Filmforskere: Tv-serien ”1864” var en succes

Ole Bornedals udskældte tv-serie er langt bedre end sit rygte, mener fagfolk

Laust (Jakob Oftebro) og Didrich (Pilou Asbæk) i seriens fjerde afsnit.
Laust (Jakob Oftebro) og Didrich (Pilou Asbæk) i seriens fjerde afsnit. . Foto: Per Arnesen/Miso Film.

Danske tv-anmeldere slagtede den. Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, kaldte den et ”makværk”. Historikeren Rasmus Glenthøj erklærede, at den gjorde danskerne dummere i forhold til at forstå Den Anden Slesvigske Krig. Og her i avisen erklærede D.G. Monrads tipoldebarn, Jens Bache, at han græmmede sig, når han hver søndag så sin berømte forfader fremstillet som en ”nar, som sejler rundt på gulvet i bar rumpe”.
 
Men set med neutrale, svenske forskerøjne er Ole Bornedals udskældte tv-serie ”1864” langt bedre end sit rygte. Erik Hedling, professor i filmvidenskab ved Lunds Universitet i Sverige, præsenterer på lørdag en ny videnskabelig artikel om serien og debatten om den. Efter gennem et halvt år at have forsket i tv-serien og dansk mediedebat om den, vurderer Erik Hedling, at ”1864” om få år vil blive betragtet som en national tv-klassiker, næsten på linje med Erik Ballings og Lise Nørgaards legendariske ”Matador”.

”Et af formålene med serien var, at den skulle styrke danskernes kendskab til deres historie, og i forhold til dette var den en stor succes. Kunstnerisk set er serien ikke uden problemer, men jeg mener, ’1864’ har flere styrker end svagheder,” siger Erik Hedling, som har set hele serien grundigt igennem syv gange og for hver gang fandt flere detaljer, han holdt af.

Samtidig har han forsket i mere end 800 artikler fra landsdækkende danske dagblade, som alle omhandler ”1864” og repræsenterer den største mediestorm, nogen dansk film- eller tv-produktion har været genstand for. Og ifølge Erik Hedling er der en tydelig sammenhæng imellem seriens usædvanlige finansiering i form af 100 millioner folketings-øremærkede kroner og den særligt hårde kritik, serien fik fra historikere, politikere og anmeldere.

”Når der sker statslig indgriben i sådanne produktioner, giver det altid kontroverser, og beløbets størrelse var usædvanlig højt. Hvis en svensk producent fik så mange penge af staten, ville jeg nok også blive irriteret,” siger Erik Hedling om tv-serien, der med udgifter på i alt 173 millioner kroner satte skandinavisk rekord.

Den negative kritik blev ifølge professoren også ekstra hård, fordi flere historikere tidligt i processen drog dens korrekthed i tvivl, skønt det er præmissen i ethvert historisk drama, at man må tage sig visse friheder. Siden fulgte en runde politisk kritik, hvor især medlemmer af Dansk Folkeparti angreb Ole Bornedal for at politisere, hvilket denne benægtede.

”Det er for mig helt uforståeligt, at Bornedal forsøgte at nedtone, at han havde politiske hensigter med i sit projekt. Tv-serien rummer tydeligvis kritik af noget af det, Dansk Folkeparti står for i forhold til et multikulturelt samfund og krig i Afghanistan, men sådan en fortælling skal politisere,” siger Erik Hedling,

Kim Toft Hansen er medieforsker og adjunkt ved Aalborg Universitet. Til januar udgiver han bogen ”1864: Tv-serien, historien, kritikken”, som rummer bidrag fra en række medieforskere. I bogen indgår en fokusgruppe-undersøgelse, som tyder på, at seerne syntes ganske godt om serien, samt en vurdering af, at ”1864” nåede det hidtil højeste stilistiske og æstetiske niveau for en dansk tv-serie.

”For mig at se var ’1864’ i høj grad en succes. Den medvirkede til, at man i Danmark debatterede 1864 som aldrig før. Og at serien vil blive en klassiker er oplagt, alene på grund af den uovertrufne modtagelse, den fik i negativ retning,” siger Kim Toft Hansen.

Han minder om, at de danske anmeldelser ikke var entydigt negative, men vurderer, at den historiske og politiske kritik kom til at præge det samlede billede i Danmark - i modsætning til de andre lande, serien har været vist i. Tv-serien er solgt til 20 lande, og lige så mange har købt den to timer lange filmversion, som ikke kommer i danske biografer.

”Jeg har selv studeret modtagelsen af tv-serien i andre lande, og det er tydeligt, at den har været mere positiv end herhjemme. Især i Storbritannien og Spanien har anmelderne været begejstrede,” siger Kim Toft Hansen.