En smuk gestus - med og uden bold

”Sommeren '92” er først og fremmest en hyldest til Danmarks træner Richard Møller Nielsen, der skabte de største resultater i dansk fodbold nogensinde

Ulrik Thomsen spiller Richard Møller Nielsen i filmen om det danske landsholds triumf ved EM i fodbold i 1992.
Ulrik Thomsen spiller Richard Møller Nielsen i filmen om det danske landsholds triumf ved EM i fodbold i 1992. . Foto: SF Film.

Alle hærdede mænd kan huske, hvad de lavede den aften i sommeren 1992, da Danmark vandt EM i fodbold. Jeg fejrede min fødselsdag, og hvilken gave! Hele nationen hensattes i eufori, ja, det meste af Europa med, undtagen Tyskland, der ikke rigtig forstod, hvorfor de tabte til et hold, der kom lige ind fra stranden.

Historien var og er da også typisk dansk. Danmark vinder EM i fodbold uden at have kvalificeret sig til turneringen og med et hold, der var taget på ferie, og en træner, der på det tidspunkt var den mest udskældte og forhånede træner i dansk fodbolds historie.

Manden, der skulle løfte arven efter Sepp Piontek og den gyldne epoke i 1980'erne, men som ingen rigtig havde respekt for endsige forstod. Hverken DBU, spillerne eller medierne. Richard Møller Nielsen (1937-2014) hed han, og han talte i metaforer. Nu plejer især sportsjournalister at elske metaforer, bare ikke i tilfældet med ”det fynske bøgetræ”. Trænerens billedsprog var for mærkeligt, pinagtigt, for ikke at sige sofistikeret.

Men historien blev mere H.C. Andersen-metaforisk end selv den mest fantasifulde kunne have forestillet sig. Den grimme ælling forvandledes til en smuk svane, hvis vinger bar historien oven ud af sig selv og gjorde den til et stykke national mytologi. Det gjaldt ikke alene den nedgjorte landstræner, men også den nye og tilsyneladende spinkelt sammensatte trup af landsholdsspillere, som ingen mente havde samme niveau som det tidligere A-landshold.

Men som stik imod alle odds vandt de største sejre, noget danske fodboldlandshold nogensinde har vundet. Først EM 1992 med sejr over Tyskland og siden Confederations Cup i 1995 med sejr over Argentina - det lille verdensmesterskab.

Richard Møller Nielsens danske trænerkolleger valgte ham ikke til årets træner i 1992, en tarvelighed, der savner sidestykke. Til gengæld blev han valgt til verdens bedste træner samme år.

Og ind i fodboldens Hall of Fame i Parken kom Richard Møller Nielsen først posthumt i 2014. Der skulle åbenbart en ny generation af fodboldkyndige til, før nogen havde sans for Richard Møller Nielsens helt enestående betydning og originale talent. Det er der så kommet nu.

En af dem hedder Kasper Barfoed, og han er filminstruktør. En anden hedder Anders Frithiof August, og han er manuskriptforfatter. Sammen har de lavet ”Sommeren '92” om landsholdets EM-triumf i 1992. Eller rettere om manden bag. For filmen er ikke en gængs sportsfilm, men et karakterdrevet portræt af Richard Møller Nielsen. Filmen foregår nok delvis på grønsværen, men mest af alt inde i landstrænerens hoved.

”Sommeren '92” kommer dermed ud over den for det meste mislykkede genre ”sportsfilm som fiktionsfilm”, hvor instruktøren fiktivt og forceret forsøger at genskabe intense og uforglemmelige øjeblikke, der allerede er lagret i den kollektive bevidsthed.

Kasper Barfoed og Anders August har i stedet forsøgt at fylde mellemrummene ud mellem kampene i den mislykkede kvalifikation op til EM og under selve EM-slutrunden. Disse mellemrum fyldes med menneskelighed, humor og rørende scener blandt nogle af de centrale aktører.

Det gælder ud over Richard Møller Nielsen selv spillere som Brian Laudrup, John ”Faxe” Jensen, den flamboyante Kim Christofte, Lars Elstrup, Peter Schmeichel og den utrolig vigtige spiller og diskrete profil Kim Vilfort. Man kan selvsagt ikke skabe en film med 11 hovedpersoner, så der er spillere, hvis betydning dengang var afgørende - som midtbanespilleren og målmageren Henrik ”Store” Larsen - der ikke tildeles samme vigtige rolle i filmen.

Men ”Sommeren '92” rammer tidsånden sjovt og kærligt ironisk. Her er Hummel-dragter med fartstriber, den evigt piberygende assistent Kaj Johansen og klovnene i DBU, ingen nævnt, alle glemt. Her er fynsk hjemmebane med Jonna Møller i parcelhuset og den nørdede, alt noterende og arkiverende Richard i kælderen, hvor han sidder og pusler med små skilte med de enkelte spilleres navne på. Den altdominerende hovedrolle som Richard Møller Nielsen spilles af Ulrik Thomsen, der forlener rollen med syngende fynsk lune, stædighed og vilje. En mand, der til stadighed forbløffes over, hvor grimt andre kan finde på at tale til ham, og aldrig helt kan begribe, hvorfor fodbold ikke fylder alt hos andre end ham selv.

”Sommeren '92” fremstiller Richard Møller Nielsen som den antiautoritære træner, der inviterer spillerne på minigolf, tillader konesex på værelserne, men også som træneren, der pludselig træder i karakter, når det gælder.

Det er igen meget, meget dansk og ikke alt sammen lige vellykket, lige lovlig gelassent, men også præcist i skildringen af de monumentale fordomme og fornærmelser mod manden. Der klippes effektivt mellem autentiske historiske optagelser og fiktive iscenesættelser, så filmen får sit eget liv i krydsfeltet mellem sandhed og digt.

Den åbner og slutter med en sekvens af Richard Møller Nielsen på det tomme stadion Nya Ullevi i Göteborg. Kameraet panorerer hele vejen rundt om ham. Træneren er manden i midten før og efter finalen. Et ukueligt menneske, der med ”Sommeren '92” får sin oprejsning. Tak for det.

kultur@k.dk