Fornyelse af salmetraditionen er nødvendig

Den gamle salmeskat er fantastisk, men den bør ikke stå alene, mener sognepræst Morten Skovsted. Fremover vil han anmelde salmer og kommentere den aktuelle udvikling indenfor kirkemusikken i en ny klumme i Kristeligt Dagblad

"Nogle siger, at Grundtvig låste salmeskabet og smed nøglen væk efter sig, men det kan ikke være rigtigt, at vi ikke må og ikke skal prøve at skrive nye salmer,” siger sognepræst Morten Skovsted. –
"Nogle siger, at Grundtvig låste salmeskabet og smed nøglen væk efter sig, men det kan ikke være rigtigt, at vi ikke må og ikke skal prøve at skrive nye salmer,” siger sognepræst Morten Skovsted. –. Foto: Lars Aarø/Fokus.

Da Morten Skovsted for 17 år siden begyndte som sognepræst, havde han det svært med nye salmer. Ligesom de fleste andre nye præster kom han med sin teologiske dannelse og sin historiebevidsthed og var meget optaget af at skabe en gudstjeneste af høj kvalitet. Den skulle ikke være letfordøjelig og eviggyldig. Den skulle være rugbrød. Og her passede de gamle salmer altså bedst, mente han.

Men der skete noget i mødet med virkeligheden, der fik den i dag 47-årige sognepræst i Hjortshøj Kirke ved Aarhus til at skifte mening.Jeg oplevede, at der var et problem i forholdet mellem en fortravlet familie til en barnedåb og det sprog og den kultur, der er i højmessen. De har svært ved de gamle koder, og det skaber en kløft mellem dem og kirken. Men her har nye salmer et enormt potentiale, for de kan slå poetisk bro mellem moderne mennesker og kirken, siger Morten Skovsted, da Kristeligt Dagblad besøger ham i præstegården i Hjortshøj.

LÆS OGSÅ: Salmesang: Et fællesskab, der lever på trods af statistikkerne

Fra denne uge er han skribent på avisens nye klumme Sang & Salmer, hvor han vil have fingeren på pulsen og skrive om salmer i bredeste forstand. Om deres potentiale, deres status og om, hvorfor det er vigtigt, at man skriver og bruger nye salmer i dag.

Og når man taler med Morten Skovsted, opfatter man hurtigt, at her bliver nok at skrive om. Det gælder både de gode historier om, hvordan antallet af salmeudgivelser er eksploderet de seneste knap 10 år, og de mindre gode om, at fællessangen er i frit fald, og at overraskende mange nye salmedigtere stadig ikke tør bevæge sig væk fra traditionens rammer.

At vi har en stor salmeskat i Danmark og store salmedigtere som Kingo, Brorson og Grundtvig, er en velsignelse, men det betyder også, at mange ikke har blik for eller tør skrive nye salmer. Danske salmer er i dag mere et konserverings- end et fornyelsesprojekt, siger han.

Flere gange under interviewet må Morten Skovsted rejse sig fra sin plads for at gå på jagt efter specifikke salmeudgivelser i de bunker af bøger, der dækker bord, karme og reoler, eller for at sætte indspilninger af nye salmer på.

På et tidspunkt finder han bogen Sange og salmer i skole og kirke fra 2001 frem. For ham er den et afgørende kvantespring i forhold til salmer, siger han og påpeger to ting, der gør den særligt god. Den ene er et register med forslag til hver eneste søndag, den anden er en cd, så man kan høre sangene.

Ifølge Morten Skovsted er nye salmers utilgængelighed en af de primære grunde til, at der ikke synges flere nye salmer i dag.

Det er forbundet med en vis indsats at vælge en ny salme til en gudstjeneste. Først skal jeg vide, at den findes og passer til netop den søndag. Så skal jeg have fat i den, kopiere den til kirkesangeren, skaffe noder til organisten og kopiere den til menigheden. Mange vil synes, det er for besværligt.

