Under Anden Verdenskrig flygtede forfatteren Jonathan Safran Foers jødiske bedstemor tværs igennem Europa, sultende og barfodet og med nazisterne i hælene. Hun levede af kasserede madrester bjærget fra affaldsbunker, men da en russisk bonde tilbød hende et stykke svinekød, takkede den afmagrede unge kvinde nej.
Nok kunne kødet være med til at redde hende fra sultedøden, men hun kunne ikke gå på kompromis med den jødiske tro. Hvis intet betyder noget, så er der ikke noget at redde, lød hendes ræsonnement.
Madens komplekse rolle i vores kultur og følelsesliv betyder også en hel del for hendes barnebarn, der indleder sin nye bog, Eating Animals (Om at spise dyr), med historien om bedstemoderen der overlevede jødeforfølgelsen og fandt vej til Amerika og om hans families forhold til måltidet.
Jonathan Safran Foers bog, der udkommer på dansk på tirsdag, er en journalistisk og filosofisk undersøgelse af de sociale, økonomiske og kulturelle følger af menneskets appetit på kød, og den fortæller den ofte grufulde historie om virkeligheden bag den moderne masseproduktion af produktionsdyr såsom svin, kvæg, kyllinger og kalkuner. Samtidig udforsker forfatteren de følelser og traditioner, der driver vores indtag af kød fra andre medlemmer af dyreriget.
Jonathan Safran Foers lyst til at undersøge kødindustrien blev vakt, da han blev far for første gang, fortæller den 32-årige forfatter over en potte sort te på en café nær hans hjem i Park Slope i New Yorks Brooklyn-bydel.
- Jeg havde et behov for at se med egne øjne, hvad kød er, og hvordan vi afgør, hvad der er acceptabelt at spise, og hvad der ikke er det, siger Jonathan Safran Foer, der i dag ligesom sin hustru, den kendte romanforfatter Nicole Krauss, og deres to små børn lever vegetarisk.
Jonathan Safran Foers endelige omvendelse til vegetar er af nyere dato. I bogen beskriver han, hvordan han først forsøgte sig som vegetar, da han var ni år gammel, og en babysitter gjorde ham opmærksom på, at kylling er kylling.
Som teenager og som ung universitetsstuderende erklærede han sig også lejlighedsvis vegetar. Det var en nem måde at skaffe sig en identitet på, forklarer Foer.
Den amerikanske forfatter er kendt for sine to romaner, Everything Is Illuminated(Alt bliver oplyst) og Extremely Loud and Incredibly Close (Ekstremt højt og utrolig tæt på), og Eating Animals er hans første ikke-skønlitterære bog. Den er et resultat af tre års arbejde, hvor han som led i sin research blandt andet besøgte slagterier og brød ind på kraftigt bevogtede industrielle kødfabrikker for at se, hvilke vilkår de cirka 50 milliarder slagtedyr opdrættet i Amerika hvert år lever under. Det syn, som mødte ham i de overfyldte, samlefabriksagtige haller, hvor skræmte dyr sendes til slagtning efter et dybt unaturligt og miserabelt liv, var forfærdende.
- Det, som overraskede mig mest, var den grundlæggende og systematiske ondskab, som den konventionelle kødindustri bygger på. Forretningsmodellen er ganske enkelt baseret på, at dyr lider, og at miljøet ødelægges, og at forbrugerne udsættes for sundhedsfarer. Det er en meget profitabel industri, fordi de reelle omkostninger sendes videre til os alle som samfund. Og det har vi ganske enkelt ikke råd til, så vi er nødt til at vænne os til at betale for kød af bedre kvalitet og spise mindre af det, siger Jonathan Safran Foer.
Han fremhæver blandt andet, at husdyrproduktion udleder 40 procent flere skadelige drivhusgasser end samtlige transportmidler i verden tilsammen og bidrager mere til den globale opvarmning end nogen anden industri. Kødfabrikkerne producerer tonsvis af affald og gødning og lækker enorme mængder forgiftet gylle ud i søer og floder.
