To vogne med rådne fisk skulle der til for at tage den værste stank af et lig i opløsning.
Kinas første kejser, Qin Shi Huangdi, døde under en af sine mange rejser i landet, og det dødsfald skulle for enhver pris holdes hemmeligt. Kejseren havde udpeget en af sine sønner som sin efterfølger, men nogle højtstående embedsmænd havde deres egen kandidat. De sendte derfor en falsk meddelelse til arvingen om, at det ville være belejligt, om han begik selvmord.
Det tog det meste af en måned, inden det var eksekveret, og indtil da blev den døde kejser kørt rundt i riget i sin vogn, hvorpå der foran og bagved var fastspændt vogne med stinkende, rådne fisk.
Den fortælling og mange andre om den historiske kejser, der samlede Kina og blandt andet indførte et fælles skriftsprog, et fælles møntsystem og køretøjer med samme hjulbredde, og som regnes for en af de vigtigste personer i Kinas 5000 år lange historie, kan fra næste uge opleves på Moesgaard Museum ved Aarhus. Det er lykkedes museet at blive et af de få i verden, der kan vise genstande fra den berømte udgravning i Xi'an i 1974, som afdækkede epokegørende detaljer om Qin Shi Huangdi.
Det mest spektakulære var fundet af en hel hær af soldater udført i ler, de såkaldte terrakottakrigere. Ti af dem er under stort sikkerhedsopbud fløjet til Aarhus sammen med en hest i fuld størrelse og 110 andre genstande fra kinesiske museer. Men hvor andre museer har valgt at vise og beskrive genstandene i kronologisk orden og derigennem har fortalt om tiden før, under og efter den store kejser, har Moesgaard Museum valgt at gå en anden vej.
”Vi vil gerne helt tæt på kejserens personlige historie og fortælle om livet i paladset og rundt omkring i Kina, som det udspillede sig for 2000 år siden. Derfor udstiller vi genstandene tematisk.”
Det fortæller Henrik Hatt. Han er administrativ leder af publikums- og udstillingsafdelingen på museet og tog allerede i 2012 i samarbejde med Det Danske Kulturinstitut i Bejing til Kina første gang for at forhandle om tilblivelsen af det, der nu er blevet til særudstillingen ”Den første kejser - Kinas terrakottahær”.
”Hele idéen med det nye Moesgaard Museum er, at vi gennem forhistorien vil fortælle historier, som nutidsmennesker kan identificere sig med. Det er ikke os alle sammen, der har en faglig ballast, som gør, at udstillingsgenstandene giver mening i sig selv,” siger han og tilføjer, at det var en plan, kineserne lige skulle tygge lidt på, før de gav grønt lys.
”Vi fortæller den menneskelige historie om kejseren, der ikke skal forveksles med den medmenneskelige,” siger Henrik Hatt.
Der er tale om en brutal leder, der straffede selv mindre forbrydelser grusomt, og som havde uendelig mange liv på samvittigheden. Selv var han allerede fra barnsben besat af tanken om sin egen død og led livet igennem af voldsom dødsangst. Derfor ville han have alt det med sig i døden, som han havde haft i jordelivet, og tog, straks efter han var blevet kejser, initiativ til at opføre et mausoleum, der skulle være større og flottere end alt, hvad man hidtil havde kendt.
I det gamle Kina var det ikke usædvanligt, at soldater, embedsmænd, elskerinder og tjenestefolk blev begravet levende for at de kunne følge deres herre i døden. Men kød og blod rådner og forsvinder med tiden, og Qin Shi Huangdis ville have en beskyttelse, der varede evigt.
Derfor lod han en hel hær opføre i terrakotta, ligesom alle de funktioner, der var i paladset - lige fra stalddrenge til konkubiner - blev kopieret. Dertil kommer blandt andet vogne og heste i naturlig størrelse.
