Tre sene forelskelser: Det er utroligt, det kan ske igen

Stadig flere ældre over 70 finder kærlighed igen i nye

Stadig flere ældre over 70 finder kærlighed igen i nye forhold. Scanpix Danmark

Nyopstået kærlighed i livets efterår. Det sker for stadig flere og er udgangspunktet for ny film med Ghita Nørby. Læs eller genlæs en række artikler om ny kærlighed i en moden alder

Harry og Dagmar. Benny og Elisabeth. Vibeke og Erik. 

Tre par over 70 år og tre historier om nyfundet kærlighed. 

"Vi har jo ikke været til bal og sådan noget, så jeg fik vist bare sådan øje på ham," fortæller Dagmar Elvira Pedersen på 86 i et interview. Hun kunne godt tænke sig at komme ud at danse med sin Harry på 82. 

"Jeg tror, det hører fortiden til at få fordømmende kommentarer om at finde kærligheden igen," fortæller 73-årige Elisabeth Ehmer om sit møde med digteren Benny Andersen på 83. 

Disse historier om forelskelse i en sen alder afspejler en tendens i samfundet ifølge Ældre Sagen, der hører om flere og flere ældre, der bliver gift eller kærester og enten flytter sammen eller bor hver for sig.

Det er blevet normalt, oplyser seniorrådgiver Margrethe Kähler fra Ældre Sagen.

I den nye film "Nøgle hus spejl" er den sene forelskelse også et tema. Her møder karakteren Lily, spillet af Ghita Nørby, en ny mand på plejehjemmet og genoplever kærligheden.

Kristeligt Dagblad har gennem tiden talt med flere ældre danskere om forelskelse og fornyet livskraft, der opstår, når der pludselig dukker en ny mand eller kvinde op.

Læs eller genlæs artiklerne her. 

Benny Andersen og hustru: Vi bliver mere og mere forelskede

Digteren Benny Andersen og juristen Elisabeth Ehmer mødte hinanden forholdsvis sent i

Digteren Benny Andersen og juristen Elisabeth Ehmer mødte hinanden forholdsvis sent i livet. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Hver aften sætter Benny Andersen sig til det sorte, blankpolerede Bösendorfer-flygel og spiller Mozarts Ave Verum for sin Elisabeth Ehmer.

Hvorfor det lige blev den melodi, ved de faktisk ikke, men den er smuk. Så smuk, at man kan blive ved med at høre den igen og igen, og nu er det blevet en tradition.

Så drikker han en godnatporter, hun drikker en kop te, og inden de skal sove, får de en sukkerfri Läkerol. Efter snart 10 års samliv har de ægteskabelige vaner indfundet sig, men det er ikke blevet trummerum. De er stadig betagede af hinanden, både siger de, og mærker man.

"Vi kan godt betegne vores ægteskab som lykkeligt. Det synes jeg godt, man kan," siger Elisabeth Ehmer.

"Det kan du roligt gøre," forsikrer Benny Andersen.

De har inviteret indenfor i deres fælles hus i Virum Matador-forfatter Lise Nørgaards gamle bolig, så der er god skriveånd på stedet til en snak om at finde kærligheden i en moden alder.

Jurist Elisabeth Ehmer er 73 år og 10 år yngre end sin 83-årige mand, digteren, musikeren og forfatteren Benny Andersen. De har været gift siden 2004, mødte hinanden i 2003, og nu sidder de i sofaen i lyset fra formiddagsvintersolen og afslutter hinandens sætninger. Han får en Campari med hvidvin, hun en kop kaffe.

Da Harry mødte Dagmar

Dagmar Elvira Pedersen og Harry Pedersen blev forelskede i hinanden, da de flyttede ind i hver sit værelse ...

Dagmar Elvira Pedersen og Harry Pedersen blev forelskede i hinanden, da de flyttede ind i hver sit værelse på Plejecentret Vestervang i Aarhus. Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus.

"Se hendes smil, er hun da ikke bare smuk?"

Der er meget, den 82-årige Harry Pedersen har glemt. Men han har ikke glemt, hvordan man komplimenterer en kvinde, og han kan slet ikke lade være med hele tiden at vende sig mod Dagmar for at indprente sig hendes ansigtstræk.

