Film om Muhammed vækker harme i Sverige

”Muhammed: The Messenger of God” er anden gang, at islams grundlægger portrætteres på det hvide lærred i en spillefilm, og filmen er i år valgt som Irans bidrag til kandidatlisten ved Oscar-uddelingen. Her ses filminstruktør Majid Majidi. Foto: BEHROUZ MEHRI/AFP

På samme måde som nazisterne gjorde, så ved regimet, at film er et effektfuldt medie. Derfor henretter og fængsler de uafhængige instruktører og skaber egne produktioner i stedet
Karim Savalan

Undervejs på turné rundt i verden skaber den iranske film ”Muhammed: The Messenger of God” heftig debat. Senest i Sverige, hvor den vises flere gange under Göteborgs filmfestival

Undervejs på turné rundt i verden trækker den iranske film ”Muhammed: The Messenger of God” overskrifter og skaber heftig debat. Senest i Sverige, hvor den vises flere gange under Göteborgs filmfestival, som løber til søndag.

I et åbent brev skriver en række eksil-iranske kulturpersoner, at filmen virker som et politisk instrument, finansieret af det iranske regime, som står bag filmen.

Forfatterne bag brevet advarer desuden om, at udbredelse af filmen kan skabe grobund for fundamentalisme og jihadisme blandt unge muslimer i Sverige.

”Det er et klart budskab i filmen, at man skal rette sig efter Guds vilje og være klar til at ofre sig. Den tanke er rodfæstet blandt IS og shiitiske fraktioner. Desuden er fremstillingen af jøder farlig. De skildres som terrorister, som islams hovedfjende,” lyder det ifølge avisen Dagens Nyheter.

”Muhammed: The Messenger of God” er anden gang, at islams grundlægger portrætteres på det hvide lærred i en spillefilm, og filmen er i år valgt som Irans bidrag til kandidatlisten ved Oscar-uddelingen.

I protestbrevet klages der over, at Muhammed alene skildres i et shiamuslimsk perspektiv, og at filmen vil forværre religiøse konflikter rundt om i verden.

Filmproducent Karim Savalan, der er en af forfatterne bag brevet, mener, at filmen må ses som statslig propaganda, og at den undergraver ytringsfriheden.

”På samme måde som nazisterne gjorde, så ved regimet, at film er et effektfuldt medie. Derfor henretter og fængsler de uafhængige instruktører og skaber egne produktioner i stedet,” siger hun til Dagens Nyheter.

Fra filmfestivalens side anerkender kunstnerisk leder Jonas Holmberg kritikkens indhold.

”Det er vigtigt at sige, at vi igennem lang tid har engageret os i spørgsmålet og støttet systemkritiske projekter i Iran. Det ændrer dog ikke på, at Muhammed-filmen er interessant. Både teologisk, politisk og billedmæssigt,” siger han til avisen.

Holmberg mener ikke, at fremstillingen af jøder er entydigt negativ eller problematisk.

”Vi tror, at publikum selv kan bedømme filmens budskab. Jeg mener, at det er sundt med debat, og det afhænger af, at filmen bliver vist,” fortæller han til Dagens Nyheter.

Den berømte filminstruktør Majid Majidi står bag den næsten tre timer lange film, som på intet tidspunkt viser hovedpersonens ansigt.