Storværk om Fredensborg Slot mangler kunsthistorisk tyngde

Storværk om Fredensborg Slot og dets kunstnerliv er blevet lidt af en rodebunke

Fredensborg Slot er en perle, og haverne omkring er mesterlige. Efterhånden samlede der sig en hel lille by om slottet, hvilket man også så mange andre steder i Europa på samme tid.
Fredensborg Slot er en perle, og haverne omkring er mesterlige. Efterhånden samlede der sig en hel lille by om slottet, hvilket man også så mange andre steder i Europa på samme tid. Foto: Scanpix.

Fredensborg. Eller: Fredens Borg. Det er emnet for denne kunst- og kulturhistoriske bog af Ole Nørlyng. En italiensk landvilla opført af den rejselystne konge Frederik IV, der måtte bruge en stor del af sin regeringstid på krig mod Sverige.

Det er også ham med Frederiksberg - et andet italiensk landslot ude i den sunde natur. I 1720 kunne kongen tænke på landlivet.

Som mange andre slotte gik også Fredensborg ud af brug i en periode. Dronning Juliane Marie blev stuvet derhen i sin enkestand, så hun ikke mere kunne blande sig og lave ballade i statssagerne.

Det oplevede dog en renæssance i 1800-tallet. Da Frederik VII havde lagt sig hen til sine oldenborgske forfædre, overtog glücksborgeren Christian IX's familie det - som et fristed for Europas monarker.

Her kunne man mødes uden at frygte anarkister. Man kunne være familie.

Selve slottet er jo en perle. Haven - eller haverne - er mesterlige. Her fejrede Johannes Wiedewelt triumfer.

Efterhånden samlede der sig en hel lille by om slottet, hvilket synes at være en lov. Nyttesløse byer som Skanderborg findes i dag kun, fordi de engang var knyttet til slottet. Fredensborg blev dog til noget mere end blot en soveby.

Den blev en by for de lidt finere, for kunstnere, der havde brug for retræte.

Den blev en slags turistby i det smukke sølandskab ved Esrum Sø.

Byen blev hovedstad i en lille kulturregion. Det kendes ikke mindst flere steder i Tyskland fra Potsdam til Putbus, i Frankrig fra Versailles til Fontainebleau, men det synes Ole Nørlyng ikke at bemærke.

Han er helt koncentreret om den lilleverden, Fredensborg udgør i et stadig mere trangt og decimeret kongerige. Nordmandsdalen gav mening, da der var tale om et tvillingerige, Wiedewelts figurer refererer til den patriotiske version af den oldenborgske konglomeratstat.

Når nu alle, der var noget, guldalderkunstnere, balletmestre, komponister, tegnere, kommunister som Scherfig og Karlinsky, skuespillere og arkitekter, professorer i litteraturhistorie, har været eller boet i Fredensborg i kortere eller længere tid.

Når nu alle mulige konger og fyrster og prinser - og zarer - har været forbi. Når nu Dronningen og prins Henrik bor der om sommeren - når nu alt dette skal med i bogen, så bliver det desværre en kæmpemæssig rodebunke, som i den grad kræver en stærk hånd.

Det er et snit af Kulturdanmark, af magtens eliter - og det skal bindes sammen af kunst. Svært. Meget svært.

Det er i og for sig umuligt at skrive Fredensborgs kunsthistorie, for det er jo dog kun et udsnit af kunstnerne, der er eller har været her.

Thorvaldsen er i Rom, Eckersberg er i Paris, og en hel koloni er på Skagen. Hvad er det særlige, fællesnævneren?

Nørlyng drukner spørgsmålet i indholdstyngde. Der bliver tale om enkeltstående essays, dybdeboringer, men ikke om et flow, en fortalt, fortsat historie.

Denne tyngde i indholdet er ved at sprænge siderne. De er for tæt pakkede. Bogens to bind virker kompakte med deres mange og meget forskellige billeder i vidt forskellige teknikker.

Stort og småt blandes.

Som udenforstående får man meget at vide om Fredensborg, men på det kunsthistoriske plan er der kun dele af bogen, der har en vægt eller tilskæring, så man går tilbage til den for at blive rigtig klog på noget.

Dermed balancerer den mellem to hensyn - det universelle og det specielle. Den danske kunst igennem snart 300 år - og de lokale skæbner, der ikke har den store betydning ud over slotsbyens grænser.

Det må jo blive sådan, for bogen er i sidste ende en forstørret udgave af årbogen for Frederiksborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening - og dertil en festgave til dronning Margrethe. En bog, man fristes til at have liggende for indimellem at snuppe et kapitel om noget, der er godt skrevet om kunst og kunstnerliv.

kultur@k.dk