Fire gode grunde til at høre Bob Dylan

I anledning af musikerens 75-års fødselsdag fortæller fire danske kendere og elskere af Bob Dylans sange, hvorfor de er værd at lytte til, og anbefaler én sang hver

Bob Dylan fotograferet under en koncert i KB-hallen i København i 1966.
Bob Dylan fotograferet under en koncert i KB-hallen i København i 1966. . Foto: Kurt Petersen.

Anne-Marie Mai, professor i litteratur ved Syddansk Universitet:

"Hvorfor er Bob Dylans sange værd at beskæftige sig med? Han er en digter med en nerve og en gennemslagskraft, der er ganske særlig. Han har skrevet smukke og stærke vers om moderniteten, melankolien og om tro, håb og kærlighed til alles eje i vores tid."

"Jeg anbefaler ”Not Dark Yet” fra albummet ”Time Out Of Mind” (1997). Her synger han om melankolien som en særlig, sensitiv stemning, hvor man bliver opmærksom på tilværelsens dybe dimensioner og dens mening."
 


Anders Thyrring Andersen, teolog og litteraturforsker:

"Det er værd at lytte til Bob Dylan, fordi han er den betydeligste sangskriver i verden fra begyndelsen af 1960’erne til i dag. Han var den første, som kombinerede moderne lyrik af høj kvalitet med populærkultur, og han ændrede af den grund populærkulturens historie. Dylan er på én gang et udtryk for det moderne og samtidig på et kristent grundlag en dyb kritiker af det moderne og sekulære."

"Jeg anbefaler ”Every Grain of Sand” fra 1981. Til en smuk, hymne-agtig melodi har Dylan skrevet en af sine dybeste og mest komplekse tekster. Den er en art skriftemål om at bevæge sig hen imod den kristne tro ved at gå igennem tvivlen. Den kristne tro fremstillet som en levende proces."
 


Jakob Brønnum, præst og forfatter til ”Sange ved himlens port” om Bob Dylans tekster: 

"Når vi har gravet os forbi, at han var stilikon i 1960’erne, pioner inden for litterære rocktekster og grundlagde folkrock som genre, så er det først og fremmest, fordi hans tekster er verdenslitteratur. Han kredser om de samme eksistentielle temaer, som vi genfinder hos de forfattere i historien, der bliver ved at inspirere os, og han gør det på sin helt personlige og litterært set unikke måde."

"Jeg anbefaler ”My Back Pages” fra 1964. Det er Dylans første surrealistiske tekst, som i sin næsten uigennemtrængelige billedrigdom rummer en kritik af stivhed, fordomme og urokkelige meninger inden for en række områder i samfundet: skole, politik, militarisme, sekterisme. Og teksten har det uforglemmelige omkvæd: 'Jaja, jeg var ældre dengang, jeg er heldigvis yngre end det nu.' "
 


Kjartan Arngrim, sangskriver og forsanger i bandet Folkeklubben:

"Jeg stoler ikke på kunstnere, der ikke på et eller andet tidspunkt i deres karriere har lavet noget lort og har været dømt ude. Det har Bob Dylan. Han er ikke én kunstner, men en mangfoldighed af personligheder, stemmer og musikalske udtryk. Hvert år siger folk: 'Giv nu Dylan Nobelprisen'. Men hvad skal han med den? Der er ingen af de seneste 50 års nobelpristagere i litteratur, der tåler sammenligning med ham. "

"Jeg anbefaler ”Gotta Serve Somebody” (1979). Folk siger altid, at de kristne plader er dårlige, men de tager fejl. Denne sang rummer et i uhyre vigtigt element, nemlig humor. Ordene, musikken og den der vanvittige vokal. Hver gang jeg hører den, inspirerer den mig til at presse mine egne tekster til det yderste."