DR's "Bedrag" mistede pusten undervejs

Skuespilpræstationerne trækker ”Bedrag” op som serie. Her er det Nikolaj Lie Kaas i rollen som Sander ...

Skuespilpræstationerne trækker ”Bedrag” op som serie. Her er det Nikolaj Lie Kaas i rollen som Sander over for Natalie Madueo som Claudia. Foto: DR

tv-serie
Three stars

”Bedrag” lagde godt ud som et drama med en tydelig etisk og social klangbund. Men serien endte som endnu en jævn krimi med for meget fokus på personernes kærlighedsliv

Denne anmelder var forventningsfuld og begejstret efter de første par afsnit af DRs ”Bedrag” og skrev i anmeldelsen her i avisen, at afsnittene ”fornemt lever op til visionen bag public service med sine tydelige etiske og sociale biklange.” Jeg roste også serien for at have stærkest rod i den samfundsmæssige arena i stedet for i privatlivets sfære. Men desværre: jeg tog fejl.

For hvor ”Bedrag” med de første afsnit lagde kimen til noget større end blot krimi og kærlighed klædt i underholdningens lette gevandter, endte den med sit forudsigelige fokus på middelklassens middelmådige liv og stadig mere groteske kriminalgåder netop som en tom underholdende skal, der lige akkurat formåede at fastholde interessen, men så heller ikke meget mere.

”Bedrag” havde ellers potentialet til at rykke søndagens tv-seere med nye perspektiver på finanskrisen, men i stedet gjorde den os endnu mindre med sin stædige insisteren på Mads og Christinas skilsmissedrama og Claudias sammenblanding af arbejdsliv og privatliv.

Når det samtidig ikke rigtig lykkes at skabe følelsesmæssig identifikation med figurerne, fordi de forblev karikaturer på noget menneskeligt i stedet for at blive konkretiseret som mennesker, vidner det om væsentlige manuskriptmangler. Hvorfor gik Christina fra Mads? Hvorfor ville Claudia ofre alt for at ende i sengen med Sander? Svarene blæser i vinden sammen med de mange løse handlingstråde fra krimisporet, hvor alt for meget hang på en svensk lejemorder/kidnapper/ salonløve/ pengegrisk voldspsykopat.

Og selvom serien i de midterste afsnit nok blev mere skabelonagtig nervepirrende, steg spændingskurven på bekostning af både en samfundskritisk forfattervision og en kunstnerisk udfordrende undersøgelse af vor tids etiske og sociale problemstillinger.

Teknisk og visuelt holdt ”Bedrag” dog et højt niveau og også mange af skuespilpræstationerne var i top, selvom det endda med tiden faktisk blev drøjt at se Nikolaj Lie Kaas sammenbidt mumle: ”Jeg forventer, du klarer den her, Claudia”.

End ikke Thomas Bo Larsen kunne opretholde facaden, når han i afsnit efter afsnit skulle tygge sig igennem sløje replikker som samvittighedsfuld vraget ægtemand.

Esben Smed som Nicky og Natalie Madueo som Claudia spillede begge med lysende energi og troværdighed. De var som seriens mest formfuldendte figurer da også begavet med de bedste replikker, selvom Claudias transformation fra idealist til forbryder forblev underligt uforklaret.

Er det for meget at forvente af en DR-dramaserie i bedste sendetid, at den ej blot vil være til lyst? Forhåbentlig ikke. Og de første afsnit havde kunstneriske kvaliteter og eksistentielle perspektiver til meget mere end de efterfølgende afsnits lave niveau i jagten på endelig ikke at støde nogen fra sig.

Med Sanders død og Claudias overgivelse tabte egoismen måske, men der var ingen vindere i ”Bedrag”. Heller ikke vi seere, der pænt blev siddende foran skærmen søndag efter søndag for at fordøje ugen med en flad forestilling uden fast fæste i de ellers så lovende etiske og sociale problemstillinger.