En undersøgelse af sansning og sprog

Ambitiøs roman af skotske Ali Smith, som optræder på Louisianas Litteraturfestival i disse dage

Ali Smiths "Begge dele" er en smuk roman, skriver Kristeligt Dagblads anmelder.
Ali Smiths "Begge dele" er en smuk roman, skriver Kristeligt Dagblads anmelder. .

Den skotske forfatter Ali Smith er ikke blot bogaktuel med udgivelsen af den Booker-pris-shortlistede ”Begge dele” på dansk, hun optræder også på Louisiana Literature i disse dage. Smiths bog er egentlig to bøger, som kan læses i vilkårlig rækkefølge. I den engelske version udkom ”How To Be Both” i to udgaver, hvor historiernes rækkefølge var forskellig. Den danske udgave er endnu mere raffineret ved ganske enkelt at kunne læses fra begge sider af de to forsider, hvor man så enten støder på Pia Juuls eller Ninna Brenøes fortræffelige oversættelse.

Den ene historie foregår i vores samtid, hvor teenageren Georgina, kaldet George, har mistet sin mor. En sorg, som intoneres effektivt på første side, hvor fortælleren korrigerer sig selv: ”Prøv at tænke det her moralske dilemma igennem et øjeblik,/ siger Georges mor til George, som sidder på passagersædet i bilen./ Ikke siger. Sagde./ Georges mor er død.”

Stemmen, der lige var, men ikke er længere, bliver central i beskrivelsen af den sorgtilstand, den unge pige er i, og de små forskydninger frem og tilbage i den fortalte tid fastholder denne spænding mellem nærvær og fravær. Man kan i citatet også notere uvante linjeskift i Smiths prosa, som markerer hendes tilnærmelse til et lyrisk register.

Det lyriske, meditative er endnu mere udtalt, når man vender bogen om og læser om den italienske maler Francesco del Cossa, der ganske vist er en historisk person fra 1400-tallet, men som næppe var født kvinde, som det er tilfældet i Smiths fremstilling. Her synker man ned i en anden forestillingsverden, hvor det beskidte arbejde med at fremstille den høje kunst i Italiens renæssance står i stærk kontrast til de elektroniske apparater, der giver George en gnidningsløs kontakt med hendes omverden.

De to fortællinger er forbundne på flere måder. Francesco del Cossas kunst optager Georges mor og gradvist også teenageren, der ellers har fundet den slags kedeligt, og forholdet til mødre er væsentligt i begge dele. Samtidig er der stadig undersøgelse af dobbeltheder, som måske af og til bliver lidt for tydelig.

Spørgsmålet om det mandlige og kvindelige, om fortid og nutid, og om virkelighed og medier, går igennem begge dele, men på vidt forskellig måde.

Der er masser af teknologi i George-delen - mobiltelefoner, tablets og sociale medier - måske nærmest for at understrege, at det ikke gør den store forskel, om man er bevæbnet med disse, men at håb og sorg måske har fået nye udtryk. Vi har måske fået nye forestillinger om verden, men grundlæggende er der ikke den store forskel.

”Begge dele” er en smuk roman, som udfordrer læseren, både ved ikke at være så drevet af plot, og ved at del Cossa-delen ambitiøst og fornemt bruger sproget til at skabe fornemmelsen af historisk afstand. Resultatet er en fascinerende undersøgelse af måder at være til på som sansende, sprogligt væsen til vidt forskellige tider.

kultur@k.dk