Et greb i den store Gajol-pakke

Erik Lindsø er forfriskende utidssvarende i sin insisteren på poesien og sangen som bærende elementer på ...

Erik Lindsø er forfriskende utidssvarende i sin insisteren på poesien og sangen som bærende elementer på vejen til en større livsglæde. Foto: Leif Tuxen

Højskolemanden Erik Lindsø strør generøst om sig med alskens citater og anekdoter, der skal få os til at glædes ved livet, poesien og alt det andet

Der findes et ganske særligt folkefærd, der udspringer af højskolekredse og andre folkelige sammenhænge. De rejser land og rige rundt og gør lykke i sognegårde, på højskoler og i forsamlingshuse.

Til dette folkefærds fremmeste repræsentanter hører blandt andre højskolemanden og journalisten Erik Lindsø. Med en særdeles veludviklet humoristisk sans, en ukuelig optimisme og et ganske effektfuldt nærvær besynger han i sine foredrag kærligheden, humoren og livsglæden, så alle kan være med.

LÆS OGSÅ: Højskoler populære blandt ældre

Livsglæden er ikke blot noget, vi bør efterstræbe, ifølge Lindsø; i hans univers er vi ganske enkelt forpligtede til at være glade.

For livet er en gave, vi skal være taknemmelige for. Ganske passende er Erik Lindsø selv en glad mand. Det ved enhver, der har hørt ham holde foredrag eller er stødt på ham i anden sammenhæng.

En fin ting ved glæden er, at den smitter. Når man selv er glad, bliver andre det også. Spørgsmålet er så: Bliver man glad af at læse Erik Lindsøs (årgang 1954) debutbog med det, der må være årets længste titel: "Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre stedet"? Ikke ubetinget.

Det kan der være flere grunde til: Måske tilhører jeg Lindsøs gruppe af "levebrødspessimister" eller "langtidsskuffede". For synderen i Lindsøs verden er den, der ikke pakker livets gave op og glædes ved den. Den, der ikke er i stand til umiddelbart at glædes over livet, poesien og kærligheden. Det håber jeg ikke er tilfældet. Eller måske formidles Lindsøs smittende livsglæde bare bedst i foredragsformen?

Materialet er der som sådant absolut intet i vejen med. Lindsø ligger inde med et tilsyneladende uendeligt arsenal af fine citater, anekdoter og små fortællinger, som han generøst strør om sig.

Heltene er Storm P., Grundtvig, Søren Ulrik Thomsen, Kierkegaard, Inger Christensen, Benny Andersen, Søren Ulrik Thomsen med flere. De bruges til at hylde livet, overvinde døden og besynge barndommen. Alt kan illustreres med et greb i Gajolpakke-citaterne, og heltene bliver til hovedvidner i forsvaret for alt det, der ikke kan måles og vejes, men er så vigtigt for vores liv.

Man bliver rørt af fortællingerne om børns møde med døden og måden at omgås den på. Og man ler med på Storm P.'s skæve hverdagsbetragtninger, der åbenbarer poesien i det ordinære.

Lindsø er på sin vis forfriskende utidssvarende i sin insisteren på poesien og sangen som bærende elementer på vejen til en større livsglæde. For glæden finder vi i alt det unyttige. Alt det, der ikke nødvendigvis gøres af en årsag og et rationale. Alt det, der ikke kan fanges ind af videnskaben. Det er jo overordentlig sympatisk – og med fuldt overlæg komplet ude af trit med tidsånden med al dens alvor og negativitet.

Lindsø citerer et sted Carsten Jensen for at skrive i en anmeldelse af en Møllehave-bog: "Er denne pastor Møllehave andet end en glad mand?". Samme spørgsmål kunne man stille Erik Lindsø selv. Og han vil givetvis svare på samme måde: "I går var jeg glad, i dag er jeg glad, og i morgen vil jeg også være glad."

Den udmelding kan man jo ikke have noget imod. Også selvom man ikke køber hele pakken.

kultur@k.dk

Andreas Harbsmeier er redaktør af Højskolebladet.

Erik Lindsø: Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder. 228 sider. 249 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag.