En romersk gudinde på besøg i Århus

Den italienske supersopran Cecilia Bartoli - en af verdens største operasangere - modtager næste år Léonie Sonnings Musikpris. Det sker ved en koncert i Tivolis Koncertsal onsdag den 16. juni, hvor Bartoli ledsages af sit faste orkester, det schweiziske kammerorkester La Scintilla, som spiller på originalinstrumenter. Dagen før giver hun sammen med sin mor masterclass på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, oplyser L%E8onie Sonnings Musikfond. Her fotograferet på Divan 2 i Tivoli onsdag 13. maj 2009. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2009)

Cecilia Bartoli har netop modtaget Léonie Sonnings Musikpris 2010. - Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Cecilia Bartoli er den smukkeste eksponent for musikalsk glæde, der findes. Det beviste hun ved en tryllebindende koncert i Musikhuset

Alting vibrerer i det ansigt. Øjnene, der ændrer sig fra leg til lynild i samme frase, og hele mimikken, der danser, flirter, charmerer, men også kan true og tordne. Hun er en betagende personlighed, mezzosopranen Cecilia Bartoli, og man kan ikke blive andet end lidt småforelsket i denne romerske gudinde, modtageren af Léonie Sonnings Musikpris 2010.

Hun viste sit mesterskab ved en herlig engageret koncert i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus i fredags. Den første af to koncerter på dansk grund. Med sig havde hun Orchestra La Scintilla, som brillerede med glædesfyldt samspil og fine solistiske indslag.

På programmet stod ukendte godter fra første halvdel af 1800-tallet, perioden hvor sangerinden Maria Malibran florerede, og som har inspireret Bartoli til en cd-udgivelse, som hun har turneret flittigt med de seneste par år. Der er tale om musikalsk arkæologi, hvor Bartoli graver ned i musikhistorien og finder store, glemte ting frem, et projekt der er al ære værd, al den stund hun nemt kunne berige sig ved at synge operahits på store stadioner rundtom i verden. Hun har valgt en anden vej, og godt for det. En vej, der nu er nået forbi Århus.

At hun er en visuel åbenbaring, som hun står der på scenen i sin kridhvide brudekjole-lignende kreation, er én ting. Men Cecilia Bartoli var ikke blevet den, hun er, hvis hun ikke besad en stemme, der kan få selv ellers rimeligt hærdede anmeldere til at hoppe på stolen af begejstring. Den er uhørt smidig, og når hun kaster sig ud i koloraturer, altså rækker af toner fordelt på den samme tekststavelse, gøres det supervirtuost og med klangfarver i alverdens chatteringer. Simpelthen det rene tryllepulver for ens sanser.

Og når der synges sotto voce, lyder det som en stemme fra den anden side af verden. Men selv om det er lyst og lækkert, lader hun også skinne igennem, at hun er mezzosopran - og ikke sopran - så alle de mørkt ristede toner får også lov til stå klart frem, måske som hendes sande personlighed?

Mange af aftenens sanguddrag ligger på den melankolske side af humørskalaen, og ingen kan som Bartoli træde smilende ind på scenen, stille sig op på podiet, lægge ansigtet i de rette folder og så ellers lade sig overbevisende opsluge af rollen. Det gælder for eksempel i Mendelssohns "Infelice" eller i Rossinis "Assisa al pié d'un salice - Deh, calma" fra Otello. Store øjeblikke.

Og nu vi er ved Rossini, kom aftenens højdepunkt lige før pausen i "Non più mestra" fra operaen La Cenerentola, som hun også brugte som sit tredje og sidste ekstranummer. I denne glade sangperle kom dét til udtryk, som jeg synes er Bartolis sande varemærke - fuldstændig ukrukket og oprigtigt at udtrykke glæde, glæden ved musikken, ja, glæden ved at være menneske. En glæde, som hun sammen med orkestret havde som klangbund under hele koncerten, og som sammen med hendes uforlignelige teknik og varme personlighed gjorde det til en aften, jeg aldrig vil glemme. Cecilia Bartolis optræden var i øvrigt første del af en stor sangerweekend i Århus med besøg af Bo Skovhus lørdag og Roberto Alagna søndag. Et initiativ, der virkelig skal have ros.

Cecilia Bartoli. Orchestra La Scintilla. Koncertmester: Ada Pesch. Symfonisk Sal, Musikhuset, Århus.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Jakob Holm

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD

kr. 249,00 Køb

Mendelssohn: A Midsummer Night's Dream. Piano Concertos

kr. 119,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, hvid

kr. 599,00 Køb

USA’s swingende sydstater

kr. 18.498,00 Køb

Valfart til Hildegards klostre

kr. 6.695,00 Køb

Sæt med 8 smukke kunstkort af Arne Haugen Sørensen

kr. 115,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.