Det kan være svært at beslutte sig: Skal det være rullepølsen med sky og ringe af rødløg eller roastbeef med remoulade, revet peberrod og et drys karse på toppen? Denne mandag i Hobrohuset i Den Gamle By i Aarhus kan deltagerne få begge dele – og dertil endda et foredrag, der kan gøre dem lidt klogere.
Scenen er typisk for Folkeuniversitetet i Aarhus, der lige nu for tredje gang holder Århundredets Festival, denne gang med mere end 200 arrangementer om perioden fra 1900 til 1950: Ved to langborde sidder et halvt hundrede mennesker og nyder det højtbelagte smørrebrød og for enden af bordene står forfatteren og journalisten Kristian Ditlev Jensen.
På et stort lærred viser han gamle sort-hvide billeder af brugsforeningernes foregangsmænd og nogle med farver på af havregrynpakker af mærket ”Davre”, Cirkelkaffe og kostpyramiden. Han fortæller om, hvordan man takket være konservesfabrikken i Svendborg for over 50 år siden kunne servere et helt måltid bestående af fødevarer på dåse, og om, hvordan Brugsen i sin tid gik forrest med at lancere rengøringsmidler og artikler til personlig pleje uden kemi.
Det er nedslag i et hverdagsliv, som de fleste deltagere, at dømme efter deres grå hårpragt, kan huske. Det ansporer til at få genopfrisket minderne og søge ny viden hos foredragsholderen, der med baggrund i sin bog ”Vi mødes i Brugsen” ved en masse om andelsbevægelsen og brugsforeningernes opståen.
”Brugsen var alle vegne, og for min familie greb den ind i både vores ernæringsmæssige og politiske liv. For enten var man til Brugsen eller også var man til den frie købmand,” siger Jørgen Vesterager, der er taget til festivalforedrag sammen med sin kone og to jævnaldrende venner.
De betegner sig som ”kulturhistorisk interesserede” og holder i deres pensionisttilværelse af at forene det nydelsesmæssige, her smørrebrødet, med det nyttige i form af ny eller genopfrisket viden.
Lidt længere henne ved bordet sidder Hanne Juul. Hun er uddannet jordemoder og stadig erhvervsaktiv, men i dag bruger hun en fridag på at tage til foredrag sammen med 26-årige Marina fra Afghanistan, som hun er mentor for.
”Det er første gang, vi er ude sammen, og jeg synes, det kunne være sjovt at mødes om noget meget dansk,” siger Hanne Juul og fortæller på langsomt og tydeligt dansk Marina om, hvordan hun som barn plagede sin mor for at komme med i Brugsen, for der kunne man altid møde nogen, man kendte.
Meget dansk er det også fra morgenstunden, hvor festivalen blandt andet byder på ”drop-in”-morgensang i Aarhus Domkirke. Domkantor Carsten Seyer-Hansen insisterer her på, at de mange fremmødte børn og voksne både får strakt armene, sænket skuldrene og åbnet mund og øjne, før de skal synge med på et af tidens absolut største fællessangshit:
”Hvem sidder der bag skærmen”. Historien om Jeppe Aakjær, der ved en landsbykirke i Midtjylland mødte en mand, der huggede brosten til vejbelægning og derefter skrev den senere så berømte tekst, og Carl Nielsen, der skrev melodien hertil på sin skjortemanchet under en spadseretur i København, får de sangglade og morgenfriske med på vejen.
”Jeg er her, fordi jeg elsker at synge og nyder at kunne skråle løs i det her fantastiske rum,” fortæller pensioneret børnehavepædagog Lisbeth Nielsen i en pause mellem ”Stat op, min sjæl, i morgengry” og ”Jeg ved en lærkerede”.
På Aarhus’ ny hoved- bibliotek og kulturhus Dokk1 er der også festivalstemning med flere daglige arrangementer. Sidst på eftermiddagen tager avisens udsendte til ”Historieslabberas” med litteraturforskeren Nick Bo Madsen, der fortæller om ”Avantgardens vilde skud” som Emil Bønnelycke, Rudolf Broby-Johansen, Harald Landt Mamberg og Tom Kristensen, der med deres lyrik dannede fortrop for en helt ny måde at skrive litteratur på mellem 1917 og 1922.
Efter gennemgangen bliver deltagerne bedt om at gå hjem og tænke over og tale med hinanden om spørgsmål som: Er al kunst politisk? Og Bør litteraturen bidrage til at frigøre det enkelte menneske og skabe en bedre verden?
Det er tanken bag Århundredets Festival i en nøddeskal: Historien er fortællinger, vi kan bruge til at kaste lys over den verden, som er lige nu.