Bog: Håbet trækker fremtiden ind i nutiden

Forfatteren finder det påfaldende, at vi ikke har ”en sammenfattende håbsbekendelse på linje med trosbekendelsen”. Hans eget udkast til det savnede er ment som en tilskyndelse til at tage udfordringen op. Iris

bog
Four stars
Dog er det de færreste, der reflekterer nærmere over håbet. Det er så den opgave, Kjær Nielsen har påtaget sig i denne bog
Claus Grymer

Dr.theol. Helge Kjær Nielsen opstiller i ny bog 17 teser om den kristne håbsforståelse. En både engageret og engagerende bog, mener anmelder

Håbet trækker fremtiden ind i nutiden. Denne rammende formulering er en af de 17 teser om håb, som dr.theol. Helge Kjær Nielsen opstiller i bogen.

Hans pointe i det pågældende centrale afsnit er, at den, der har håbet med sig, oplever ”glæden før glæden”. Forskellen mellem at leve med håb og at leve uden håb fremhæves og belyses i forhold til døden: Opstandelseshåbet med dets forventning om et helt nyt liv ”præger livet allerede nu”.

Ifølge en anden af de foreliggende teser er håbet ensbetydende med livskraft, et udsagn, der illustreres med dette citat af profeten Esajas: ”De, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes”.

Helge Kjær Nielsen indleder bogen med at minde om håbets generelle betydning og henviser blandt andet til den erfaring, at livet visner, når håbet svækkes.

”Den, der mister håbet, bliver ofte handlingslammet”. Endvidere henviser han til den opfattelse, at håbet hører med til at være menneske, ja, at det er dets stærkeste egenskab. Ikke at kunne håbe må derfor, konkluderer han, opfattes som en defekt, ja, som ”en form for invaliditet”.

Og dog er det de færreste, der reflekterer nærmere over håbet. Det er så den opgave, Kjær Nielsen har påtaget sig i denne bog, der i lige høj grad synes at være henvendt til lægfolk - anmelderen er selv en af slagsen - som til teologer, skrevet som den er i et ligefremt og klart sprog, der søger uden om en indforstået teologisk fagterminologi. Forfatteren præsterer effektiv kommunikation.

Når Kjær Nielsen i en af de nævnte teser gør gældende, at håbet er grænseløst, tænker han ”i udpræget grad” på det kristne håb.

”Det bevæger sig derud, hvor det ikke kan se, men må forsøge at danne sig billeder af det, der håbes på. Man kunne også sige, at håbet kan bevæge sig ud over alle de grænser, der snævrer livet i denne verden ind - herunder grænserne for vor fatteevne”.

Den forståelse af håbet, der kommer til udtryk, er dels funderet på de bibelske skrifter, først og fremmest de nysteamentlige, dels på en række af vore salmer, ikke mindst nyere. Desuden gennemgås forskellige symboler for håb.

En vigtig kilde for Kjær Nielsen til beskrivelse af indholdet i det kristne håb er bønnerne i Fadervor. I forbindelse med ”Forlad os vor skyld” anfører han således bevidstheden om, at håbet ikke kan holdes i live uden Guds stadige tilgivelse, mens bønnerne om, at Guds navn må blive helliget, at hans rige må komme, og at hans vilje må ske samt ”Fri os fra det onde” ses som forskellige udgaver af det fundamentale håb, det vil sige håbet om frelse.

Forfatteren finder det påfaldende, at vi ikke har ”en sammenfattende håbsbekendelse på linje med trosbekendelsen”. Hans eget udkast til det savnede er ment som en tilskyndelse til at tage udfordringen op. Udkastet indledes således: ”Gud, vor skaber! Det er vort håb, at du altid/ vil vise din kærlighed og din omsorg for os/ og den verden, du har skabt”. Derefter følger introduktioner til eksempler på 10 såkaldte håbssalmer, der er indsunget af Morten Kjær og kan downloades gratis på hjemmesiden www.helgekjaernielsen.dk.

Alt i alt en engageret - og engagerende - bog, der i princippet kan læses af alle.

grymer@k.dk