Et år med kontroversielle Knausgård

I sidste måned kom Knausgård igen i vælten på grund af sine synspunkter om Hitler. Det skete i forbindelse med modtagelsen af avisen Die Welts litteraturpris og sin takketale i Berlin, hvor han kortfattet forklarede sin fascination af Hitler. Arkivfoto. Foto: Leif Tuxen

Det er en ny kulturkonservativ stemme, som er et usædvanligt syn i Norden
Hans Hauge

I år sprang norske Karl Ove Knausgård ud som debattør, og han har fået mange fjender. Hans holdninger var tidligere ”gemt” i skønlitteraturen, lyder forklaringen

Den verdenskendte norske forfatter bag ”Min kamp”-bøgerne, Karl Ove Knausgård, trådte i 2015 ind i rollen som udskældt kommentator og debattør og er blevet kaldt både nazist, kvindehader og litterær pædofil. Især i Sverige, hvor han bor, har han sat sindene i kog.

I maj langede Knausgård kraftigt ud efter den i hans øjne snæversynede svenske samfundsdebat i almindelighed og den litterære debat i særdeleshed. I svenske medier blev der taget til genmæle af blandt andre den svenske forfatter Jonas Gardell, der kaldte Knausgårds indlæg for en ”selvfed kritik af Sverige”. Litteraturprofessor og feminist Ebba Witt-Brattström kaldte Knausgård for ”kulturmanden, der benytter sig af kvindelige seksualobjekter i sin image-opbygning” med henvisning til forfatterens historie om en lærervikars forelskelse i en 13-årig pige.

Der gik ikke mange måneder, før Knausgård igen stak til svenskernes selvopfattelse med en kommentar om de svenske integrationsproblemer og Sverigedemokraternes fremgang. Forfatteren mente, at svenskerne stemte på partiet som en protest mod ikke at blive hørt i det tabuiserede indvandringsspørgsmål.

I sidste måned kom Knausgård igen i vælten på grund af sine synspunkter om Hitler. Det skete i forbindelse med modtagelsen af avisen Die Welts litteraturpris og sin takketale i Berlin, hvor han kortfattet forklarede sin fascination af Hitler. Det affødte en større diskussion i Tyskland, og forfatteren Angelika Klüssendorf beskyldte nordmanden for at forsimple Hitler ved at gøre ham til en ordinær mand med et besværligt forhold til sin far.

Når kommentatoren Karl Ove Knausgård bliver uvenner med tyskere og svenskere, skyldes det, at hans essayistiske stil, som man også kender fra ”Min kamp”, er blevet blotlagt, påpeger Hans Hauge, lektor i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet.

”Bøgerne er en kombination af hans liv og betragtninger af litteratur- og kulturpolitik, og det er han blevet kendt for. Hvis man tager essayskribenten ud af bogens litterære kontekst og sætter den ind i en ny, ændrer pointen karakter,” siger Hans Hauge, der påpeger, at Knausgårds holdninger til både Hitler og Sverige optræder i bøgerne.

Men i romanerne er der en distance, der gør ham mindre kontroversiel, påpeger litteraturhistoriker Kasper Green Krejberg også fra Aarhus Universitet.

”Forfatteren Knausgård er virkelig god til at lægge en distance ind i teksten. Det er et skønlitterært greb. Når man har læst de tusinder af sider i bøgerne og kender ham som romanperson, kan man bedre følge ræsonnementet bag udforskningen af Hitler. Når han udtaler sig om den enøjede svenske kulturdebat eller sin fascination af Hitler i medierne, bliver det lige lovlig firkantet og kalder på en reaktion. ”

Essayisten Knausgård er efter ”Min kamp” fortsat, mens romanforfatteren er stoppet, og det er blevet mere tydeligt, hvilken stemme vi har med at gøre, mener Hans Hauge.

”Det er en ny kulturkonservativ stemme, som er et usædvanligt syn i Norden. Hans helte er kontroversielle forfattere som Knut Hamsun og Aksel Sandemose,” siger Hauge, der tror, at forfatteren Knausgård fremover også vil blive læst som den debattør, han nu har markeret sig som.

Kasper Green Krejberg mener ikke, at kommentatoren Knausgård ligefrem vil stå i vejen for forfatterskikkelsen, som stadig er mest interessant.

”Men jeg synes ikke, han skal holde sig tilbage med at tone rent flag. Og foreløbig har han kunnet holde balancen som den dygtige stilist, han er,” siger han.