Fiktionsfilm og skønlitterære bøger sætter etik til debat

Forfattere og instruktører har kastet sig over etiske dilemmaer som dødshjælp, pædofili og kunstig befrugtning. De fiktive værker tilføjer kerneetiske diskussioner nødvendig kompleksitet og dybde, siger medlem af Det Etiske Råd

”Jagten” af Thomas Vinterberg handler om pædofilifrygt og konsekvenserne for den mistænkte og samfundet. Filmen er fra 2012.
”Jagten” af Thomas Vinterberg handler om pædofilifrygt og konsekvenserne for den mistænkte og samfundet. Filmen er fra 2012. Foto: Foto fra filmen "Jagten".

Hvor langt kan man gå for at få et barn? Kan man forsvare at leje sig til en livmoder? Eller købe sig til befrugtede æg?

Det er nogle af de spørgsmål, der spirer frem mellem linjerne i krimiforfatter Helle Vincentz nye roman ”Stjålne liv” om fertilitetsindustriens skyggesider og handel med menneskeligt arvemateriale. 
 
Helle Vincentz skriver sig dermed ind i rækken af danske forfattere og instruktører, der det seneste årti har behandlet etiske dilemmaer som aktiv dødshjælp, pædofili, abort og selvtægt i bøger og på film. 

”Litteraturen og filmen har selvfølgelig altid beskæftiget sig med etik og moral, men vi har de seneste år set en tendens til, at flere forfattere og instruktører behandler og tematiserer etiske problematikker på en ny og mere eksplicit måde,” siger professor i litteratur ved Roskilde Universitet Lasse Horne Kjældgaard. 

I litteraturvidenskaben taler man om en ny ”etisk vending”, der ikke kun forholder sig til skønlitterære værker som æstetiske størrelser, men også som etiske laboratorier eller eksperimentarier, der kan tilføje nye perspektiver og lag til moralske dilemmaer og etiske problemstillinger, fordi de bliver personlige, konkrete og levende.
 
”Litteraturen og filmen giver os mulighed for at udforske vores egen etik og moral på et mere individuelt plan. Og det er en attraktiv tilgang i en tid, hvor moral i høj grad er blevet et individuelt anliggende, og de komplette tankesæt fra religioner og ideologier søges erstattet eller i hvert fald udvidet med personlig stillingtagen. I den forstand kan man måske ligefrem sige, at de film og den litteratur, der kaster sig over og behandler store komplekse etiske emner, kan være med til at udfylde et tomrum,” siger Lasse Horne Kjældgaard. 

Også professor i litteratur ved Syddansk Universitet Peter Simonsen peger på en ny alvor i litteraturen, der insisterer på, at læserne skal beskæftige sig med det svære, det komplekse og det vanskelige, men netop ikke afkræver dem en holdning eller anviser entydige løsninger. Det er ikke bare en tendens i dansk litteratur og film, men en international bevægelse, siger han.

”Den form for fiktion gør os måske mindre skråsikre, men det er alligevel min påstand, at den gør os klogere. Den hjælper os til i højere grad at forstå moralske dilemmaers kompleksitet og udstiller det misforhold, der ofte kan være mellem tanker og følelser, fordi den taler til os i et sprog, der ikke bare kan få os til at tænke os om, men også kan få os til rent faktisk at føle noget,” siger Peter Simonsen. 

Det er netop det, litteraturen formår, og som journalistikken, den politiske debat og fagfilosofien kun i begrænset omfang kan indfange og formidle, siger medlem af Det Etiske Råd og professor i etik ved Aalborg Universitet Thomas Ploug.

”Tankeeksperimentet er en kernedisciplin i etisk filosofi. Det er ud fra det konkrete og virkelighedsnære eksempel, vi bedst undersøger og udforsker etiske og moralske spørgsmål, og det er derfor en metode, vi vender tilbage til igen og igen. Litteratur og film kan skildre de virkelighedsscenarier med en langt større rigdom af perspektiver, nuancer og positioner, og det alene gør fiktionen til et væsentligt bidrag i etiske diskussioner,” siger Thomas Ploug og tilføjer: 
 
”Det er klart, at følelsesmæssig indlevelse ikke kan stå alene, når vi som samfund skal tage stilling til etiske spørgsmål og diskutere de regler, normer og love, som skal forpligte os alle sammen på nogle fælles retningslinjer. Men litteraturens og filmens skildringer af de skæbner og liv, dilemmaerne berører, giver os en større ydmyghed og lydhørhed, som er helt nødvendig i vores tilgang til spørgsmål, hvor der stort set aldrig findes enkle svar.”