Mennesker fra fremmede lande udnytter danske velfærdsgoder, bliver ofte kriminelle og kommer med fremmedartede kulturer, vi ikke forstår.
Sådan kan børn få en opfattelse af flygtninge, der kommer til landet, gennem den offentlige debat. Og det gør mange børn, mener den danske børne- og ungdomsforfatter Josefine Ottesen.
”Børn ser, hvordan de voksne behandler fremmede, der kommer hertil, ikke fordi de kommer her for at holde ferie, men fordi de ikke har andre muligheder for at overleve.
Og disse flygtninge bliver ikke altid mødt værdigt og med respekt for, hvem de er,” siger den prisbelønnede forfatter.
Ansporet af de mange flygtninge fra blandt andet det borgerkrigsramte Syrien, som rejser til Europa og Danmark i disse år, har hun skrevet et juleeventyr for børn om at være flygtning.
Bogen er lavet i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og forlaget Høst & Søn og udkommer senere på året.
Bogen handler om to havenisser, der bor i et træ i haven til et lille rødt hus. Under et stormvejr vælter træet , og nisserne søger ly i huset, men her er de umiddelbart ikke velkomne.
”Ingen kan leve med at blive mødt med mangel på respekt. Mange børn i dag vokser op i isolerede rum, hvor andre omkring dem ligner dem selv. De får ikke trænet deres rummelighedsmuskel. Og det er der behov for, hvis vi ønsker, at de skal blive empatiske voksne. Og den empati skabes i barndommen, hvor børn leger med hinanden. Og så er det sådan set ligegyldigt, om det er børn med handicap eller børn fra andre kulturer,” siger Josefine Ottesen, hvis ungarsk-jødiske mor flere gange måtte flygte fra antisemitiske bevægelser i Europa før og under Anden Verdenskrig.
Høst & Søn har ligesom Josefine Ottesen valgt at donere overskuddet fra salget af juleeventyret til Dansk Flygtningehjælps arbejde.
Flygtningetemaet har tidligere været skildret i litteratur for børn i skolealderen, men Ottesens bog skal også ramme et publikum i børnehavealderen.
”Vi vil ikke komme med en løftet pædagogisk pegefinger. Det er en historie om det at være flygtning sat ind i et eventyrligt univers i børnehøjde, og som også kan læses alene som en spændende historie. Men der er tale om et meget vigtigt emne, som giver stof til eftertanke, også for de helt små,” siger forlagschef Anne Mørch-Hansen fra Høst & Søn.
Børnesociolog Kathrine Vitus fra Københavns Universitet har mange års erfaring med flygtningebørn. Hun er enig i, at der kan være behov for, at danske børn får andre billeder på, hvad det vil sige være flygtningebarn, og hvad det vil sige at flygte end det, de ofte hører fra voksne.
”Hvis vi ønsker et humanistisk samfund, er det vigtigt at lære børn i tidlig alder, at det er i orden, at folk kommer med en anden baggrund, og at de møder hinanden med en forståelse for det. De skal lære at forholde sig nysgerrigt til fremmede frem for frygtsomt,” siger Kathrine Vitus.
Hun mener, at en børnefortælling som Josefine Ottesens eventyr kan sætte en god ramme for en samtale med børn om emnet.
Men det afhænger ifølge hende meget af, hvordan og i hvilken kontekst de voksne fortæller historien.
På landets skoler er der tilsyneladende efterspørgsel på litteratur om det at være flygtning, oplyser kommunikationschef Peter Hermann Kamph fra Dansk Flygtningehjælp, som ifølge ham får mange henvendelser fra lærere.
”Børn i Danmark oplever i deres hverdag, at der tales om flygtninge, og møder formentlig nogle i skolen eller andre steder. At der findes mange mennesker, som er på flugt, er et meget relevant emne at præsentere og italesætte for børn,” siger han.