Forårets højtider og traditioner

Hvorfor lægger påskeharen æg? Hvad laver katten inde i tønden? Og hvornår falder Skt. Skadesaften? Anna-Marie Helfer giver svaret i sin bog om vårens riter - de kristne såvel som de hedenske

Påskeharen er en af de forårstraditioner, som Anna-Marie Helfer forsøger at forklare i sin bog. Arkivfoto.
Påskeharen er en af de forårstraditioner, som Anna-Marie Helfer forsøger at forklare i sin bog. Arkivfoto.

Foråret markerer overgangen mellem vinter og sommer, og for mange er det forbundet med sol, lys og varme. Men foråret har traditionelt set også været den årstid, hvor mennesket var udsat for angreb fra onde kræfter uden for den ordnede verden. Derfor måtte man beskytte sig om foråret og passe på sig selv, indtil man var sikkert indenfor i det nye, sikkert indenfor i sommertiden. Og derfor opstod der mange riter i foråret. Nogle er gået tabt, og nogle holder vi stadig i hævd, kristne såvel som hedenske. Anna-Marie Helfer, historiefortæller og forfatter, har tidligere blandt udgivet ”Lys i mørket - 24 fortællinger om julens traditioner” samt en lang række letlæste bøger for børn. Nu er hun aktuel med bogen ”Vintergækker og påskeharer - vårens højtider og traditioner”, hvor tanken er, at vi alle kan blive beriget ved at kende til riterne og traditionernes mere eller mindre glemte indhold - og dermed blive bevidst om, hvad det egentlig er, vi festligholder, når vi pakker ferietasken med påskeæg, lammekøller eller hjemmebagte hveder og drager af sted på en af forårets mange forlængede weekender.

Anna-Marie Helfer lægger fra kaj ved de førkristne riter og bevæger sig over kyndelmisse, fastelavn, den jødiske og den kristne påske frem til Kristi himmelfart og pinsen. Traditionen eller højtiden fungerer som strukturerende princip, men inden for hver enkel af dem råder det forhåndenværende søms princip - personligt stof og fotografier af blomstrende æblegrene og erantis, der bryder gennem sneen, blander sig med Selma Lagerlöfs fortælling ”Rødhalsen” fra ”Kristuslegender”, Grundtvigs salmer, gækkebreve, Marc Chagalls gengivelse af den evige jøde og en enkelt opskrift på skidenæg. Det er svært underholdende, men sine steder dog også rodet og redundant, og Anna-Marie Helfer er bedst, når hun ikke fortaber sig i detaljen, men folder perspektivet ud og deler sit enorme overblik med læseren. Og hendes glæde ved at fortælle er smittende. Man er ikke et sekund i tvivl om, at det har været en fest at skrive bogen og ikke mindst finde illustrationer til den, selv om en lidt strammere redigering på begge niveauer ville have skabt en mere homogen læseoplevelse.

Sjove og spøjse oplysninger skorter det dog aldrig på hos Anna-Marie Helfer, så hvis man er en hund efter pudseløjerligheder, kan man roligt glæde sig til at skifte bekendtskab med ”Vintergækker og påskeharer”. Ud over den klassiske gennemgang af, hvorfor vi fejrer påske, pinse og Kristi himmelfartsdag, får man nemlig også en forklaring på, hvorfor februar bliver kaldt blidemåned og ugen op til påske dimmelugen, hvorfor vi spise hveder Store Bededag, hvorfor vi kommer en kat ind i en tønde og giver den en omgang tæsk, og hvordan (i alverden) påskeharen kom på at lægge æg.