen og ikke mindst modtagerne af en lang række nye priser til store dele af bogbranchen.

Forfatter Kamilla Hega Holst fik hovedprisen, Blixenprisen for årets skønlitterære udgivelse, for romanen ”På træk”, der ifølge juryen ”er en original, fordomsfri og modig fortælling om kærlighed, begær og identitet i det moderne, vestlige menneskes liv.”

Den anden store pris, Zinklar-prisen, gik til den engelske forfatter Julian Barnes, som var med til festen for at modtage Kristina Høiers håndlavet Blixen-statuette samt 100.000 kroner. Tv-vært Stéphanie Surrugue førte det feststemte publikum gennem uddelingen af de i alt 12 priser på et trappetrin i salen, hvor der blev sagt tak for statuette og tak til samarbejdspartnere med flere, en tradition, man ellers hidtil har set til film- og teaterbranchens store prisfester.

Tiden er kommet til litteraturen, lød det fra initiativtagerne til den nye prisfest, de to forfatterforeninger, Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere.

Og festet blev der til Danmarks litterære svar på Bodil-prisfesten. Den stod på champagne, kanapéer, underholdning og musik.

Men er det ikke imod forfatteres natur at stå i spotlampens lys og modtage folkets hyldest? Litteratur produceres jo alene ved tastaturet og opstår i det indre og på et sprog, der ikke tales på en showscene, lyder en kritik af showet, der blev omtalt i Kristeligt Dagblad i går.

Sådan opfatter prismodtagerne det ikke selv. Tværtimod er det et kærkomment skulderklap at modtage en pris netop på grund af forfatterens ensomme proces. Det fortæller den bogaktuelle digter Signe Gjessing, der modtog det ene af to legater.

”Prisen er en slags kvittering for et godt udført stykke arbejde. Når man sidder alene og skriver, forsvinder kontakten til virkeligheden, og man bliver i tvivl om det almengyldige i ens arbejde. Pri-skomiteen er med til at huske en på det med et slags stempel: 'godkendt',” siger den 23-årige Signe Gjessing, der kvitterede for Albert Dams Mindelegat og de 30.000 kroner med oplæsning af et af sine digte.

Glæde på trappen fandt man også hos litteraturforsker Knud Wentzel, der befinder sig ved afslutningen af sin lange karriere. Han blev hædret med Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat for sin ”betydelige indsats som forsker” i blandt andet folkeeventyrenes univers.

”Det kom som en fuldstændig, men meget glædelig, overraskelse,” siger Wentzel, som kulturminister Marianne Jelved (R) som jurymedlem har været med til at udpege.