Fin roman med lidt pumpet billedsprog

"Emma, Emma" er, når man ser bort fra et par skønhedspletter, et godt bekendtskab at give sig i kast med

Ida Holmegaards roman, Emma Emma, anbefales.
Ida Holmegaards roman, Emma Emma, anbefales.

Ida Holmegaard er i 2013 uddannet fra Forfatterskolen i København og har fået udgivet en roman “Emma Emma” om en sommer i storbyen. En varm, ugidelig, lang sommer med en lille håndfuld unge mennesker, der forelsker sig på kryds og tværs i hinanden.

Agnes er fortælleren, der lader sin veninde Emma flytte ind hos sig, og der vokser en fin kærlighed op mellem de to. Men der indblandes også den unge Anton, som Agnes også har et forhold til - og kærlighed gør jo også nogle gange rigtig ondt.

Forfatteren er optaget af mønstre, linjer, farver, der skifter mellem lyse pletter og mørke streger og bevæger sig fra at beskrive de synlige changeringer til de stemningsskift, der indtræffer blandt personerne. Da det går op for Agnes, at Emma er på vej til at rejse fra hende for at studere i USA, fylder Agnes en sportstaske med kys og små gaver og lader sportstasken stå i entréen. Hun går ud og “bilerne trækker tråde af tid efter sig”. Hun bliver forladt af veninden.

Nysgerrigheden på mønstre bliver tydeliggjort ved gentagelserne: Emma Emma, Kære, Kære, der forstærker savnet og følelserne.

Et par steder bliver billedsproget lige pumpet lidt for hårdt: ”(“) hjernen er et tilfredst smulder i den fugtige hede” og “Vi er indmeldt i sommeren. Det er næsten en uniform”.

Men denne sommerhede roman er, når man ser bort fra et par skønhedspletter, et godt bekendtskab at give sig i kast med.

kultur@k.dk