Strand, skov, mark og eng.
Sådan er den umiddelbare tanke, når overskriften er dansk landskabsfotografi. Objektive registreringer af naturen.
Det er det også. Men det er så sandelig også meget andet. Det er byer, veje og infrastruktur. Det er mennesker, kultur, grænser og holdninger. Det er stilstand, bevægelse og forvandling.
"Danmark under forvandling" hedder et stort anlagt nationalt fotoprojekt, som efter mere end to års arbejde nu er nået i mål. Og det med stor tyngde, da resultatet både er et digert bogværk i tre bind, en stor udstilling på Museet for Fotokunst i Odense samt en database, hvor de 14 deltagende fotografers arbejder gemmes for eftertiden. Tilsammen et alsidigt portræt af Danmark, men samtidig også en statusopgørelse over, hvor dansk landskabs- og kunstfotografi befinder sig netop nu.
"Der er ikke tale om en gennemfotografering af Danmark, men om et meget personligt blik fra 14 forskellige fotografer. Det har aldrig været intentionen, at vi skulle rundt alle stedet, og der er mange tidstypiske motiver, der ikke er med," fortæller projektkoordinator Nanna Schmelling, som tilføjer, at det også er derfor, at det samlede bogværks titel refererer til den gamle sang af Skousen & Ingemann, "Herfra hvor vi står".
Resultatet er meget bredt, både hvad angår udtryk og indhold. Fra det klassisk dokumentaristiske til det konceptuelle. Fra sort-hvid til farver. Fra analogt til digitalt fotografi. Fra det meget personlige til det politiske.
Janne Klerk har været rundt langs Danmarks kyster, som skildres i store farverige panoramaer. Krass Clement har portrætteret provinsen set fra en bil med husmandssteder, der forfalder, og nye villakvarterer, hvor kun et netværk af gader og kabler endnu er synligt. Joakim Eskildsen tematiserer begrebet hjemstavn, mens Astrid Kruse Jensen har valgt at arbejde om natten og med lang eksponeringstid, hvilket der er kommet en række flotte blåtonede byscener ud af. Steder som nu ligger øde, men hvor alle spor peger mod de aktiviteter, der har fundet sted. Kirsten Klein har i vanlig stil indfanget flotte urlandskaber med spor af tiden, mens Henrik Saxgren er steget til vejrs og har fotograferet fra en 40 meter høj kran, så en stor rundkørsel ved Horne på Fyn eller helikopterlandingspladsen på Peberholm pludselig får skulpturel karakter – en slags "unintended sculptures", som han selv har benævnt det i et tidligere fotoprojekt.
Men trods store forskelle er der også ligheder.
"Det har været sjovt at se, at fotografer, der arbejder vidt forskelligt, skildrer nogle af de samme temaer og den samme forvandling", siger Nanna Schmelling.
Af samme grund er bogværkets to første bind opdelt i en række tværgående kapitler, så fotografer og stilarter blandes på kryds og tværs, og flere af overskrifterne er først fremkommet under redigeringen. For eksempel var et tema som skrot ikke udtænkt på forhånd, men trængte sig på, da det viste sig at gå igen som motiv. Det samme gjaldt rejser og infrastruktur, oplyser Nanna Schmelling.
"Det er slående, at der er mange billeder af Udkantsdanmark. Steder og provinsbyer, som har været aktive, men nu er affolkede og øde. Der er en fornemmelse af stilstand mange steder. Et andet fællestræk er, at vores land er meget præget af, at vi flytter om på naturen. Hvor naturen først var noget, vi skulle kæmpe imod, og siden noget, vi kunne udnytte, er den i dag noget vi bruger rekreativt".
Det sidste er tydeligt i Trine Søndergaards (f. 1972) bidrag. Træer står ensomt i et vandområde, som var det en oversvømmelse. Et par kultiverede enebærbuske står forladt i en rydning. Et drivhus er ved at gro helt til. Det ligner en kamp mellem naturens store kræfter og civilisationen, men bag det hele er menneskets styrende hånd. Der er nemlig tale om naturgenopretningsprojekter, hvor beboelsesområder planeres for at give plads til genplantet skov og nygravede søer.
"Mit arbejde viser meget konkret et Danmark under forvandling. Samtidig reflekterer det over, hvordan vi som samfund opfatter og bruger naturen i dag", fortæller Trine Søndergaard.
Idéen til projektet opstod lidt ad bagveje, da hun under en anden opgave blev gjort opmærksom på forsøgene med at genoprette naturen, hvilket hun fandt interessant som fænomen.
"Vores samfund er meget styrende, og naturen derfor kontrolleret. Alt hvad vi kalder for natur, er der jo kun i kraft af, at vi har givet det lov til at være det. Helt uberørt natur har vi ikke mere af, men vi gør meget for at få det til at ligne. Især søprojekterne har karakter af, at vi råder bod på fortidens synder. Men først og fremmest er det et udtryk for, at vi gør brug af naturen på en anden måde. Vi bruger den rekreativt og æstetisk, når vi skal ud at gå tur i den med vores børn eller vores hunde, siger Trine Søndergaard.
Mest sin egen, men stadig i tråd med opdraget, er billedkunstneren Peter Brandes, som har haft kameraet rettet mod fem danske kirker. Lang lukketid, kamerabevægelse og ikke mindst den kunstneriske proces i mørkekammeret givet billederne et nærmest grafisk udtryk, hvorved bygningernes skulpturelle monumentalitet fremhæves. Nogle gange er han tæt på detaljer, andre gange langt fra som i Kalundborg, hvor Vor Frue Kirkes fem tårne er pakket ind i stilladser. Er det kirken, som ikke længere kan stå af sig selv? Og er Brandes med til at synliggøre en forvandling fra aktive steder til mindesmærker?
Det overordnede indtryk, som de mange fotos efterlader, er ikke nostalgi, men dog en vis vemodighed i den konsekvente pegen på det, der engang har været anderledes. Det, der nu er forvandlet.
Det kan vel i og for sig ikke undre, når hele projektet er fostret af kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der i sine egne erindringsbøger fremlægger et tilsvarende blik på tiden og på det Danmark, der var. Som han selv skriver i sit tekstbidrag til "Herfra hvor vi står": "... ændringerne lader sig kun besvare med et indvendigt skuldertræk".