Hvad er din seneste store læseoplevelse?
Det er Karl Ove Knausgårds essaysamling ’Om efteråret’. Han har lavet en serie på fire bøger, som følger årstiderne, og som er bygget op som et brev til hans ufødte datter. Her forsøger han at beskrive verden; en tekst hedder for eksempel ’Skumring’ eller ’Biavl’.
Jeg var rigtig glad for ’Min Kamp’, og jeg er også betaget af denne nye bog, selvom den har fået lidt lunkne anmeldelser. Han er god til at være sensibel overfor de ting, der omgiver os, og han har et særligt blik for dagligdags ting, som han giver en værdi.
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?
Det har nok alle Laura Ingalls Wilders bøger om det lille hus på prærien. De var meget skelsættende, måske fordi det var de første bøger, jeg selv læste. Egentlig er de ret kedelige, for hun fortæller meget om, hvordan man eksempelvis tapper ahornsirup, noget en moderne lille pige vel ikke er så interesseret i.
Men det er nok det her med pigesind, der er dragende. Når man ser bøgerne fra voksenperspektiv, er det jo nogle sindssyge rejser, familien foretog sig i en prærievogn. Men skildret gennem barneøjne er det bare hverdag at køre mange tusinde kilometer tværs over USA mellem ulve og indianere.
Som voksen har Josefine Klougarts ’Stigninger og fald’ fra 2010 gjort et kæmpe indtryk på mig, fordi den kom, da jeg selv var ved at etablere mig som skrivende. Bogen viste mig, at man godt kan skrive en bog, som ikke er båret af plot eller er fuld af action, men hvor det er sproget og sansningerne, der bærer fortællingen.
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet lige nu?
Jeg skal snart ind at se ’Mio min Mio’, som Folketeatret turnerer med i øjeblikket. Jeg glæder mig, for den ser flot ud, og det er en gribende fortælling. På det generelle plan vil jeg anbefale noget af den nyere danske og nordiske litteratur, der er kommet ud. I øjeblikket er der en rig litteraturscene i Norden, som er imponerende, når man tænker på, hvor små sprogområderne er her.
Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?
En, der i hvert fald har været med til at gøre en stor forskel, var da jeg læste ’Sommerbogen’ af Tove Jansson. Da jeg havde læst den, turde jeg skrive ’Sommerhus’. Jeg havde længe gået rundt med fortællingen i mig og havde prøvet at skrive lidt af den, men jeg tænkte ikke, at det kunne være nok at skrive en hel bog om at være i sommerhus.
Men ’Sommerbogen’ handler om en farmor og en lille pige på en skærgårdsø en sommer. Der er selvfølgelig en masse liv og død i historien også, men det er rammen. Det gav mig mod til, at lade min egen sommerhusfortælling være scenen for de øvrige ting, der sker i et menneskeliv. ’Sommerbogen’ er ret dyster, men inspirerende.
Hvilken koncert har du senest været til?
Det var Father John Misty på Vega, og det var fantastisk! Jeg hørte ham også på Roskilde Festival, og jeg skal se ham igen til maj. Hans musik er vidunderlig, og så er han virkelig betagende at opleve live.
Han giver sig helt hen som showman og med den persona, han har skabt, men på en måde, som ikke virker opstillet. Jeg kan godt en gang imellem kede mig til koncerter, men det er noget helt særligt at se ham, for man bliver fuldstændig opslugt. Han er utroligt dragende.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
Jeg synes generelt, at kultur skal prioriteres. Der er lidt en dobbelthed herhjemme, for jeg er på den ene side utrolig taknemmelig for at bo i et land, hvor man som kunstner kan søge penge fra staten til sit virke. Men samtidig er det fortvivlende svært at leve af sin kunst, så man er nødt til at søge støtten.
Der er en slags skævvridning i systemet, og jeg kan godt skele lidt til Norge, hvor man som skrivende har en anden sikkerhed. Her har man indrettet et system, hvor bøgerne skal købes hjem til alle biblioteker i hele Norge. Det sikrer en basisindtægt og et salg af bøger, som ikke er garanteret herhjemme.
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?
Jeg er ret dårlig til moderne billedkunst. Det rører mig simpelthen ikke. Noget gør, men det meste kan jeg ikke mærke noget i. Jeg prøver at øve mig og tager af og til på Louisiana, men jeg ender ofte med at kigge på lokalerne eller ud over vandet eller spise dejlig mad.
Jeg kommer til at kede mig over kunsten. Jeg tror ikke, min visuelle kanal er så fintunet, jeg er bedre til selv at skabe billeder i hovedet, når jeg for eksempel læser. Men jeg prøver at blive bedre til at kigge på moderne kunst.