Hans højre hånd hviler i hendes venstre og slipper kun, hvis en af dem skal løfte kaffekoppen eller række ud efter en småkage. De sidder så tæt sammen, som de kan komme af sted med, og henvender sig hele tiden direkte til hinanden med småpjattede bemærkninger.

Vi er i værelse fire på Vestervang Plejecenter tæt på Botanisk Have i Aarhus. Dagmar Elvira Pedersen står der på navneskiltet til højre for døren, og indenfor er der foruden duften af kaffe en mærkbar stemning af hjemlig hygge. Sofaen med kakkelbordet foran og den moderne fladskærm monteret på væggen i den rette højde og vinkel. Sengen, der er sirligt redt med et blommefarvet frottétæppe over, indrammede familiebilleder stående på alle vandrette flader, det lille tekøkken med kaffemaskine og håndvask, robotstøvsugeren, der indimellem giver lyd fra sig, og så spisebordet, hvor Dagmar Elvira Pedersen på 86 år og hendes kæreste, Harry Pedersen, sidder og indtager deres eftermiddagskaffe.

Harry Pedersen bor egentlig inde ved siden af i nummer fem, men der er han for det meste kun om natten. Sådan har det været, siden de to med få ugers mellemrum flyttede på plejehjem sidste sommer. Inden da havde de aldrig mødt hinanden.
 
Dagmar Elvira Pedersen levede sit liv med ægtemanden Preben, deres børn og sit arbejde som syerske i en ejendom i det aarhusianske øgade-kvarter. Og Harry Pedersen havde hustruen Maja, børn og en stor cykelforretning i Svendborg at passe, indtil han på sønnens opfordring valgte at flytte til Aarhus, da han blev gammel.

"Vi enes bare så godt. Jeg tror, der er lidt skæbne med i, at vi to skulle mødes her," siger Dagmar Elvira Pedersen og sender Harry et af de smil, han slet ikke kan stå for.

Enke: Lykken er at finde den eneste ene igen

Vibeke Rasmussen blev enke som 61-årig, men fandt lykken igen flere

Vibeke Rasmussen blev enke som 61-årig, men fandt lykken igen flere gange. Foto: Leif Tuxen

På kirkegården i Lynge i Nordsjælland ligger to mænd på det samme gravsted. Den ene er Aage, der døde i 1985, og den anden er Erik, der blev bisat i juni 2008. Fælles for dem begge er, at de har været gift med Vibeke Rasmussen, og hun skal ligge i midten, når den tid kommer. Det står fast.

"Jeg har haft nogle dejlige og meget forskellige mænd. Og mine børn har taget deres mor pænt," smiler 84-årige Vibeke Rasmussen.

Hun mødte sin Aage, da hun var 15 år gammel, og fem år senere blev de gift. Han var gartnerlærling, og også hun arbejdede på et gartneri. Efter nogle år fik de deres eget frilandsgartneri, og det blev basen for deres hjem og arbejdsliv. Her sled og slæbte de sammen, fik to døtre, som voksede op og fløj fra reden. Og så blev Aage syg.

"Han gik til lægen, og tre uger senere døde han af kræft. Han blev kun 63 år," siger Vibeke Rasmussen.

Det blev en drøj tid for hende. Det var vinter, gartneriet passede ikke sig selv, og samtidig savnede hun ham usigeligt.

"Jeg syntes slet ikke, der var nogen vej frem, og jeg var meget ked af at være alene. Det var jeg i syv år, og jeg brød mig aldrig om det." 

Trods sine døtres gode råd blev Vibeke Rasmussen boende på gartneriet, som hun og Aage havde drevet i fællesskab. Hun kendte Niels, som boede i nærheden, og da hans kone døde, begyndte Vibeke og Niels at se mere til hinanden.

Det begyndte med, at de skulle se hinandens drivhuse, men siden udviklede det sig. De boede hver for sig, men var meget sammen og kørte mange gode ture, ligesom de også var i Frankrig og fejrede Vibekes 70-års dag og hans 80-års dag.