I Musikhuset i Aarhus bliver flygtninges personlige beretninger trukket frem i spotlyset

En gruppe flygtninge fra forskellige lande deler ud af deres livsfortællinger i Musikhuset i Aarhus. De får ejerskab over deres egen historie og modet til at være en del af samfundet, lyder det fra projektleder

"Mens vi venter" er en tværkulturel forestilling i Musikhuset Aarhus, hvor 47 flygtninge fortæller deres personlige beretninger. Projektet er et samarbejde mellem den kreative fond C:NTACT, Integrationsnet og Musikhuset Aarhus.
"Mens vi venter" er en tværkulturel forestilling i Musikhuset Aarhus, hvor 47 flygtninge fortæller deres personlige beretninger. Projektet er et samarbejde mellem den kreative fond C:NTACT, Integrationsnet og Musikhuset Aarhus. Foto: pressefoto Musikhuset Aarhus.

En ung kvinde iført hijab står ved sit skrivebord og råber en række numre op. For hvert nummer, der bliver råbt op, træder en flygtning ind i spotlyset på scenen og fortæller, synger eller danser sin personlige historie.

Sådan så det ud i Rytmisk Sal i Musikhuset Aarhus i dag, hvor forestillingen "Mens vi venter" havde premiere. Scenen var forvandlet til et venteværelse i det store integrationssystem og for hvert nummer, der blev råbt op, trådte en af cirka 40 flygtninge fra ni forskellige lande frem på scenen. Alle med hver sin personlige beretning om det at være på flugt, at vente på opholdstilladelse eller at finde ud af, hvem man er i et nyt land.

"Når vi beder dem (flygtningene, red.) om at stille sig frem på en scene og fortælle, hvem de er, og hvad de har oplevet, får de ejerskab over deres egen historie og modet til at turde træde ind i et nyt samfund som det menneske, de er."

Sådan lyder udmeldingen fra Naghmeh Mahmoudi Kashani. Hun er projektleder på "Mens vi venter" og ansat i den kreative fond C:NTACT, der i samarbejde med Integrationsnet og Musikhuset Aarhus står bag forestillingen.

Deltagerne henvises til projektet af deres sagsbehandlere, og netop fordi, projektet er en del af et større integrationsprojekt, kan flygtningene ikke uden videre springe fra igen.

"Der er mødepligt her, så udover at blive bedre til dansk, mærker de også, hvad det vil sige at tage ansvar for et fællesskab. Selvom nogle af dem måske føler sig lidt syge den ene dag, dukker de op alligevel, fordi de får en ansvarsfølelse over for de andre," siger Naghmeh Mahmoudi Kashani.

I fire uger har alle involverede parter samt en række frivillige knoklet med at få "Mens vi venter" stablet på benene. De første to uger gik med at producere teksterne til stykket.

En af dem, der har arbejdet intenst med det danske sprog og med at fremsige sin monolog, er 19-årige Maria fra Syrien. 

Da Marias nummer bliver råbt op på scenen, træder hun frem. Hun fortæller om viceværten Poul, der som velkomst bagte en gulerodskage til hende og hendes familie. Efterfølgende oversatte han opskriften til arabisk, så de vidste, hvad de spiste. 

Maria har boet i Danmark i halvandet år, og en af de ting, hun glæder sig mest over ved projektet, er fællesskabet.

"I mit hjemland gik jeg hele tiden ud med mine veninder, når jeg havde fri. Nu har jeg også fået nogen at være sammen med her i Danmark. Vi sidder med de samme problemer som at lære dansk og vente på asyl, men når vi er sammen om at vente, bliver det nemmere," fortæller Maria.

Da stykket er færdig, bliver mikrofonen givet videre til publikum. En af gæsterne spørger deltagerne, om de har lyst til at lave en ny forestilling.

"JA," lyder det fra scenen.

Stykket "Mens vi venter" er gratis og afsluttes i morgen med to forestillinger i Musikhuset Aarhus.