En anden grund til, at nye salmer ikke synges ofte, er ifølge Morten Skovsted, at mange ikke vil bruge dem.

Tidligere var der en salmekrig mellem de grundtvigske og de missionske, der sang hver deres salmer. Siden de fælles salmebøger i 1900-tallet er den krig stilnet af, og i dag handler det mere om nye og gamle salmer. Der er få tilbage, der ikke kan fordrage nye salmer, men de er der, og man kan konstatere, at de helt nye ikke bruges så meget, siger han og tilføjer, at det afgørende dog ikke er, om en salme er gammel eller ny, men om den er god.

Og hvad er så en god salme? Spørgsmålet bliver ifølge Morten Skovsted stillet forkert, for det handler ikke om at finde den gode salme, men de gode salmer.

Det er dumt at bruge for meget tid på at søge den ideelle salme, for under gudstjenesten skal vi bruge seks, der skal spille sammen. Tænk eksempelvis, hvilken rigdom der ville være i en gudstjeneste med en oldkirkelig salme, Kingo, Grundtvig, Jakob Knudsen, Simon Grotrian og Lisbeth Smedegaard. En gudstjeneste kun med nye salmer er flad, synes jeg, og en kun med gamle er bedaget og umoderne. Men med begge dele kan der ske meget.

Nogle salmer skiller sig dog ud ved bare at sidde lige i skabet, tilføjer han. Her handler det om at få en god tekst og en god melodi til at spille sammen.

Salmen kan derudover have teologiske, poetiske, rytmiske og billedskabende kvaliteter, og så har de bedste salmer en hemmelig ingrediens, som er svær at forudsige. Det kan være den der frase, som sammen med melodien løfter det hele.

Selv vægter Morten Skovsted det poetiske højere end det teologisk og dogmatisk korrekte, når han skal bedømme en salme.

Hvis ikke sproget og poesien er i orden, så kan det ikke virke for mig lige meget hvad. Uddøde ord, dårlige rim og omvendte ordstillinger slipper ikke igennem mit kvalitetsfilter, når det gælder nye salmer. Selvfølgelig løfter det hele sig til endnu højere højder, hvis teologien er både spændende og i orden, men hvis en salme er sprogligt sprudlende, nyskabende, flydende og med en god melodi, er den teologiske korrekthed sekundær.

Når alt det er sagt, skal man ifølge Morten Skovsted også huske på, at der findes mange dårlige nye salmer. Men vi bliver nødt til at synge løs, hvis vi vil finde de gode.

Når de gamle salmer kan give indtryk af højere kvalitet, handler det netop om, at vi gennem århundreder har sorteret de dårligste fra. Grundtvig lavede også mange dårlige salmer, som ikke bruges i dag. Udfordringen ved de nye salmer er, at vi kun er ved at finde ud af, hvad der holder.


Din yndlingssalme-digter?

3Ingen er større end Grundtvig, men der skal også nye salmer til. Og som en af dem, der fortsat imponerer og glæder mig, er Hans Anker Jørgensen. For ham er sproget et redskab, han bruger frem for at kæmpe med.

Den bedste gamle salme?

Grundtvigs At sige verden ret farvel, som jeg synger på Berggreens melodi. Der er et fabelagtigt sammenspil mellem tekst og melodi, og Grundtvig skaber suveræne billeder ved at sætte ord sammen på en ny måde. Salmen var en af de første, jeg lærte udenad og dykkede ned i.

Den bedste nye salme?

En af dem er Holger Lissners Den Mægtige finder vi ikke, som kan synges på den gamle, smukke melodi Som tørstige hjort monne skrige.

Den første salme du kan huske?

Grundtvigs Den signede dag med fryd vi ser. Det har været i de sene teenageår, hvor min familie besøgte en kirke, og min far spillede den på orgel. Det var den første salme, jeg selv lærte at spille.

Seneste gode udgivelse?

Bogen Psamler i 2000-talet, som er udgivet af den svenske kirke med en cd til. Projektet er ambitiøst, topprofessionelt udført og har et moderne tonesprog.