Et stykke oplevet virkelighed, der åbner for sanserne

En dreng med turban viser sin entusiasme, på den internationale Turban Dag i Amritsar, den 13. april

Sommeren over fortæller danske højskoleforstandere om deres fortrukne sommersange fra Højskolesangbogen. Foto: Anders Tvevad Denmark / Scanpix

Forstander Ole Toftdahl, Ry Højskole, har et særligt forhold til Septembers himmel er så blå, fordi teksten er forfattet på et af højskolens værelser

I 1949 var Alex Garf gæste-foredragsholder på Ry Højskole, og på det værelse, hvor han boede, skrev han en morgen det digt, der senere blev til sangen Septembers himmel er så blå.

Jeg har lige skrevet et sensommerdigt, fordi jeg kom til at kigge ud af vinduet og blev så inspireret, har han måske sagt, da han kom ned til morgenkaffen hos det daværende forstanderpar, Marie og Johannes Terkelsen.

LÆS OGSÅ: Innovation et særkende for højskoler

De bad ham om at læse det op, og de roste ham og opfordrede ham til at sende digtet til Otto Mortensen, så han kunne skrive en melodi, for så ville de helt sikkert synge den sang hver eneste gang, det blev september.

Og sådan har det været her i Ry, og mange andre steder, lige siden.

Sangen vækker genklang hos de fleste, fordi den er et stykke oplevet virkelighed, der åbner for sansekanalen i september.

Det er fantastisk poesi, der beskriver et helt levet liv, og dertil kommer den vidunderlige melodi i seks-ottendedele, der flyder af sted ligesom en søndagsstille ro.

Når sådan en genkendelse finder sted, bliver man glad.

Man har ikke bare forstået et digt, man har også forbundet sig med en masse andre, der har haft den samme oplevelse.

Hoved, hjerte og krop har i forening erobret ny viden og erkendelse, og det er lige netop grunden til, at højskolen findes.

At være i stand til at glæde sig over en septemberhimmel er måske det nærmeste, man kommer definitionen af højskolepensum.