'Om at spise dyr' er desuden fuld af beskrivelser af, hvad kødet kan have været udsat for, inden det havner på middagsbordene. Jonathan Safran Foer fortæller eksempelvis, hvordan slagtede kyllinger, hvoraf nogle er sygdomsinficerede og lækker gult pus, plettet af grøn afføring, kastes ned i en enorm tank med isvand i fagjargon også kaldet fækaliesuppe hvor de opsuger væske, der gør dem tungere og dermed mere profitable.
Han forklarer også sammenhængen mellem kødindustriens uhygiejniske praksisser og udbruddene af sundhedsfarlige virusser såsom fugleinfluenza.
- Men vi er blevet vænnet til at kunne finde kød til discountpriser i supermarkedernes kølediske, og det kan være vanskeligt at have en offentlig debat om konsekvenserne af vores forkærlighed for billige kyllingebryster, æg, svinekoteletter, fiskefileter og hakket oksekød, erkender Jonathan Safran Foer.
- Jeg beder ikke folk om at træffe de samme valg, som jeg har truffet. Jeg beder om, at vi alle tænker over og taler om, hvad vi sætter på gaflen. At vi tænker over, om det er etisk og moralsk forsvarligt at spise dyr, når vi ved, hvordan de opdrættes og slagtes. Og jeg tror, at gængse amerikanske værdier vil føre folk væk fra masseproduceret kød. Så godt som alle, uanset om de er liberale eller konservative, og om de er fra byen eller fra landet, er enige om, at det er forkert at behandle dyr så skidt, og at det er forkert at understøtte en industri, der i den grad tilsviner vores mad og vores miljø, siger han.
Han afviser det argument, at kun den ressourcestærke elite i et land som USA, hvor millioner lever under eller nær fattigdomsgrænsen, har tid og råd til at gøre etiske overvejelser til en del af deres overvejelser, når de står med indkøbsvognen i supermarkedet.
- Det er rigtigt, at humant opdrættet kød er kostbart og uden for manges rækkevidde. Men det er ikke dyrere at spise vegetarisk, end det er at spise kød af dårlig kvalitet. Det kræver en kulturændring. Amerikanere i dag ved ikke, hvad man stiller op med grøntsager og ris og bønner. Vi skal have madlavningsfaget tilbage i skolerne, og vi skal igen vænne folk til at sidde omkring et middagsbord og spise af tallerkener med rigtigt bestik, siger han.
Jonathan Safran Foer håber på, at den moderne evangelikale bevægelse i USA vil gøre dyrevelfærd til sin sag på samme måde, som den inden for de seneste år er begyndt at fokusere på miljøbeskyttelse.
I min erfaring har religiøse mennesker en meget stærk forbindelse til ideen om, at vi som mennesker har et ansvar for at passe på det, som Gud har skabt, og det omfatter naturen og dyrene, forklarer han.
En barriere for at tale om vores appetit på kød er imidlertid, at madvaner er meget personlige, siger Jonathan Safran Foer.
- Når nogen sætter spørgsmålstegn ved dine madvalg, så kommer det meget hurtigt til at føles som en beskyldning og som et angreb på din familie og på din identitet. Vi har et særligt forhold til den mad, som vores forældre og bedsteforældre fodrede os med, og til den mad, som vi spiser sammen med vores venner. At opgive smagen af vores mors ovnstegte kylling kan få minder til at falme og udgøre en slags kulturelt tab. Mad handler om sanser og følelser, siger han.
Ved at blive vegetar bryder Jonathan Safran Foer også med sin egen familietradition.
- Mine forældre og bedsteforældre er ikke vegetarer, og mange af de retter, som jeg er vokset op med, og som jeg forbinder med min barndom og identitet, spiser jeg ikke længere. Men der er en anden familietradition, som handler om at træffe etiske valg, og nogle gange må man miste én traditon for at bevare en anden, siger han.
Selvom 'Om at spise dyr' har gjort Jonathan Safran Foer til samfundsdebattør, så er hans næste projekt i den skønlitterære genre.
Jeg håber, at bogen får et langt liv og er med til at nære en vigtig diskussion, for der er utrolig meget på spil. Men jeg er hverken journalist eller aktivist, og jeg ser frem til bare at være romanforfatter igen, konstaterer han.