En hverdag fuld af engle

Ikke-kristne børnebøger fulde af kristne symboler er i fremgang og udtrykker både en ændring i forfatternes tilgang til religion og en mangel på rettidig omhu hos de kristne forlag, mener børnebogsekspert

Bo Amstrup/Scanpix.
Bo Amstrup/Scanpix. Illustration: Rasmus Juul Pedersen

En lille, men bemærkelsesværdig type børnebøger er begyndt at vokse frem. Post-kristne bøger kalder Gunhild Lindstrøm dem, og det må hun godt, for det er hende, der har opdaget og defineret genren.

Den 72-årige cand.mag. i litteraturvidenskab har netop skrevet speciale om emnet, der aldrig tidligere har været undersøgt. Og hendes konklusioner er udformet som en lille opsang til især de kristne forlag, der stadig udgiver en del nærmest ulæselige kristne børnebøger.

LÆS OGSÅ: Børnebøger med kristne symboler udfordrer kirken

Men egentlig er hendes ærinde ikke at kritisere, det er snarere at skabe ny indsigt i, hvilken type bøger børn præsenteres for i dag. For der findes en kategori, som de færreste har bemærket, og som kan påvirke børns opfattelse af religion generelt og kristendommen i særdeleshed.

Hun opdagede den lidt tilfældigt, da hun en dag læste Kenneth Bøgh Andersens børnebog Den store djævlekrig. I det meste af sit professionelle liv har hun beskæftiget sig med børnebøger, ikke mindst religiøse børnebøger, men her så hun noget, hun aldrig havde set før: En omfattende brug af kristne symboler brugt helt uden en kristen overbevisning eller sammenhæng. Engle, dødssynder og en række henvisninger til bibelske tekster men helt uden religiøsitet og brugt helt ude af deres oprindelige sammenhæng. Og da hun ledte videre efter andre eksempler, fandt hun mange steder henvisninger til paradiset, syndfloden, skabelsen, den brændende tornebusk, Satan og masser af engle. Jesus var også hyppigt nævnt, men aldrig som en guddommelig figur, ligesom Gud hverken var alvidende eller almægtig.

Det var en helt ny måde at bruge religion på i børnebøger, tænkte hun, men hvornår var det opstået? Hvor var det kommet fra? Og hvorfor?

Jeg blev simpelthen så overrasket over, at denne type bøger fandtes. De kristne og antikristne var til at forstå, men hvorfor denne mellemgruppe, der ofte nærmere dyrker det okkulte? Lige der besluttede jeg mig for at undesøge det nærmere i mit speciale på Københavns Universitet, forklarer hun.

Det viste sig at være et større arbejde, end hun først havde regnet med. Alene i 2010-2011 udkom 1518 førsteudgaver af børne- og ungdomsbøger over 48 sider, så der var nok af sider at vende. Særligt fordi ingen tidligere havde ledt efter post-kristne børnebøger heller ikke i international sammenhæng så Gunhild Lindstrøm anede ikke, hvor langt tilbage i tiden hun skulle begynde.

Bent Hallers Griseøjet fra 1980 var det tidligste eksempel på den nye type børnebog, hun kunne finde. Året efter kom Bjarne Reuters Skibene i skoven. At post-kristne bøger netop begyndte deres liv her, er næppe tilfældigt, påpeger Gunhild Lindstrøm. For netop på den tid skete der store opbrud i vores tilgang til kristendommen. Antallet af godkendte trosretninger steg kraftigt (i 1969 var der 9 i Danmark, i 2011 var antallet 125). Kristendoms-undervisningen i folkeskolen blev ændret og gjort langt bredere. Og endelig betød ophøret af DRs tv-monopol i 1988, at børn i langt højere grad blev eksponeret for en ikkekristen kultur. Tilsammen gav det en langt mereindividualiseret tilgang til religion, og det påvirkede børnebogsforfatterne. Pludselig blev græsk, romersk og nordisk mytologi blandet med kristendom og tonen var mere åben og ligefrem end i de traditionelle kristne børnebøger.

Udviklingen er fortsat, dog i det små. 37 værker i 43 bind har Gunhild Lindstrøm fundet med post-kristent indhold fra 1980 til i dag. Syv af dem er imidlertid fra de seneste to år, så hun mener at se en stigende interesse. Og det er værd at holde øje med af flere grunde. For det første er de fleste af forfatterne født efter 1970. Det kan derfor forventes, at de skriver endnu flere post-kristne bøger formet i netop den periode, hvor de selv voksede op.

For det andet skal bøgernes udvikling ses i sammenhæng med den generelle udvikling, hvor der i stigende grad optræder okkulte elementer i spil, film og fantasybøger, som alt sammen fylder meget i ungdomslivet i dag. Og for det tredje lever de kristne børnebøger, som kunne yde modspil til de post-kristne, et noget hengemt liv, selvom der indimellem også kommer nye såsom Himmelhelten af Synne Garff, mener Gunhild Lindstrøm.

I sig selv gør syv bøger på to år jo ikke den store forskel, men det er alligevel svært at se denne udvikling som andet end dårligt nyt for folkekirken. For den understreger tidens tendens til, at børn fjerner sig fra det traditionelt religiøse og bevæger sig stadig mere over i en verden af okkulte fænomener. Og en påmindelse om, at kirken og de kristne forlag har en opgave i at opdatere den omfangsrige kristne børnelitteratur, som er nærmest ulæselig, hvis man ikke i forvejen er dybt inde i det kirkelige miljø, siger hun.

Alternativet er, at endnu flere børn får en skæv indgang til kristendommen. Eller slet ikke opdager den.

Kirken har allerede sat gang i flere udmærkede ting for at få fat i de unge, ikke mindst minikonfirmander og spaghettigudstjenester. Men på den litterære front sker der ikke meget, og det kan undre. For de bibelske fortællinger er jo netop enormt stærke historier, som i rette udgave kunne appellere bredt til ungdommen, siger Gunhild Lindstrøm.