Eventyr er ældre end hidtil antaget

Nogle klassiske fortællinger kan i deres urform spores tilbage til bronzealderen, viser forskning

"Skønheden og udyret" er en af de fortællinger, der har flere årtusinder på bagen. Her ses Maria Lucia Heiberg Rosenberg og Kristian Boland i titelrollerne i Det Ny Teaters opførelse af eventyret i 2005.
"Skønheden og udyret" er en af de fortællinger, der har flere årtusinder på bagen. Her ses Maria Lucia Heiberg Rosenberg og Kristian Boland i titelrollerne i Det Ny Teaters opførelse af eventyret i 2005. . Foto: Liselotte Sabroe.

Historien om manden, der indgår en pagt med djævlen, en trold eller en ånd, er kendt og udbredt i den indoeuropæisk talende verden fra Indien og til Skandinavien. Fra Faust over spillemanden, der bliver en fantastisk violinspiller, til smeden, der gennem pagten med djævlen får uovervindelige evner.

I alle sine forskellige inkarnationer er grundsubstansen den samme historie, og fortællingen kan spores 5000-6000 år tilbage til bronzealderen, viser ny forskning.

”Vi finder det ganske bemærkelsesværdigt, at de historier har overlevet uden at være nedskrevne. De er blevet fortalt, fra før sprog som engelsk, fransk og italiensk eksisterede. De blev sikkert fortalt i et nu uddødt indoeuropæisk sprog,” siger antropologen Jamie Tehrani fra Durham University til BBC.

Han står sammen med folkloristen Sara Graca da Silva fra Lissabons nye universitet bag forskningen.

De har brugt teknikker fra udviklingsbiologien til at søge efter de forhistoriske rødder.

Andre klassiske historier med flere årtusinder på bagen er ”Skønheden og udyret”, ”Rumleskaft” og drengen, der stjal fra en trold, som i historien som i ”Jack og bønnestagen”.

Mange af de kendte eventyr blev samlet af brødrene Grimm fra Tyskland. De var selv overbeviste om, at deres eventyr om Rødhætte, Askepot, Hans og Grethe samt Snehvide trak på en lang historie.

”Vi er helt enige med brødrene Grimm. Nogle af de historier går længere tilbage end de første nedskrevne tekster og endda længere tilbage end den klassiske mytologi. Nogle af de historier optræder i latinske og græske tekster, men vores forskning indikerer, at de er meget ældre,” forklarer Jamie Tehrani.

Deres forskning er offentliggjort i en artikel i tidsskriftet Royal Society Open Science Journal.

”Ved at sammenligne de folkesagn, vi finder i forskellige kulturer, og fordi vi ved noget om de kulturers indbyrdes historiske forhold, kan vi drage slutninger om, at de historier ville være fortalt af deres fælles forfædre,” siger Jamie Tehrani.