Forfattere beskriver børns sorg og troens svar

I en ny bog for børn mister drengen Halfdan sin morfar og forsøger at finde et svar på, hvad døden er, ...

I en ny bog for børn mister drengen Halfdan sin morfar og forsøger at finde et svar på, hvad døden er, ved blandt andet at besøge en præst. - Illustration fra bogen af Peter Bay Alexandersen.

Nu om dage har de fleste moderne voksne ikke et færdigt svar, når børn spørger, hvad der sker, når folk dør.
Daniel Zimakoff

Eksistentielle spørgsmål om livets store spørgsmål i børnehøjde er temaet i en række nye bøger fra markante forlag

Halfdans morfar får hjertestop  på den absolut værste lørdag i Halfdans liv.

Sådan indledes den første bog i en ny bogserie om drengen Halfdan, der udkommer i dag fra forlaget Gyldendal. Den indgår i en ny bølge af bøger for børn og unge om svære emner som død og sorg.

I ”Mona Morgenglad” mister pigen Mona sin mor, mens Felicias mor og søster er blevet dræbt af en spøgelsesbilist i ”Lige nu er allerede i morgen”.

Et centralt emne i disse bøger er sorgen over tab af et nært familiemedlem og håndteringen af denne sorg blandt andet med hjælp fra religion.

I historien om drengen Halfdan spørges der, hvorfor mennesker skal dø, og hvordan man får fat i Gud. Halfdan går på jagt efter svar i kirken og overvejer, om morfaderen mon er blevet reinkarneret som papegøje.

Bogen er tænkt som en underholdende måde at komme til at snakke om døden med børn, forklarer medforfatter til bogen Daniel Zimakoff.

”Nu om dage har de fleste moderne voksne ikke et færdigt svar, når børn spørger, hvad der sker, når folk dør. Før i tiden sagde mange nok hurtigere 'Jamen, nu er de i Himlen'. Men børn har stadig brug for at tale om døden, og det er også derfor, vi har skrevet om det,” siger han.

Bøger om eksistentielle spørgsmål og tro for børn og unge er gennem tiden blevet udgivet hos mindre forlag som forlaget Alfa, men nu har også store forlag som Gyldendal givet mere plads til emnerne, både for børnene og de voksnes skyld, fortæller redaktionschef Elin Algreen-Petersen fra Gyldendal.

”Børn skal også lære at forstå, hvad der sker, når de omkring dem dør eller er syge. Og det kan også være svært for de voksne at tale om uden at blive nervøse. At læse højt fra en bog for et barn er en intim situation, som kan være velegnet til at komme ind på noget alvorligt også,” siger hun.

Elin Algreen-Petersen påpeger, at der altid er et behov for at fortælle om svære emner i en moderne kontekst, som børn kan kende sig selv i. Og i denne kontekst er troen også til stede:

”Når vi i Danmark taler om noget uhåndgribeligt eller spirituelt, er det ofte kristendommen, der refereres til,” siger redaktionschefen.

Emner som død og sorg er ikke nyt i børnelitteraturen og går helt tilbage til H.C. Andersens ”Pigen med svovlstikkerne”, påpeger Nina Christensen, der er leder af Center for Børnelitteratur ved Aarhus Universitet.

Nina Christensen ser en forandring i beskrivelsen af menneskets og dermed også barnets forhold til livets svære emner.

”Vi ser flere bøger, hvor børnekarakteren har en dybere psykologi. Tidligere blev børnekarakterer generelt præsenteret mere enkelt, mens forfattere i dag beskriver børn mere nuanceret som et menneske med et stærkt følelsesliv, der også kan forholde sig til komplekse problemstillinger,” siger Nina Christensen, der oplever en stærkere tendens i børnelitteraturen til at behandle eksistentielle og filosofiske fænomener i en verden, hvor religionen også har en plads.