Det går op og ned i familien i denne roman af en af Kinas betydelige nulevende forfattere. I sit eget forord beskriver han, hvordan en forfatter må træde tilbage under skrivningen af en bog, når de opdigtede personer pludselig får deres egen stemme. I det øjeblik bliver forfatteren selv til en læser, der ikke ved mere end andre, men må blive god til at forstå og leve sig ind i mennesker.
Charmen ved ”Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod” opstår ved, at der skrives tæt på hovedpersonerne, som står menneskeligt frem. Det er først og fremmest det, der er et ærinde i romanen. At indfange følelser i knappe kapitler og at portrættere de udsving, der kan være gennem et langt hverdagsliv. Jeg oplever det som lidt usædvanligt for oversatte romaner fra den kant af verden, hvor optagetheden af litterære figurer som mennesker kan være mindre udtalt til fordel for så mange andre kunstnereriske greb på tilværelsen.
Hos Yu Hao er sproget enkelt, og den store fortælling fylder kun lidt, nemlig i form af Kulturrevolutionen. På den ene side optræder den som en ubarmhjertig realitet for den kvindelige hovedperson, Xu Yulan, og på den anden side bruges den i romanen til at udstille sprogets magt.
Maos programmatiske udsagn får en satirisk funktion som her: ”Og så var det Formand Maos tur til at tale. Formand Mao sagde noget hver eneste dag. ’Vi skal kæmpe med ord, ikke med vold,’ sagde han. Så lagde folket knive og stokke fra sig. Og Formand Mao fortsatte: ’Vi skal studere og revolutionere.’ Så Yile, Erle og Sanle fandt taskerne frem og begav sig hen til skolen, som blev åbnet igen. Så sagde Formand Mao: ’Vi skal skabe produktion via revolution.’ Og så gik Xu Sanguan hen på silkefabrikken og genoptog arbejdet.” Parafraseringen fortsætter hen over en side.
Xu Sanguan er den mandlige hovedperson og ham, der nævnes i titlen. Han er gift med Xu Yulan. Yile, Erle og Sanle er deres drenge.
Romanens handling kan bedst beskrives ved at starte med slutningen, hvor Xu Sanguan går hen for at sælge blod og derved tjene lidt ekstra penge. Men beskeden er, at hans blod er mere dødt end levende. Den nye opkøber, eller blodformand, vil ikke købe det. I 40 år har Xu Sanguan ellers solgt sit blod, når familien var i vanskeligheder, og der var brug for penge. Nu er et liv ved at være slut.
Romanen forløber fra hovedpersonernes ungdom til alderdom, med flere års hoppen fremad fra kapitel til kapitel. Familiebåndet sættes løbende på prøve. Der er spørgsmålet om, hvem der egentlig er far til den ældste søn. Der er utroskab. Der er hungersnød og sygdom. En voldsom krise i et kapitel er imidlertid næsten glemt i det næste. Så er der noget nyt på spil. For sådan er hverdagen gennem et langt liv.
Sidse Laugesen har oversat godt og skrevet et forord, hvor hun tolker forfatterens lytten som et udslag af nye, moderne tider i Kina. Også opdigtede personer skal blive selvstændige. Yu Hua viser, hvordan det kan gøres i nedbarberet sproglig stil med satirisk touch i denne fine roman.