Thomas er skruk. Han vil i hvert fald gerne være far. Problemet er bare, at han er homoseksuel, og selvom han er økonomisk velbeslået, må han ikke adoptere. Derfor tager han til Brasilien. Over for sin gamle ven Jakob, som han opsøger i Sao Paolo, lader han godt nok, som om han bare er på ferie, men det går hurtigt op for både Jakob og publikum, at den ferie skal bruges til noget bestemt.
Thomas vil adoptere et brasiliansk barn, og hvis det ikke kan ske ad lovlig vej, vil han købe et. Derfor melder han sig til noget frivilligt arbejde i favelaerne, de slumkvarterer, der huser en stor del af Brasiliens befolkning.
LÆS OGSÅ:Globale værdiforskelle giver problemer for adoptanter
Der er selvfølgelig masser af politisk og etisk sprængstof i sådan et oplæg. Ud over spørgsmålet om homoseksuelles muligheder for at adoptere diskuterer "Rosa Morena" via sin fortælling, hvorvidt velhavende vesterlændinge bare kan købe Den Tredje Verdens børn, fordi de har lyst til og mulighed for at gøre det. Står vesterlændingens personlige behov og de muligheder, vi har for at give børnene en materielt set tryggere tilværelse, over de følelses- og familiemæssige bånd, der knytter forældre og børn sammen?
Thomas er på ingen måde en skidt fyr. Han er venligheden selv, og da han finder en kvinde, der er villig til at bortadoptere sit endnu ufødte barn, går han straks og med stort engagement ind på de økonomiske betingelser. Han nærer stor tillid til sine medmennesker, men har svært ved at se, at han er i fuld gang med at blive snydt; for moderen, Maria, er egentlig ikke til sinds at give sit barn fra sig og undviger hele tiden hans spørgsmål om, hvornår hun vil underskrive de papirer, der vil give ham fadermyndigheden over Rosa.
Næppe er Anders W. Berthelsen vendt hjem fra Argentina, som han gæstede i Ole Christian Madsens nylige "Superclásico", før han nu i skikkelse af Thomas rejser til Brasilien. Man kan undre sig over premiere-timingen.
Ser man på filmen selv, rejser "Rosa Morena" vigtige spørgsmål, samtidig med at den er meget rørende; men selvom det personlige drama er stort, er filmens fortælling for lille, og der er da også en del scener, der snarere end at drive historien fremad dvæler ved udsigten eller ved livet i favelaen.
Dermed ender "Rosa Morena" med at placere sig et besynderligt sted mellem et debatprogram og en fiktionsfilm.
Rosa Morena. Danmark 2011. Instruktion: Carlos Augusto de Oliviera. 84 min. Premiere over hele landet.