Flere og flere forfattere skriver om psykisk sygdom

Hver tiende holder psykisk sygdom hemmelig (Foto: Jeppe Carlsen/Scanpix

Alene i år har Bjørn Rasmussen, Josephine Gråkjær Nielsen og Hanne Højgaard Viemose udsendt henholdsvis digtsamlingen ”Ming,” langdigtet ”Rosebud” og romanen ”Mado” om emnet, og mindst fem andre udgivelser efter 2013 kredser om samme tema - psykisk sygdom. Modelfoto Foto: Jeppe Carlsen / Scanpix Danmark

Vi vil læse om virkelige følelser, den menneskelige smerte og livets bagsider. Og det gør det legitimt for forfatterne at bruge egne psykologiske problemer som stof.
Erik Svendsen, lektor

Litteraturen spejler virkeligheden, når en række danske forfattere skriver skønlitterært om mentale lidelser. En naturlig reaktion på nutidens dagligdag, mener eksperter, der kalder tendensen for både tilbagevendende og ny

Psykisk sygdom er en del af hverdagen for et stigende antal danskere. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen i en rapport, der blev omtalt her i avisen forleden.

I alt 270.000 lever med depression, angst eller skizofreni, og sidste år blev der samlet konstateret knap 32.000 nye tilfælde af de tre diagnoser.

Denne virkelighed spejler sig nu også i litteraturen, hvor flere og flere forfattere skriver om mentale lidelser. Alene i år har Bjørn Rasmussen, Josephine Gråkjær Nielsen og Hanne Højgaard Viemose udsendt henholdsvis digtsamlingen ”Ming,” langdigtet ”Rosebud” og romanen ”Mado” om emnet, og mindst fem andre udgivelser efter 2013 kredser om samme tema.

Professor i litteratur ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai mener, at det er naturligt, at også forfatterne beskæftiger sig med samfundets problematikker.

”Den nutidige bølge af litteratur om psykisk sygdom er meget individualistisk. Det handler om følsomhed, det sensible, og hvad sygdommen rummer både af muligheder og sorger. Teksterne beskriver menneskelige erfaringer med psyken, og derved åbner forfatterne for en ny forståelse af det menneskelige,” forklarer hun.

Det er et nyt perspektiv, påpeger Anne-Marie Mai, men uddyber, at det litterære fokus på psykisk sygdom er set tidligere. Senest i 1960'ernes litteratur, hvor forfattere som Leif Panduro, Klaus Rifbjerg og Inger Christensen skrev om angst og andre mentale lidelser.

Dengang var omdrejningspunktet dog snarere, at det var samfundet frem for det enkelte menneske, der var sygt. Psykisk sygdom blev set som sund reaktion på et sygt samfund.

”Nu dukker temaet så op igen, måske som et tegn på, at angst og depression er blevet en del af så mange menneskers dagligdag. Her kan skønlitteraturen give sin fortolkning, der giver en dybere indsigt end teorier og fakta,” siger Anne-Marie Mai.

Også lektor Erik Svendsen fra institut for kultur og identitet ved Roskilde Universitet peger på det naturlige ved, at litteraturen beskæftiger sig med virkeligheden. Ligeledes er han enig i, at romaner og digte om psykisk sygdom er set før.

”Det er jo en litterær klassiker at sætte mentale kriser på skrift,” siger han, men tilføjer, at forfatterne i dag er langt mindre distancerede end tidligere. De inddrager ofte egne sjælekvaler, når de skriver om emnet, forklarer han og fortsætter:

”Lige nu er der en stor interesse for autofiktion, altså kombinationen af autobiografi og fiktion. Vi vil læse om virkelige følelser, den menneskelige smerte og livets bagsider. Og det gør det legitimt for forfatterne at bruge egne psykologiske problemer som stof.”