Under en tørkeperiode i Kina i 1974 besluttede nogle landarbejdere i Shaanxi-provinsen at grave efter en ny brønd. De fandt ikke noget vand, men derimod en masse keramikskår og nogle lerhoveder i naturlig størrelse. Det blev starten til en af verdens største arkæologiske udgravninger, som stadig pågår, og er et fysisk bevis på den myteomspundne kejsers liv og død.
Terrakottahæren menes at indeholde 7000-8000 krigere, og af de cirka 1700, der indtil videre er gravet frem, fremgår det, at ikke to er ens. De er udført efter nogle faste modeller, men ansigtstrækkene er forskellige. En af de krigere, der er med på Moesgaard-udstillingen, er 1,98 meter høj og kaldes Generalen. Ifølge Henrik Hatt viser den figur blandt andet noget om kejserens storhedsvanvid og hans idealiserede billede af sin hær. Der har næppe været mange mennesker i Kina omkring år nul med den højde.
Med genstandene fra udgravningen kan man også komme helt tæt på de mennesker, der har omgivet kejseren. Selv slaver fik et stykke potteskår med navn og funktion med sig i graven. Med dem og andre fund, blandt andet ornamenterede genstande fra hestevogne, rykker de menneskelige historier nærmere, mener museumslederen.
”Det er der, hvor gåsehuden indfinder sig, og nakkehårene begynder at rejse sig, fordi forhistorien pludselig bliver nærværende. Her drejer det sig om en kinesisk kejser, men det er i princippet ikke anderledes end at stå over for et mandslig fra Midtjylland. Vi vil gerne have, at vores publikum kommer lige så tæt på den første kejser af Kina som på Grauballemanden. De var begge mennesker ligesom os og ikke blot eksistenser i en fjern fortid,” siger Henrik Hatt og tilføjer:
”Det kan godt være, at vi ikke fortæller hele sandheden, men der er meget sandhed i det, vi fortæller,” siger Henrik Hatt.
Foruden at være den dyreste og mest spektakulære særudstilling i Moesgaard Museums historie - og den første i særudstillingslokalet på det nye museum, der blev indviet for et halvt år siden - er udstillingen, ifølge Henrik Hatt, også et vink om ydmyghed.
”Vi er tilbøjelige til at sætte os selv i centrum for historien og placere vores egen kultur på en piedestal. Men når vi bliver konfronteret med forhistorien, som vi gør på den her måde, så giver det anledning til at tænke over, hvordan vi behandler hinanden og den jord, vi lever på. I første omgang bliver man naturligvis blot fascineret af historierne og bedrifter som at indføre mønt- og vægtsystemer, men dernæst opstår der ydmyghed og respekt. Som arkæolog bliver man hele tiden konfronteret med, at vi som nutidsmennesker ikke er unikke, men brikker i en større historie. Det er vigtigt både at kigge bagud og fremad for at placere sig selv i en verdensorden,” siger Henrik Hatt om den oplevelse, han gerne vil give sit publikum.
Fortællingerne på særudstillingen om Kinas første kejser bygger på optegnelser fra den kinesiske krønikeskriver Sima Qian, der levede i dyna-stiet umiddelbart efter den første kejser. Undervejs i processen har Moesgaard Museum haft både ansatte og konsulenter i Kina. Senest har blandt andet Henrik Hatt og museets konservator, Marianne Schwartz, været afsted for sammen med kinesiske eksperter at pakke og ledsage transporten af de mange kostbare genstande til Danmark. Den første del af turen gik med fem lastbiler fra Xian til Shanghai og derefter af sikkerhedsårsager med to forskellige fragtfly til Danmark.
”Det har været en meget speciel oplevelse. De her genstande er jo ikke nogle, man bare lige går igennem paskontrollen med. Det er en stor glæde og lettelse, at de nu er på plads på museet. For en museumsmand kan følelsen vel sammenlignes med oplevelsen for en fodboldfan, der får lov at komme ned i omklædningsrummet i halvlegen under en VM-finale,” siger Henrik Hatt.