Frelseshistorie fortalt gennem musik

For generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, har Händels musikstykke ”Messias” betydet meget lige siden teenageårene

Jann Sjursen glæder sig til at høre Händels ”Messias” fremført af et stort kor igen. Arkivfoto.
Jann Sjursen glæder sig til at høre Händels ”Messias” fremført af et stort kor igen. Arkivfoto. Foto: Scanpix.

I slutningen af 1970'erne gik jeg på Hellebjerg Idrætsungdomsskole, da vi skulle på en tur til London. Ud over at besøge museer og se fodbold med mere, var vi også til en koncert i Royal Albert Hall, hvor vi hørte Händels ”Messias”. Det var allerførste gang, jeg stiftede bekendtskab med det stykke musik, og jeg husker tydeligt, hvordan vi alle sad på nogle pladser helt oppe under loftet og fik gåsehud af at sidde og lytte til det store kor nede på scenen. Musikken krøb virkelig ind under huden på mig allerede dengang.

Ud fra et musikalsk, kunstnerisk synspunkt er det et fantastisk værk, men også temaet om Jesu liv og betydningen af hans gerninger, som er en kæmpe prædiken i sig selv, holder jeg af. Det er en meget relevant fortælling særligt op til jul og påske, hvor jeg godt kan finde på at sætte pladen på og høre musikken.

Min musiksmag er rimelig bred, så jeg synes også godt om den variant, der hedder ”Young Messiah”, som er en kortere, mere rocket og moderne udgave. Andre vil nok synes, at det er at gøre vold på det oprindelige værk med den udgave.

Händels ”Messias” har fulgt mig siden dengang i London, og jeg har også været inde at høre stykket i Marmorkirken sammen med min familie. Det store ”Halleluja” er helt fantastisk, og det tror jeg, at langt de fleste ville bukke under for. Især, hvis flere hundrede kormedlemmer synger det - eller 50 som i Marmorkirken.

Hvor det i mine unge dage mest var selve musikken og det pompøse, der talte til mig, blev det senere hen også de enkelte tekster, gennemgangen af Esajas' Bog og meldingen om Messias' komme, der kom til at betyde meget. At få fortalt hele frelseshistorien på én gang gennem musikstykket betyder mere for mig som kristen i dag end dengang.

Jeg ville gerne høre Händels ”Messias” fremført af et stort kor igen og også gerne med min familie, som også blev betaget af det i Marmorkirken. Men det er dog ikke noget, jeg ligefrem planlægger rejser og deslige efter. Det er nok mere blevet en højtidstradition for mig at høre stykket.